vin

617

vind

all an Sjórs 2, ilt ráð v-ti mik Has 7, v. er dælst of heimskan mann Mhkv 28, v. fira Merl I 24, v-ask of myrkvan staf, tage fejl af, Eg Lv 38; hQfðu v-ta þjóð, urigtig v. L, Hárb 37; v-ask vegarins, tage fejl af vejen, Bós 7; rísta (rúnar) v-t, urigtig, fejlagtig, Am 12, v-tar rúnar, forvanskede runer, Am 9; part. viltr, ført bag lyset, fordærvet, v-tar þjóðir Od 9, — v-tar brautir, ₌ villibrautir, vildene stier, stier som fører vild, Qautr II 21.

villhyggjandi, part. aet, urigtig opfattende (noget), af en urigtig mening, Herv Hl 5.

villigalti, m, vildgalt, Merl I 30, II 80.

villiggltr, m, s. s. foreg., Merl I 39, Il 24. 72.

villr, adj, vild (modsat tam), v. valr Nj 20; vildfarende, tagende fejl af, med gen., verða v. vega Håvm 47, fara v-ir vega Sól 62, fara v-ir hama, huga Håvm 155, vesa v. staðar, tage fejl af stedet (hvor en skal være), Hfl 5; v. est vig-st ri Hæng VII 2; v-ir virðar, vildfarende me.i.nesker, Mv I 21, moralsk vildfarende, Mv III 5; — þar er ekki v-t, intet forvansket, urigtigt, SnE II 240. — Jfr hund-.

villumaðr, m, 1) væsen der ser ud som et menneske uden at være det, v. refilstiga pjsk Lv 6. — 2) vildfarende mand, især med hensyn til troen, vantro, Heil 10.

vilmál, n, behagelig, venlig tale, vas þeim hvívetna v. talit (eller -mól talið?), Brot 12; veifa v-um, svinge med smigrende ord, urigtig v. 1., Hsv 112.

Vilmeiðr, m, mytisk person, vitkar allir frá V-i Hyndl 33.

vilmæli, n, smigrende tale, vglu v. Håvm 87.

vilnask, (-aðisk), ønske, v-numk pess nú at við Volund dæmak Vgl 31.

vilnir, m, bjorn, pul IV cc¹ (vistnok af vil, n, jfr vilskarpr).

vilsinn se vílsiðr.

vilskarpr, m, björn, pul IV cc¹ (vistnok 'med hårde vil', en del af indvoldene).

Vimur, /, (-rar), elv, pul IV v 1 (jfr SnE I 258), vaxattu V. SnE I 286, Vimrar vaðs Víðgymnir, Tor, Húsdr 6; Vimrar eldr, guld, Qrv IX 59; — V-rar Valr, skib, ESk 1, 1, marr V-rar, d. s., pul III 4.

Vin, /, (-jar?), elv, Gri 27, pul IV v 4.

vina, /, veninde, Hyndl 1, Oddrgr 4; v-ur Randvés vana, valkyrjer, Darr 1; Hergauts v., jorden, Rdr 5. — Jfr beð-, eðl-, fang-, mål-.

vinalauss, adj, venneløs, Nkt 36.

vinan se vinun.

vinátta, /, venskab, Gd 33.

vinbjprg, n. pi, klipper ved (omgivende) eng(e) sitja á horni v-a Harkv 2. — Sagnlokalitet, egennavn, Gudr II 33.

Vinðr (Venðr), Vindr, m. pi. (i rim findes Venð- hos Arnórr 2, 11, men Vinð-hos Haldórr ókristni 7; nogen anden form end -r i nom. lader sig ikke konstatere, nom. acc. findes hos Arnórr, Oddr kik, porleikr, Markus, tvarr, Gisl. Jfr Bugge, Arkiv II, 228 f.), Venderne, Arn 3, 8, Okik 1, 1, pfagr 1, Mark 1, 15, val V-a Sindr 3, V-ða kindir Hfr 2, 4, fylki V-ða Vell 28, V-ðum hættr Sigv 1, 8, V-öa skeiðr Hókr 7, V-ða grund Arn 2, 11, V-öa sinni Tindr 1, 4, V-ða myrðir, om flere af Vendernes modstandere, Vell 24, Hfr 3, 7, Har-níð, Hókr 6. — Jfr Austr-.

1. vinda, /, islæt (i væv), Vgr v-u kvinde, EG ils 1, 17.

2.vinda, (vatt, undinn), 1) vinde, sno, dreje, v. hQÍði, dreje hovedet, Akv 6, v. vengi, dreje puden, Gudr I 13, v. stefnu sinni, dreje sin retning (til siden), Eyv Lv 4; v. síma ór sandi, sno, flette, Hárb 18, v. hals á kjúklingum, dreje halsen om på, Grett 2, 1, viðjar v-ask, snor sig om, Heil 19; v. vef, vinde væven, d. v. s., dreje vævbommen så at det færdigvee-vede rulles op pd denne, Darr 4 o. s. v., — v-ask i heitum, sno, dreje, sig, blive skæv, i løfter, lade være med at opfylde sine løfter, Rv 11; — pær of vindr, de bliver gjort indviklede (o: sakar, se iøv-rigt vefja), Sigrdr 12. — 2) bevæge rask, i ét tag, v. sverðum, trække sværd, Graf 7, v. lQgfáki upp, rykke skibet op af søen i et tag, Hym 27, skeyti vundin af strengjum, udskudte, LU 45. — 3) part. perf., undinn (salr) orma hryggjum, omviklet af, eller flettet af(P), Vsp 38; — snót, bugtende sig, undinn fránbaugr jarðar Pl 50; — især om ringe (spiral-ringe), undin hringa brot Ht 45, undin linns lond Egils (XII) 1; — om tove, undnar festar Refr 4, 2; — om det oprørte hav, undit grand gjalfrs grundar Sturl 5, 16 (tænkte digteren på mid-gårdsormen?).

Vindalfr, m, dværgenavn, Vsp 12, pul IV ii 4.

vindáss, m, 'dreje-bjælke', spil, blandt navne på skibets dele, pul IV z 8. Jfr Falk, Seew. 81.

vindbjartr, m, sværd (egl. 'funklende idet det trækkes'?), pul IV l 4. Jfr Falk, Waff 63.

vindbláinn, m, den nederste himmel, pul IV ff, nn.

vindblásinn, adj, 'vind-udspilet', udspændt af vinden, v-it segl Sigv 3, 9.

vindbýsn, n. pl, 'vind-tegn', d. e. tegn på at vinden er på sit ttöjeste (og at den snart vil bedages), bíða v-a pjóð 4, 2. Jfr Arkiv XI, 25.

vindflot, n, 'hvad der flyder pd (med) vinden', vanernes navn på skyen, Alv 18 (v. 1. vinds-).

vindfrekr, adj, 'vind-grisk', krævende vind, v-ar hreggs hrærikytjur, om smedebælgene, Skall 2.