vig

616

vill

vigrir, m, galt (egl 'med tænder som spyd'?), pul IV dd.

vika, f, 1) uge, Gunnl Lv 6, Sól 25, ESk 3, 4. 6, 37, v-ur fimm Rv 2. — 2) længdemål, især til søs, deraf søstræk-ning, pul IV u 3. — Jfr mið-.

/. Vikna, /, ø (i Namdalen, Norge), pul III 3, IV bbb 5.

2. vikna, (-aöa, -at), give efter, reksaumr v-ar ESk 12, 14, verkir v., fortager sig, Od 14.

vikr, f, pimpsten, stála v., hén, bryne, Haustl 19.

1.  Vil, /, elv, pul IV v 4.

2.  vil, /, (uden pi), lyst, tilböjelighed, fyr dul ok v., overmod og glæde, Guðr II 39, v. ok dul tælir virða sonu Sól 34, v. es mest ok dul, lyst, ønske (fromt) og selvbedrag, Hfr 3, 27.

vilbjgrg, /, ønsket redning, kærkommen redning, við pat skal v. vaka Ori 45.

vilð, /, velvilje, SnE II 218, v. guðs Mv I 1.

vilðarvinna, /, kær gærning, v. bcena láðs, EOils 2, 12, jfr Meissner 388.

vildr, adj, villet, kær, behagelig, esa så vinr gðrum es vilt eitt segir Håvm 124; lið mildingi vilt, venlig stemt mod fyrsten, pstf 1, 2, eiga vin pann sé v. Hsv 25; v-d dæmi Heil 2; gezk færi (øx) mér vildri, ingen er mig mere behagelig som gave, prúf, muni vildri skikkja/>si/ 2, 1, vildra val fremðarmanna ESk 6, 10, und vildra farmi ESk 13, 7, fáa gagn vildra Arn 6, 11, at vænta ens vildara Hsv 128, kjósa enn vildra kost Qrv IX 27; miklu v-astr, allerbedst, Sigv 3, 7. — Jfr vilkit.

vilgi, adv, 1) ikke (egl. af vil, eller vel?), hann vissi pat v. gorla, ikke tilstrækkelig, slet ikke, Sigsk °13, v. tryggr pdr 1, v. slakr, meget stram, Rdr 16, v. góð saga Hálfs IV 2, v. teitr Heidr 25, v. fjarri Erp 1 12, v. lengi Qrv IX 70. — 2) positivt, forstærkende, ef ættir v. mikils vald. dersom du havde megen magt, Hårb 25, v. víðr Hásdr 8 (jfr Bugge, Studier I, 228).

vili, m, (-ja) 1) vilje, ønske, dróttins v. LU 11, minn ljóss v., ønske, LU 98, hefk pann v-ja Sigv 13, 8; sås minn v. Sigv 13, 3, v. mér enn væri Am 86, at v-ja (ossum) Sigsk 56, LU 98, Am 32, vaki hann at v-ja, ifølge sin lyst, så at han føler glæde, Grott 5, bíða sinn v-ja Gróg 4, Fj 48, girnðar v., begærligheds lyst, Halli 5, e-n þrýtr v-ja Nj (XII) 8. - 2) sind, sindelag, með góðum v-ja St 25; selvstændig vilje, bestemmelse, ganga vgn v-ja Sigsk p, visum v-ja frá, bort fra min sikre forstand, så at jeg var ved at blive vanvittig, Håvm 99, firð v-ja, vaðin at v-ja Sigsk 24. 57, Hamð 5. — 3) v-ja byrgi (v. 1. byrðr), bryst, Yt 4, v-ja borg, d. s., Ht 51. — v. tára Hfl 21, uforståeligt. — 4) som navn på Odins broder (vist identisk med v., jfr dog Vilir), Lok 26, V-ja bróðir, Odin, Yt 3. — Jfr Ó-.

vilisess, m, behageligt sæde, Sigrdr 17.

vilja, (-da, -at), 1) ville, ønske (efter omstændighederne er ønsket svagere eller stærkere), absolut, sem vilt Am 78, hverr er vill Mhkv 29, v. ór porti Mark 1, 21 (her kan dog et verbum tænkes underforstået), med dat, Ounnarr þér svá v-di, vilde mage det således for dig, Hamd 7; ímundísir vildu svá, vilde det således, Haustl 17; med acc, viljak hljóð Hál 1 (præs. konj., betyder her og ellers omtrent det samme som præs. ind., men udtrykker et mere beskedent 'jeg kunde ønske'), v. fylgju e-s Sigv 11, 2, hvat bumenn v. Sigv 11, 13, v. veg e-s Eyv Lv 1, pat vildi goð Sigv 13, 32, v. fund e-s Hårb 48, v. mitt gaman Fj 43, v. mund at e-m, ville modtage af, Oddrgr 22, hina viltu heldr HHj 26, viltu tolu lengri Hhund I 43, vilt enn lengra Hyndl 17 o. s. v., v. unda mjoð hildinga ppyn, mitt villat fé Korm Lv 44; — med infin. (overmåde hyppigt), v. á vág róa Hym 17, eiskgld vilk etin láta Fáfn 27, pik vilk fregna Bdr 8, v. freista sins frama Vafpr 11 o. s. v., ok ek v. vita Ski 3, Fj 7 o. s. v., eiga v-ak Alv 7, vildir ávalt vægja Am 101, þærs goll v-i þiggja Sigsk 49, enn munk v. fyr verum skilja Hfl 16, v. kveðja e-n at e-u Húsdr 1, v. hafa e-n Jorns 13, v. þiggja líf Jorns 43, v. drekka úti Harkv 6, v. biðja friðar Vell 20, vilið heyra Rdr 1; med adj. og part, pann vildum syknan Am 99, sås vill heitinn horskr Håvm 63, jfr pas vildigak vaxna láta Guðr II 40; med acc. og infin. (sjældent), seggi vilk alla i sal ganga Sigsk 44, jfr 51. — Med si-sætning (hyppigt), vildu at ek telja Vsp 1, Lok 28, vil eg at drápan heiti LU 98, vildak at væri Korm Lv 34, Anon (X) I B 3. — 2) omtrent =■ skulu, munu, vill eflaust gera sik at fif li, vil bestemt, Sigv 13, 29.

viljalauss, adj, uden glæde, lyst, vakik ávalt v. Vpl 31, segja v-ssi harma Guör II 9; iøvrigt synes en anden betydning at være at antage følg. steder, nemlig 'uden magt over sin egen vilje, berøvet sin frie vilje', hann vaknaði v. (jfr de følgende linjer) Vpl 11, árna v. á vegum, nødtvungen, Gróg 7.

Viljalmr, m, V. bastard, pSkall 2, — V. skinnari (12. årh.) tv 7. 28; — kardinal V. (13. årh.), Sturl 3, 1; — V-s bær, i Frankrig, Sigv 1, 11. (Vilhelm III i Akvitanien).

vilkit, Grip 26; þótt v. sé, selv om det ikke er godt, er mulig fejl for viltki, af vildr.

vilkvæðr, adj, digtende med lyst, emk v. of vini mina Arbj 2.

1.   villa, /, vildfarelse, fejlagtig opfattelse (af en sag), ESk 6, 58, Mark 1, 15; ljótrar v-u, gen. abs., Ratr 20.

2.  villa, (-ta, -tr), forvirre, bevirke at en tager fejl eller får gal opfattelse, draumar v. oss GSúrs 17, v-ir visdom