vid

613

við

den, at genstandene hejses op, rejser sig, således at de kommer til at "være lige ved — toppen', eller det øverste; beör i sidste eksempel er snarest det sig rejsende hovedgærde), binda v. stik Gldr 6, geisar eimi v. aldrnara, det ene bål ved det andet, Vsp 57; koma v. e-t, berøre, Mhkv 16, verða fastr v. e-n Fj 10, Haustl 7, loða v. e-n Haustl 7; om en bevægelse 'mod, til', brim rak (skip) v. hamra, imod klipperne, Rv 9, v. ský uppi Vgl 37, eldr leikr v. himin sjalfan Vsp 57, gnæfa v. himin Brot 1 (FJs udg), v. himin sjalfan Hhund II 38, Hyndl 42; drepa v. haus Hymis, slå den imod, Hym 30, rgnd brast v. rgnd Hhund I 27, jgrn sungu v. hjalma Krm 2, grenjaði brandr v. brynjur Krm 4, óx hjgrva glam v. hlífar prgm Hfl 4, leg-gja munn v. grgn Guðr 113; koma v. kald-rifjaðan, komme mod, d. v. s. til, i berøring med, Vafpr 10. — 2) ved, under {en vis tilstand, omstændighed, vejrlig), v. enn skarða mána, i den aftagende månes skin, Vgl 6, v. gim, / ildens lys, skin, eller ved ildens hjælp, Vgl 5, v. isa brot, under isflagernes bryden, om våren, Hfl 1, v. frost, ved vintertide, Vell 27, viðr uppruna solar Krm 11; jfr et udtryk som es oss byrr gefinn v. bana sjalfan, lige ved døden, så at vi er ■ lige ved at omkomme, Reg 17 (jfr 7). — 3) ₌ með (undertiden findes v. og með som v. 1. til hinanden), v. helming minna, med (ledsaget af) en mindre skare, Am 2, 13, viðr halfan tøg þriðja Tindr Lv 1. — 4) om åndelig 'haven med en anden at göre', meningsudveksling, mæla v. e-n Vsp 46, Hfr 3, 2, rœða, dœma v. e-n Gudr II 5, Harkv 1, Hárb 9, skipta orðum v. e-n Hávm 122, spjalla v. e-n Hávm 82, bregða e-ju v. e-n Vell 13, óra v. e-n Håvm 32, senna v. e-n Hym 28, deila v. e-n Sigrdr 24, jfr deila orðspeki v. e-n, have en ordstrid om visdom med en, Vafpr 55; en kontamination af to udtryksmåder findes i forvitni kveðk mér á fornum stgfum v. pann enn alvisa jgtun (af forvitni á e-u, lyst til at vide noget, og sådant noget som fýsi at deila v.), Vafpr 1; hertil slutter sig udtryk som ráða umb v. sik Fáfn 33; om et praktisk mellemværende med en, eiga v. e-n (hvad enten ondt eller godt), Jorns 26, Qrv III 8, jfr eiga e-t v. e-n Gudr III 3, St 22, jfr ódælla es v. pat (o: at eiga) Håvm 8, freista afis v. e-n Rdr 14, deila megni v. e-n LU 8, strengja kapp v. e-n Mark 1, 32, leika v. e-n Hárb 30, Hák 4, jfr leika v. (fingr sér), spille, lege med sine fingre, udtryk for munterhed, Rv 7, et ja afli við orms megin Fåfn 28, vega v. ulf Vsp 53, berjask v. e-n Harkv 7, nalda til fulls v. e-n tsldr 22, jfr Akv 31, fara v. e-n, vise en adfærd overfor en, Sigsk 57, Mhkv 3, ganga framm v. e-n isldr 14, odda skur v. e-n isldr 3, fundr v. e-n Sturl 3, 13, hapt v. heiptmggu Håvm 148, likn-ask v. e-n Hfr Lv 9. ■— 5) mod, overfor,

