vis

621

vit

Lv 4, pjóðA 1, 4, Arn 2, 9. 16. - Jfr hlunn-.

vil, n, 1) forstand, kløgt, v. manna Has 40, v-s es þgrf Håvm 5, vitandi v-s Hávm 18 (jfr E. Noreen, Eddast. 43), v. ræðr syni Hávm 88, v. ok vápn Sigrdr 36, eiga lof ok v. tiávm 9, véla ór v-i Hárb 20, margan stelr v-i vin Sigrdr 29, r<5ð v-i bundin, forstandige råd, Sól 32. — 2) i pi. sanser, hreinsa v. Heilv 12, i leyndum v-utn Ueilv 14. — 3) identisk med dette ord er v. i forbindelsen á vit, for kendskabs skyld, for at skaffe sig kendskab til (deraf verbet vitja, at besøge); det sættes med betegnelser både for personer og steder, fara, koma á v. e-s går så over til at betyde simpelthen 'at komme til, at besøge', á v. Vil ja bróður kom, bragte (i besøg hos =) til, Yt 3, koma manna meir aptr á v. Bdr 14, á v. min Brot 18; — áv. sins lands Akv 32, á v. friðlands Ótt 2, 8, á. v. fóstrlands Líkn 33, á v. vagna vers Alv 3, fara holms á v. Eg Lv 28; á v. Rogheims HHj 43, á v. Danmarkar Vell 26, Ótt 2, 3, á v. Blálands Bglv 5, á v. Englands Ód 5, á v. Islands Grettis 4, á v. Bretlands Merl I 32. Endelig kan det også sættes i forbindelse med gærning, ganga [síns] verka á v. Håvm 59, á v. f angå Hæng V 4. — Jfr man-, gng-.

vita, (vissa, vitaðr, jfr vitinn på sit sted), 1) vide, kende (konstrueres — når det ikke står absolut — på alle mulige måder, med acc, gen., infin., med ef-, hvårt-sætninger og lign.), absolut, einn v. né annarr skal Håvm 63, óvíst es at v. Håvm 1, Eirm 7, v. pykkjumk Lok 54, hverr of veit nema GSúrs 21, eigi veit nema, man ved ikke om ikke, Grett 2, 3, vilk enn v. Bdr 8. 10. 12, v-uð enn eða hvat, ved I nu, har I den fulde forståelse eller hvorledes (o: ej), Vsp 27 o. s. v. (omkvæd); undertiden er præs. conj. brugt for præs. ind., þvít (rett. for þóat) þú vel hvat v-ir Eirm 4; derimod er v-ir Vafpr 20 o. s. v. hypotetisk og svarer til ef med in-dik., 'forudsat at du ved'; 2. pers. veizt bruges hyppig i energisk tale, 'du ved', 'du ved bestemt' o: du skal vide, Håvm 44. 119, Lok 4, St 8 o. s. v. — 2) med acc., vide noget, vide, at der er, forholder sig så og så, v. vel mart Håvm 54, v. ævi e-s, kende ens liv, Tindr 1, 8, v. rómu væni, vide at man kan vænte, Harkv 17, hitki hann veit Håvm 22, v. óhopp, kende, Håvm 117, mey veitk eina, jeg ved at der er en, jeg kender en, Eåfn 40; v. orð á e-u, vide at noget omtales, besked om, Brúsi, v. vánir (vissu er præs. infin.) Jorns 25, v. ótta, vide at der er noget at frygte, Sigv 11, 7, p/ódA 4, 9, v. enda lifs folginn Yt 23, v. skarð standa ófult St 6, v. deili á e-u, vide besked om, ESk 6, 41, v. angr Sigurði, vide at S. vil få sorg, Grip 20, v. goða heill ok guma, kende dem, Reg 19, v. val

bráðir (vist for vals bráðir), vide at der kan væntes, Hhund II 43, v. sik baztan, vide at en selv er den bedste, Steinn 3, 5, v. e-n sér leiðastan Ód 15, v. sér hungrbann, mærke at der er, pjóðA 1, 7, vissi sér á hgndum nauðir, mærkede at der var, Vpl 11, jfr Sigsk 13; veit bl<? byrskíð brjóta víði Ht 74, jarl vissi sik foldar missa, mærkede, at han, Arn 2, 15, breiðask vissu vesgld sina Arn 2, 6; — v-i menn at, man vide, bör vide, Rst 26; hvar v-i old hjarl liggja", hvor skulde man kende, hvor kender man, Vell 37; infin. abs., vita ef, hvé, lad os få at vide, prøve, Eyv Lv 13, Eg Lv 3; v. far ef, gå hen og undersøg om, Ej 43, v. atferð e-s, undersøge, EGils 2, 3. — 3) om hvad man ser i drömme, vissak fjándr standa, jeg syntes at mærke, at GSúrs 29. — 4) med gen., tyde på, vise, afreks veit pScer 2, 2, gleði minnar veit geipun Mhkv 1, at þér góös v-i Sigsk 31, hræzlu pat vissi Am 99, sorgar veit pjóðA 4, 21, pat vissi helzt rikis Sigv 12, 6, hitt skal v. meira vitis Korm Lv 14, súðir vissu nauða Sturl 3, 5, — vide om, kende til, barna veizt pinna Am 84, v. geðs Hávm 20, v. manna Guðr II 9, v. rikis, føle ens magt, Sindr 7; v. alls ekki svarra, slet ikke kende noget til kvinden (og hendes natur), men her styres dog vel svarra af ekki, Korm Lv 1. — 5) tyde på, bebude, draumr veit Hålfs VI 7, v. gótt Hálfs VI 9 o. s. v. — 6) part. v-andi, med gen. v-andi vits Håvm 18, margs v-andi Vsp 20; — part. pass. vitaör, bestemt, vílstígr of v. Håvm 100, så es peim vgllr v., bestemt til kampplads, Vafpr 18° peim vas varzla v-uð, bestemt, tildelt, Fj 16, hans es mér vón v-uð, ham vænter jeg nu bestemt, Eirm 5. — 7) med præpp. og advv., med framm, v. framm, vide forud, se ind i fremtiden, pry 15, — med fyrir, v. fyrir, vide forud, v. fyrir ørlgg sin Håvm 56, v. fyrir ggrla Hárb 4, v. får fyrir Reg 7, v. fátt fyrir Sól 35, — med of, v. of viö-farar e-s, vide besked om, Rrm 26, — med til, (orntr. — v. med gen. 2), v. til geðs síns Håvm 12; v-ask til, vide besked om hinanden, PI 23.

viti, m, 1) egl. 'bebuder, viser', ildmærke, bavn, sem v-ar brinni Arn 2, 17, pat mun v. kallaðr Grott 19; blandt ildnavne, pul IV pp 2. — I kenninger, for guld: v. óss porgO, v. Rokkva miðs Bjhit 2, 3, marnar v. Bjhit 2, 19, v-ar valstaða Ht 86, v. hauktorgs GSvert 7, v. lauðar Hl 28 b. — 2) ravn (egl 'den varslende'), pul IV tt 1. — 3) stednavn i det vestl. Norge, unz Vikarr kom frá V-a innan Gautr II 6. — Jfr bóg-, fagr-, garö-, gunn-, haf-, hjaldr-, rauð-, sár-, veðr-, og blóð-, veiöi-.

vitinn, part., bestemt, givet, valr v. enum eineygja Harkv 12.

vitja, (-aða, -at), besøge (af vit i fara á vit), med gen., v. Vafþrúðnis Vafpr 1, v.