vit

622

vid

vers annarrar Helr 1, min at v. Sigsk 52, Ghv 19, v. atsitjanda Eg Lv 24; móður at v. Ghv 8, v. húsa Helr 2, v. veggjar viggs Gunnl Lv 4, v. Oarða BjH 3, v. Jórsala byggðar ESk 1, 4; absolut, Korm Lv 39; komme for at modtage noget, v. mála (af máli) Sigv 13, 7, v. epla Merl I 21;

—  absolut Vitn 11, — part. vitjendr, person (om en enkelt) som kommer i besøg, Korm Lv 14. — v. pBrún 4 er urigtigt for veita.

vitki, m, troldmand, v-a líki fórtu ver-þjóð yfir Lok 24, v-ar allir frá Vilmeiði Hyndl 33.

vitlausa, f, uforstand, dumhed, virða e-t v-u, som noget hvori der ingen mening er, Merl II 97.

vitlauss, ad], uden forstand, Helr 5, EGils 3, 9.

vitni, n, vidnesbyrd, Sigv 13, 25, Gd 10, Gdji 45, bera v. Rv 4, v. laga Gd 39, v. valfalls Vell 15, men stedet er uklart.

—  Jfr elsku-.

vitnir, m, 1) ulv (egl 'med (skarpe) sanser', af vit), pul IV ee 1, Ht 56, Arn 3, 15, rjóða v-is varrar Nj 7, v-is hræ Brot 4 v. L; v-is Qlðr, blod, ESk 10, 1, v-is vin, d. s., ESk 7, 6; snoeris v., .skib, Hfr 3, 16, v-is váði, ulvens, o: Fenris-ulvens, modstander, Odin, Refr 3, 4, om Fenrir også Gri 23, Vafpr 53. — 2) sværd, pul IV l 6. — Jfr blind-, graf-, hlunn-, hróðr-, hróörs-, malm-, mið-, mjoð-, moð-, móð-, spor-, þjóð-.

vitnisburðr, m, vidnesbyrd, Vitn 22.

vitr, ad], klog (om den medfødte klogskab), v. vellbroti pjóð 4, 1, v. vekjandi lggráns pmáhl 3, haröa v. Isldr 11, v-rir beimar LU 74, jfr Has 29; v-rt vif Grip 51, Hfr Lv 18, om kvinder, Halli, Am 3. 12. — Som dværgenavn, Vsp 12, pul IV ii 4. — Jfr all-, bgð-, íjqI-, marg-, orð-, slæg-.

vitra, /, visdom, kløgt, kraptr ok v. Mey 23; dygð ok v. (v. 1.) Mey 7.

vitrask, (-aðisk), vise sig (i drömme eller på anden overnaturlig måde), Merl II 78, Heil 12.

vitrun, f, åbenbaring, G d/5 11, EGils

1,  7.

vitt, n, trolddomsredskaber, trolddom, v-a véttr, sejdkvinde, Yt 3. 21. Jfr Arkiv XI, 11 f.

vitta, (-tta, -\\r),anvende trolddom, forgøre, forhekse, v-i hon ganda, hun gjorde stave istand til at bruges som trolddomsmidler (jfr magna), Vsp 22. Pippings opfattelse SNF XX, 3 er næppe rigtig.

vittugr, adj, fuld af trolddom, om en spåkvinde, Bdr 4.

vizka, /, visdom, kløgt, Ófeigr 4, Rst 26 (ved rettelse), Likn 8, LU 46; v-u vegr Heilv 7. — Jfr log-, sam-.

1. víða, adv, vidt, videnom, på mange steder, haröa v. Rst 8, rata v. Håvm 5. 18, Alv 6, v. runnin, fra mange steder, Arn

2,  13, þeirs v-ast nenna Hfr 3, 10, riki

stendr v. Vell 17; v. lands LU 19. — Jfr full-, megin-.

2. víða, (-dda, -ddr), udvide, i medium, Merl I 23.

Víðarr, m, Vidar, Odins sön (vokalens længde er sikker; egl 'den vidt herskende', af víðr), Odins hævner, Vsp 55, Vafpr 51; Gri 17, Lok 10, pul IV g, e.

víðbláinn, m, navn på den 3. himmel (egl 'vidtblånende'), pul IV ff, nn.

víðbleiknir, m, skjold (egl. 'den vide, store, og gule'), pul IV r 1.

Víðblindi, m, en jætte, pul IV b 5 (jfr SnE I 408), V-a goltr, hval, HSt 2, 2 (jfr svalteigr), jfr Hjelmquist i Stud. i nord. fil. IV, 6, V-a svin, d. s., Anon (XIII) B 62.

viSbotn, m, 'vid, bred, bund', v. glyggs kers, luftens vide bund, jorden, Sigv 7, 4.

víðbyggðr, adj, videnom beboet, tæt beboet, v-t vatn, med henblik på de mange øer, Sturl 5, 13.

víðeimr, m, 'havild' (af víð- ₌ víöi-), guld, Nj (XII) 10; skr. viðheimr.

víðfeðmir, m, den 4. himmel (egl 'den vidt favnende'), pul IV ff, nn.

víðflogull, adj, vidtom flyvende, om ornen, Hæng VII 2.

víðfrægr, adj, berömt videnom, om Odin, Húsdr 8, om gud. Merl I 67; om helte og fyrster, Hamd 28, pjóð 4, 2, Ótt 2, 11, Sindr 2, Rst 13, Od 5; — v-t mannfall Vell 24.

víðfrœkn, adj, videnom, allevegne, tapper, Hamd 28; mulig fejl for vig-.

víðfgrull, adj, som flakker, farer, videnom, Hæng V 6; som tilnavn, Qrv IX 63.

Víðgrípr, m, jætte (egl 'den vidt gribende'), pul IV f 1.

Víðgymnir, m, jætte (ifølge SnE I 258), V. Vimrar vaðs, Tor, Húsdr 6; rimeligere er det at antage, at ordet er appellativ, som betyder 'gennemvader' eller lign.

víðgyrðill, m, 'vidt bælte', v. Vorðu, havet, ESk 13, 11.

víðheimr se víðeimr.

Ví'Sines, n, i Skagafjorden (Island), Gd§ 19.

1.  víðir, m, pil, pul IV kk 1.

2.  víðir, m, 1) hav (egl 'det udstrakte', af víðr), pul IV u 2, v-i verpr Refr 4, 4, brim v-is gnýr Korm Lv 37, pungr v. Ht 74. — I kenninger, for blod: gallópnis v. Skúli 1, 1, — for skib: v-is fákr PI 42, v-is Valr GrHj 4, pjóðA 4, 9, veltireið v-is Hfr 3, 7, — for guld: v-is hyrr (ved rettelse) EGils 2, 13, v-is glœör EGils 3, 11, v-is funi EGils 1, 11. — 2) hest, pul IV rr 2.

víðkunnr, -kuðr, adj, videnom bekendt, — víðfrægr, pjóðA 3, 9, Leið 19, v-ari þú verðir Ski 28.

víðlendr, adj, i besiddelse af vidt ud-strakt(e) land(e), Gráf 7, pjsk 1, 1, Hfr Lv 5, Sigv 9, 3, porm 2, 10, ESk. 6, 17, Merl II 73.