vin

626

V1SS

víndrykkr, m, vin, drikning, drikkeri, Mv III 3.

víneik, /, 'vin-eg', 'vinbœrerske', kvinde, Rv 19.

vinfar, n, 'vin-skib', vinkar, bæger, Sturl 4, 33.

vinferill, m, 'vin-sti', vin-kar, bæger, Hym 31.

víngarðr, m, vinhave, SnE II 232, v-s eflir, om en præst, Gd 10, om Skt Peder, Pet 32.

vin-Gefn, f, 'vin-Gevn', kvinde, Gunnl Lv 9.

vín-Gnóð, /, 'vin-Gnod' (skib), vinbt-holder, Hertýs v., Son eller Bodn, dets austr, hvad der øses op deraf, skjaldedrikken, digt, Vell 3.

vingøro, /, 'vin-tilvirkning', den tilvirkede vin, v. vitrxis váða (Odins), skjalde-drikken, digt, Refr 3, 4.

vinheimr, m, 'vin-verden', vin-gæmme, Lopts vinar (Odins) vin, skjaldedrikken, dens heimr, Odrørir (eller Son-Bodn), dens Vina, skjaldedrikken, Vell 12.

vinhgfugr, adj, vin-tung, v-hofgar Qlskál-ir Akv 34.

vinker, n, vin-kar, bæger, v-s Njgrun, kvinde, Krm 20.

vinkjallari, m, vinkælder, v. guös, om en biskop, Gd 71.

vínviðr, m, vinranke, pul IV kk 3.

Viparr, m, jætte, pul IV b 5 (jfr no. vipra, med langt i, 'bruge besynderlige skikke', og subst. vipra, 'påfund, gbgle-spil').

1.  visa, f, vers, strofe, vinna v-u senda Korm Lv 56, yrkja v-u Bjhit 2, 21, kveða v-ur Gdp 2, gerðak pessar v-ur Sigv 3, 1, v-ur Kolbrúnar, de til et digt samlede strofer om K-, porm 2, 2, luka v-u Sigv 13, 7, i sléttum v-um LU 3, jfr 2, eina kann ek v-u : ari sat á steini Anon (XIII) B 24, v-u skreytir, digter, Hfr Lv 5. — Jfr gaman-, gleði-.

2.   visa, (-aða, -at), góre bekendt med (viss), vise, v. skipun dóma SnE II 212, v. e-m leið Hårb 55, Grip 24, v. himna stig Mark 1, 27 v. stig at baugi Sigv 3, 15, også uden leið, framm v. skop folklíðondum, fører fremad, Fáfn 41, v. e-m til svefns, føre en til sængen, G Sur s 23, v. vcjndum lýð til fjanda, sende dem til, Likn 28, v. e-m til valstefnu, føre en, udæske en til, Hhund I 19; v. e-m at e-m, føre en frem imod en, til kamp mod, Hfr Lv 23, v. f ramstaf ni i haf, lade forstavnen vende, bevæge sig, ud på dybet, Hallv 2, v. hcjiði á helvega, lade sit' hoved vende (nedad) mod, om løget, Heidr 7, v. augum á e-n, lade sine ójne rette sig mod, Hyndl 6; — svá vas á v-at, således blev der pegt på, antydet, Am 12.

Visburr, m, Ynglingekonge, Yt 4.

vísdómr, m, visdom, om den kirkelige lære, v-s grœðir, om Erik egode, Mark 1, 25; betra v-m Heilv 3; villa v-m, om messesangen, Sjórs 2.

vísendi, n. pi, kundskaber, Mág 1.

visi (yngre visir, næppe ældre end 14. årh. og findes i yngre hdss indsat for ældre visi, /. eks. Hak 4 Mark 1, 18), m, fyrste (egl. 'anfører, som fører fremad', jfr visa), pul IV hh 2, pjóð 4, 2, Hák 11, Hfr 2, 6, Bjark 6, Vell 5, Eskål Lv l, Hhund I 7. 10. 14, II 3, Hfl 2, Sigv 2, 2, pjsk 1, l, Ótt 1, 2, Rst 13, Ht 72 o. s. v. v-a ferð Yt 9, v-a ráð Harkv 17, v-a grein Ólhv 2, 1; v. alfa, Völund, Vgl 13. 32, v. verðungar Hák 4; v. hjarðar, tyr, Anon (XI) Lv 2; — i betegnelser for gud: v. vagnræfrs ESk 6, 71, v. veðrs hallar ESk 6, 2, v. sunnu setrs Has 13, v. vagna brautar Pét 14, v. vegs Likn 7, v. dáða Likn 12, v-a dróttinn, Kristus, EGils 2, 10. Jfr 1, visir.

vísiljós, n, Likn 9, kan ikke være rigtigt; der bör læses visum (til órum) ljóss.

/. visir, m, yngre form for visi (s. d.), der mulig er oprindelig i v. solar, gud, Mgr 27, v. jarðar ok sunnu leiðar EGils 2, 13.

2. visir, m, knop, den unge, endnu lille og umodne, frugt, mjór es mikils v., begyndelsen til noget stort er ofte lille, Ótt 4, 1.

visliga, adv, viselig, klogt, Sigv 12, 2, Mgr 13.

visligr, adj, bestemt, sikker, uundgåelig, v-ar pislir Has 38. — Jfr 6-.

vísmáll, adj (rimet viser formens rigtighed; hds har vel-), som taler viselig, klogt, ironisk om svøben, ESk 13, 6.

viss, adj (der er ikke grund til at antage to forskellige adj, et med lang, et andet med kort vokal; det er et og det samme ord, der allevegne foreligger, med to hovedbetydninger), 1) klog, vis (i reglen om den medfødte klogskab i modsætning til de tillærte kundskaber), v-i gestr, om dværgen, Alv 8, jfr vegg-bergs v-ir Vsp 48; særlig brugt om vanerne, v-ir vanir Vafpr 39, Ski 17. 18, Sigrdr 18, jfr vis regin Vafpr 39; vis kona, fremsynt kvinde, Bdr 13, v-astr vera Vafpr 55, v-ir menn, kloge, kyndige mænd, Likn 9 (ved rettelse); verða v. e-s, få noget at vide, Helr 13; v-um vilja frá, bort fra (min) kloge vilje, såat jeg var nær ved at blive gal, Håvm 99. — 2) sikker, bestemt, (egl 'om hvem, hvad, man ved rigtig besked'), v-ir fjándr, åbenlyse fjender, St 24, Hsv 51, v. vinr Hsv 47, v. þjófr, åbenlys, overbevist, tyv (greben på fersk gærning), Gullåsp 2; vis vorn ESk 11, 4, v-ar dáðir Rst 2 (v. 1.) v. heiör Mey 50, verða vis sok til e-s LU 14, vis stefna Korm Lv 29, vis vist LU 13; vist es Korm Lv 58, Drv (XI) 8; — i v. vafrlogi Ski 8. 9, Fj 31, synes v. også at betyde 'sikker, uundgåelig' (o: for enhver der vilde trænge ind i borgen, som den omgav); — ntr. vist ofte som adv, sikkert, Hfl 2, Hfr 3, 3, Eskål Lv 3, Jorns 6. 9, ESk 6, 32, Nj 2, LU 22, Grip 12. 25. 26 o. s. v.;