við

615

vig

unga Korm Lv 40, v. sárelds Sigv 12, 20, brynskíös v. Rst 21, sárklungrs v. Has 46, hjalmdrífu v. Sigv 13, 7, rítar éls v. Líkn 39, hJQrþings v-ir Óibjarn, ormóts v-ir Steinn 1, 5, oddflaums v-ir GSúrs 19, randláðs v-ir Hfr 3, 15, randa v-ir Ht 45, brynju v. Bersi 1, 1, ísldr 25; v. elfar bála Sigv 12, 1, v-ir fenris flœðar bliks Mdr 16, ormstalls v-ir Eviðs 6, hreifa elds v. Sigv 2, 13, hramma harðelds v. pjóðA 1, 14. — Som dværgenavn pul IV ii 4 (eller Víðr?). — Jfr aldin-, arm-, auð-, ás-, bein-, bjúg-, borð-, brand-, dolg-, dyn-, egg-, eld-, él-, fen-, fúr-, galg-, geir-, gný-, hjald-, hlaut-, hljóm-, hlunn-, hlut-, hlyn-, híœði-, hregg-, hring-, járn-, kol-, kyn-, lauf-, laut-, lott-, mJQt-, myrk-, palrfl-, rand-, róg-, sig-, skír-, són-, stål-, styr-, tví-, ulf-, varr-, vín-, þing-, þrym-, ol-.

viðra, (-röi), blive vejr (af vis beskaffenhed), fJQlð of viðrir, der er mange slags vejr, Hávm 74.

viSreign, /, kamp (jfr eiga við e-n), vark hjá v. þeira Grettis 10.

viðrgefandi, m, som giver imod, gör gengæld, i pi Hávm 41, jfr endrgefandi.

Viðrir, m, Odin (egl 'storm-behersker'), V-ir så, hvar valr of lå Hfl 3, gefa V-i val Drv (XI) 7, V-is vald Hfr Lv 7, V-is kvæn, Frigg, Lok 26, V-is arfi, Tor, Rdr 16, V-is holl, Valhal, Krm 25; V-is mun-strandar marr, Odins brysthav, skjaldedrikken, digt, Hfl 1, V-is vin, d. s., EGils 1, 21. — I kenninger, for ulv: V-is grey Hhund I 13, — for kamp: V-is veðr Tindr 1, 3. 10 (jfr veðrmagnandi), ísldr 16 (jfr veðrgjarn), — for skjold: V-is bolkr Grett 2, 6, V-is mani pelf, men her er Viöurs rigtigere, — for sværd: V-is vgndr VGl 8, Vigf 2, Krm 27, — for kriger: brynju hveðru V. Rdr 11, — for valkyrje: V-is mær Hl 37 a; — V-is f jorðr : varð í V-is firði Grettis 33, er ganske uklart.

Viðrímnir, m, Odin, pul IV jj 1.

viðrkenna, (-da, -dr), erkende, veröa v-andi mjúkleik Lil 83.

viðrkvæmiligr, adj, passende, v-g orö Mgr 37.

viðrlíf, n, egl. 'hvad man lever af, under', behandling, v. vasa sem vænst, det så ikke godt ud (med livet), sådan en behandling som han fik, ESk 6, 60.

viðrlíkjaz, (-tiz), måle sig med, Lil 8.

viðrnám se viðnám.

viðrsJ9, viðsjó, /, egl 'ævnen, handlingen at tage sig i agt for', undvigen af, v. glæpa Hsv 146, fáa víti (dat.) viðsjár, tage sig iagt for ulykken, Hálfs VI 5.

Viðurr, m, Odin (egl 'modstanderen'?), pul IV jj 6, V-s fengr, digterdrikken, digt, Ormr l, 2, V-s þýfi, d. s., St 1, V-s full, d. s., Arbj 13; V-s máni, skjold, pelf; V-s veðr, kamp, Gisl 1, 10; brynju V., kriger, Tindr 1, 1; vanskelig er ken-ningen skipsmiðr V-s, digter, da V-s skip ellers er ganske ukendt, Bragi Lv 2. — Jfr gunn-, hald-, reiö-.

viðvindill, m, vedbend (egl 'som vinder, snor, sig om et træ'), pul IV kk 1.

