vig

625

Vin

vígstríðir, m, v. 1. for vigstærir, ordet skulde betyde 'en som gor kampen hård'.

vistærir, m, 'kamp-forøger', kriger, Nj 18.

vígstgð, /, 'kamp-sted', slagmark, Hl 9 b.

vigsgk, /, omtrent ₌ vig, kamp, vekja v-ar, kæmpe, Korm Lv 49.

vigtamr, adj, kamp-vant, erfaren i kamp, Anon (XII) C 8.

vígtár, n, 'drabs-tåre', tårer, fældede over et drab, ens fald, fella v-tór Sigv 13, 22.

vigteitr, adj, kamp-glad, PI 34.

vigtjald, n, 'kamp-tælt', skjold, v-s váði, sværd, pmáhl 2.

vígtQim, /, 'kamp-tand', hugtand, spara v-tennr Grettis 10; ved rettelse Merl II 72.

vígþeyr, m, 'kamp-tø', kamp, Hfr 3, 17.

vígþrima, /, 'kamp-larm', kamp, Hhund

I  7.

vígþrot, n, 'kamp-ophør', Vingnis at v-i, når V. ikke mere er i stand til at kæmpe (fordi han er falden), Vafpr 51.

vigorr, adj, kamp-rask, v. 1. til vigs orr CM 1, 3.

vigpss, m, 'kampgud', kriger Hskvaldr 2, 1.

vik, f, (-r), vig, bugt, pul IV u 3, i v-ura Am 3, 15, pars vikr deilir, hvor vigene deles, o: ved et næs, Hál 7, eiki skar v. PJóöA 1, 4; fákr v-a, skib, Ólhv 5, 1, Valr v-a, d. s., pQisl 1, v-a døkkmarr, d. s., Bjhit 2, 19; v-a vagnskreytir, mand, Isldr 4; v-a eldr, guld, Bersi 2. — Som egennavn, Viken (i Norge), Vell 17. V. Varins se Varinsvik. — Jfr Drit-, Gand-, Varins-.

Vikarr, m, sagnhelt, Gautr II 6; — Qrv IV p 3.

Víkarskeið, n, sagnlokalitet, Krm 18.

vikeldr, m, 'vig-ild', guld, Sturl 6, 9.

viking, /, vikingetog. vikingefærd, i v-u Helr 3, Hålfs IX 15, hepta v. Mark 1,8.

vikingr, m, viking, søkriger, Hhund 1 27, 11 4. 19, Helr 11, Eg Lv 1. 7. 8, Edáð 5; Ólhelg 2. 3, Sigv 1, 3. 6. 10; 12, 6, Ótt 3, 5; Valg 3, Steinn 3, 3, Bkrepp 3, Hskv 2, 1, pskakk 3, Rst 8, Jorns 22, Sturl 6, 1 (om Ribbungerne), Sgrlp, Herv

II 3, Qrv IX 61; lv 43 om Sigurd slembe, sveimr v-a.pHjalt 2; v-a máni, skjold, pmáhl 13, vq v-a, køllen, pskúm, skeiðar v-a Tindr 1, 5, v-ar Gauta setrs, om Tor og hans fæller, pir 8, niðr v-a Herv III 18. — Jfr Jorns-, vestr-.

vikja se vikva.

vikmarr, m, 'vig-hest', skib, ESk 13, 7.

vikva, ýkva, yngre vikja (veik, veyk; vikvinn, ykvinn, vikinn), 1) bevæge, med dativ, ýkva hvélvggnum Akv 28, v. siðum til hcegri handar, dreje sæderne til det bedre, forbedre sæderne, EOils 1, 3; v. máli, holde op med sin tale, PI 29; medium, pat viksk eigi, det svigter ikke, det

er sikkert, porm 2, 20; upersonl. landi vikr, landet viger, gör en bðjning, Rv 23. — 2) intrans., vige, bevæge sig, heiðrinn vikr at pér, kommer til dig, Gå 70; ok svá veik at meyju, henvendte sig (sine ord) til, LU 28, jfr Mdr 1, v. undan, vige, blive forsømt, om de strænge versregler, LU 97.

Vikverjar, m. pi, Vikens indbyggere, ESk 7, 2.

vil, n, móje, möjefuldt arbejde, við v. ok erfiði Hárb 58, alt es v. sera vas Håvm 23, vinna v. Korm Lv 17.

Vilir, m, Odins broder (vokalen er bestemt ved versemålet), V-is bróðir, Odin, St 23; jfr Vili.

vilmpgr, m, arbejdende person, en som har hårdt arbejde, træl, pul IV j 10, Ski 35, mål es v-um at vinna erfiði Bjark 1. Jfr H. de Boor: Isl forsch. 78; elendig stillet mand, váfa með v-um Hávm 134 (at antage her et vilmagi er ganske grundløst. Jfr E. Magnusson, Cambr. Phil. Soc. Proceed. 1887).

vílsiðr, (-sinnr), m, ₌ vil, mójefuldt, hårdt, arbejde, eiga at vinna v-nn, have at döje, GSúrs 32; — om vilsinn i v. vqIu, Anon (X) II B 6, der skal betyde 'jættekvinde', hører hid, er tvivlsomt, da 'spåkvindens möje' ikke synes at give nogen god mening; et vilsinn fører ikke til bedre, medmindre dette kunde betyde 'behageligt følge'.

vílsinni, n, 'möjefuldt følge', möje, v-is spQ, spå om trængsler og farer, Guðr II 38.

vílstígr, m, möjefuld vej, farlig vej, fare, svá vas mér v. of vitaðr Hávm 100.

vímarr, m, af ukendt betydning og måske kun beroende på fejl, geira v., 'spydsvinger'(P), i den forvanskede v. 1. til HolmgB 4.

vin, n, vin, margan stelr viti v. Sigrdr 29, v. vas i kgnnu Rp 32, (rúnar) i v-i Sigrdr 17, við v. eitt Öðinn æ lifir Grí 19, drekka v. Akv 2. 14, komat v. á grgn pórh 1, at v-i GSúrs 3, bera v. Eirm 1, Krm 18, velja v. hiiskgrlumi Rst 13, vekja e-n at v-i, til vin-fest, drikkelag, Bjark 2, v. kailak pat Ht 25. — l kenninger, for blod: svira v. Krm 7, hrafns v. pmáhl 13, hrafna v. Isldr 1, vitnis v. ESk 7, 6; jfr vinna varg v. Nj 11, — for digterdrikken: valkjósanda v., dens beiðir, skjald, Korm Lv 21, Viðris v. EGils 1, 21, — for kvinde: v-s Vgr Has 52, v-s skoröa (ved rettelse) Bjhit 2, 2, — for drikkekar: v-s virki VGl 7 (jfr hirði-Sif). — Jfr hrafn-, seim-, ulf-.

Vin, /, elvenavn, pul IV v 4.

1.  Vina, /, elv (egl. Dwina i Rusland), pul IV v 3, G ri 28, á V-u borði Gráf 5; Lopts vinar (Odins) vinheims V., skjaldedrikken, digt, Vell 12; grænleikr V-u, guld, EGils 1, 22.

2.  Vina, /, —■ Vínheiðr (i Nord-England), V-u nær Eg Lv 10.

40