om sindelag, (p>or) es ótítt v. jgtuns brúðir Hyndl 4, fégjgfull v. e-n Harkv 15, gla.br v. gumna ok v. gesti reifr Håvm 103, jfr Jorns 21, sanns nýtr hverr v. annan pjóö A 3, 24, hvatráðr v. kyn ótt 3, 11, hug-brigð v. hali Håvm 102, óttalauss v. e-n Sturl 3, 4, jfr hræðask v. e-t Am 2, 9, kunnleikar v. e-n Harkv 19, skipta e-u v. e-n Sturl 3, 9, hafa v. annan gst Fj 48, gerva hleyti v. e-n Grip 34, blanda geði v. e-n Håvm 44, bæta v. e-n HHj 24, spara e-t v. e-n GunnlSig 1, hyggja at hefnðum v. goö Hym 3; e-m es hætt v. e-n TorfE 5, skilja v. e-n Hfr 3, 27, skiljask v. e-n Grip 24, firrask v. e-t Hfr 3, 11, varask v. vig Håvm 16, slita mglum v. e-n Grip 32, slita vinan v. e-n St 22; minnask e-s v. e-n Háv 6, beiða e-s v. e-n, overfor en, hos en, bede en om, Ingj 2, 5, jfr hvat bœnir téðu v. goð ESk 6, 31. — 6) med (om en sammenstilling), jafnask v. e-n Mark 1, 29, eiga sakar afl v. e-n, således at man kan magte ham, St 9, vinna verk halft v. e-n, udføre halvdelen overfor en anden (der skal udføre den anden halvdel), Hym 26, bjóða e-m half lgnd v. sik PJóðA 3, 9, fáa minna hlut v. e-n Am 5, 11. — 7) ved, under, i (om ledsagende omstændighed), v. stóran gný Hál 10, v. óðræði St 14, v. hernað Mark 1, 24, v. pys Korm Lv 38, v. heiptir Isldr 25, v. ofrkapp Hal 6, v. illan draum Rdr 3, v. ótta pdr 10. 21, v. móð Sigv 11, 3, v. ráð e-s Hl 24 a, v. tru ESk 6, 68, v. orðs-tír Mark 1, 2, v. hug Am 5, 6, v. lof pmåhl 16, Hfr Lv 8, óðr ggrr v. lof p blgnd 1, 1; med verber, deyja v. klæki porm 2, 9, setja v. glettuTjgrvi, fœðask v. ofstríð Helr 14, una v. e-t LU 15, sitja v. betra Jgk 2, taka v. vil ok erfiði Hárb 58, vesa v. svgrfun Am 76, jfr þótt pat sé v. lgst lagit, forbundet med, Fj 47.

—   8) kausalt, ved, formedelst, v. elli HolmgB 14, v. randar bglku Hfr 3, 8, v. pat hann fellr Fj 20, v. þat skal vilbjgrg vaka Gri 45; lifa v. e-t Gri 19, Hym 16, alask v. e-t Gri 18, ala v. e-t GunnlSig 3, hJQrtu skullu v. pat Sigv 11, 3; gørva vað v. velar Hym 21. — 9) ved, med (om blanding), hjgrtu tuggin v. hunang Gudr II 41, hjarna ægir blandinn v. aur Yt 22, rúnar hverfðar v. enn helga mjgð Sigrdr 18; — med, af, merktr v. silfr Ragn II 5, glóa v. goll Fj 23. — 10) temja v. e-t, vænne tU noget, Mhkv 8, lifa v. pat lik, sammen med, Håvm 97, auka ætt v. son Buðla Gudr 11 27; — sverja eið v. e-n Akv 30; — eflask v. Eymund, må snarest betyde, 'vinde kraft mod E., for at overvinde ham', hvori også antydes, at han overvandt E., Hyndl 15. — B) med dativ, 1) med, sammen med (om to samvirkende), ala, geta v. e-m Hyndl 40, fótr v. fæti gat, avlede med den anden, Vafpr 33, eiga mgg v. e-m Lok 40, bgrn v. bana Hogna Oddrgr 8, jfr hafa minjar v. e-m, have minder ved, o: om, ham, Sigsk 54.

—   2) ved, hos, v. stála valdi Ht 44, v.