Viddi, m, jætte, pul IV f 1; — v-a bróðir er 'vind', (ild, Meissner s. 102), Skalt 2, hvad så end v. egl betyder her. Jfr BMÓlsen, Arkiv XIX 99 f, Detter, Heinzel festschr. 3.

Vifill, m, sagnperson, Hálfs IX 2 (vokalen metrisk sikker), men Vifill pul II 2.

vigg. n, (viggr, m, synes at bero på miforståelse eller måske yngre udvikling, der træder frem enkelte steder i hds. Jfr Arkiv V, 278 f), hest, v. at soðla Guðr II 18; pul I a 2, IV rr 2, v-s faðir, hingst, Vpls 2. — I kenninger, for skib: súða v. Has 3, v. barmspKolb 3, 4, v. brands Anon (XII) B 16; sævar v. Tindr 1, 6, sunda v. Ólhv 2, 4, unnar v. GDropl 5, oldu v. Has 21, eygarðs v. Gráf 9, eybaugs v. Eskál Lv 3, varra lands v. Háv 8, varrlautar v. Hfr Lv 19, pvinnils v. (ved gisning) Háv 12, byrjar v. Hfr 1, 3 (her viggjar urigtig for viggja), upp-sátrs v. Hfr Lv 23 (ligeledes); — for ulv: varðrúnar v. Am 6, 13; — for hus: veggjar v. pdr 1, Gunnl Lv 4. — Blandt skibsnavne, pul IV z 4. — Jfr barð-, blik-, borð-, flagð-, fold-, haf-, harð-, hlunn-, hlýr-, ríð-, segl-, stafn-, sund-, und-, unn-.

vigg-Baldr, m, 'hest-Balder', pvinnils foldar (søens) v., skib, dets B., kriger, PI 30.

viggbeitir, m, 'hest-styrer', Meita vallar vigg, skib, dets beitir, 'styrer', søfarer, Gyd 7.

viggfinnandi, m, 'hest-giver', sunds vigg, skib, dets finnandi, 'giver', gavmild mand, PI 36.

viggi, m, okse, pul IV ö 1.

viggmeiSr, m, 'hest-trœ', Sveiða vangs vigg, skib, dets meiðr, 'træ', mand, pKolb 3, 1.

viggrennandi, m, 'en som lader en hest løbe', vasta vigg, skib, dets rennandi, styrer, Nj 18.

viggríðandi, m, 'hest-rytter', vatna vigg, skib, dets 'rytter', søfarer, Eg Lv 42, vágs v., d. s., porm 1, 5.

viggrunnr, -ruðr, m, 'hest-træ', vága vigg, skib, dets runnr, søfarer, GSiirs 7, porm 2, 20.

viggskrýðandi, m, 'hest-pryder', varrar vigg, skib, dettes 'pryder', søfarer, Leið 5.

viggþollr, m, 'hest-træ', Vinnils vigg, skib, dets 'træ', søfarer, PI 4.

vigr, f, 1) spyd, pul IV n, v-rar vest-rænar Harkv 8, rjóða v-rar Harkv 21, skepta v. Korm Lv 58. — / kenninger, for kamp: sgngr v-ra Gldr 7, seiðr v-ra Eg Lv 6, Guthkort, v-rar veðr Has 11, él v-ra praut Od 21, flugr v-ra óx pjóðA 3, 14, dynr v-ra Drv (XI) 3, dunur v-ra Ingj 1, 3. — 2) ønavn, pul III 3, IV bbb 2. — 3) hestenavn, pul IV rr 4 (mulig skrivemåde for viggr). — Jfr fal-.