vind

618

vinn

vindheimr, m, 'vind-verden', himlen, Vsp 63.

vindhjalmr, m, 'vind-hjælm', himmel, v-s brúar, Bivröst, Hhund II 49.

Vindhlér, m, navn på Heimdal (jfr SnE I 100), hjalms fyllr (hoved) V-s, sværd, Ht 7.

vindkaldr, ad], kold på grund af vinden (den blæsende vind), v-kold vargtré, om galgen, Hamd 17; rgkunik v-a vega Fj 47. — Fingeret navn (Svipdag), Fj 6.

vindker, n, 'vind-kar', himmel, v-s botn, jorden, Arbj 18, Sturl 4, 6.

vindlauss, adj, 'vind-løs', som ikke bevæges af nogen vind, om drikken i hornet, Yt 1.

vindligr, adj, truende med vind, nu gerisk v-t, nu ser det ud til vind, Ingj 3.

vindófnir, m, 'vind-væver', himlens navn hos vanerne, Alv 12.

vindr, m (-s; yngre vindar EGils 3, 12), vind, storm, pul IV oo 1, Vafpr 36, LU 93, menneskenes betegnelse, Alv 20, af hans vængjum kveða v-d koma Vafpr 37, snarir v-ar Hyndl 42, þau á vági v. of lék Guðr I 7, kyrra v-d Håvm 154, standask v-d Reg 16, i v-i (skal við hgggva, róa) Hávm 82, Fáfn 11; ganga gognum orrostu sem v-d 5tu.fr 8; lasta v. LU 81; ofbeldi v-i fult, oppustet af overmod, LU 77. — / kennin-ger, for kamp: v. sverða Hfr 3, 17, v. brimis Sturl 4, 22, benloga v-ar (₌ ben-vindar-loga 'sværds') EGils 3, 12, v. skjaldar EGils 3, 9, — for himmel: v-a mundlaug Rdr 20, — for sejl: ript v-a Ólhv 2, 9, — for sind, mod: v. bergjarls brúðar Anon (X) III Al,— for Kristus: v-s ráðandi EGils 2, 11. — Navn på en jætte (jfr Hræsvelgr), pul IV b 5. — Navn på en hest ('den vindhurtige'), pul IV rr 2; — v-ar / uforståelig sammenhæng, Audun 2. — Jfr austan-, brak-, byr-, él-, glaum-, glym-, hregg-, imun-, lasta-, snar-, styr-.

vindræfr, n, 'vind-tag', himmel, jofurr v-rs, gud, Ht 12.

vindslot, n, 'vind-ophør', vindstillets navn hos vanerne, Alv 22; iøvrigt har hds vindsflot, hvad der sikkert er urigtigt. Jfr Neckel, Ark XLIII, 365.

Vindsvalr, m, 'Vind-sval', vind-kølig, navn på Vinters fader, Ormr 2, 1; — som jættenavn, pul IV b 5.

vinduðr, m, slange (egl 'den sig bugtende'), pul IV qq 4.

vindugr se vingameiðr.

vindverskr, adj, vendisk, v-k vif ESk 6, 29.

vindpurr, adj, 'vind-tör'', törret i vinden, viör enn v-i Vol 9.

vindpvari, m, sværd, pul IV l 6. — Jfr Falk, Waff 63, Meissner 8.

vindgld, /, vind-tid (fimbulvinteren), Vsp 45.

vindór, /, 'vind-åre', vinge, v-ára róör, flugt, Anon (XII) CII.

viney, /, 'græsslette-ø' (af vin, -jar), om Sælland (jfr vallrauf), Rdr 13.

vinfastr, adj, stadig som ven, tro i venskab, Ormr 1, 5, Has 55.

vinfengi, n, egl. 'ven man har fået', venskab, v-in eru misjofn på Mhkv 21.

Ving, /, elvenavn, pul IV v 1.

vingameiðr, m, vindomsust træ (vinga /. vindga, af vindugr, jfr ho^gahallr, snúðgasteinn; jfr Arkiv XI, 9 f.), om Yggdrasil, veitk at hekk v-i á Hávm 138, om et træ, benyttet til galge (jfr vindkaldr), Hál 7, SnE II 212. — I kenning for arm: heiðis v. Eg Lv 12.

vingamold, /, den vindslagne jord, i en forvansket sammenhæng, Anon (X) II B 7.

1.  Vingi, m, sagnperson, Am 4. 32. 33. 39. 41.

2.  Vingi, m, ø-navn, pul IV bbb 7. vingjoj, /, vennegave, ráða v-um EU 1,

fáa v-ar Has 49, minnask v-a PI 28, senda v-ar Heilv 17; veitir v-a, gavmild fyrste, pjóðA 3, 12.

vingnir, m, 1) jætte, pul IV b 5, v-is herja (s. d.), jættekvinde, v-is herju heimþinguðr, jætte, Haustl 19. — 2) Odin, pul IV jj 5. — 3) Tor, V-is at vig-proti Vafpr 51. — 4) okse, pul IV ö 1.

vingóðr, adj, god mod sine venner, v. varga fyllir Ingj 2, 1.

ving-Rggnir, m, kun i forbindelsen vagna v., ₌ ving-vagna R., hvor man antager, at ving- er ₌ stammen i vengi (ved aflyd), land, jord, jordens vggn (hval) jætte, dens R. (styrer), jættefn Tjasse), Haustl 4.

Vingskornir, m, Sigrdrivs hest, þás frá vigi V-i reið Fáfn 44 (egl 'jord-furer'?); blandt hestenavne, pul IV rr 3.

vingull, m, hestens avlelem, Vols 2. 6.

Vingþórr, m, Tor, pry 1, Alv 6, pul IV d. Jfr Kock, IF X, III.

vinhróðigr, adj, vennesæl, som er stolt af sine mange venner, om en konge, Hfr 2, 6.

vinkona, f, veninde, elskerinde, Vagn, Hjálmp II 3.

vinlauss, adj, venneløs, Sigv 2, 2, Fj 2.

1.    vinna, /, arbejde, gærning, með stóra hyggju ok v-ur Anon (X) I B 10 a, grams v-ur Arn 6, 17, telja v-ur hreysti-manna Jorns 6, v-ur tyggja Rst 25, v-ur visa Hl 22 a, várkunnar v-ur SnE II 226. Jfr at-, vildar-.

2.  vinna, (vann, unninn), 1) udføre, udrette, ek svá vink Håvm 155, absolut, Leid 8, v. verk halft Hym 26, v. dáðir ESk 6, 13, v. et vergasta Am 63, hvat hgnum væri v. sæmst Sigsk 13, v. fram-ligt Glúmr Lv; v. slikt Sigsk 17, pat vann ek Eskál Lv 1 (v. L), pat hann vinnr Arbj 20, v. fieira Sigv 2, 12, Ólhelg 6; v. hefnð Hhund II 21, Vell 10, v. ofrhefnðir