vet

611

véi

—  2) år, ørofi v-ra Vafpr 29. 35, þrír v. ESk 6, 14, fimm v. Hårb 16, Oddrgr 5. 14, sjau v. Vgl 3, átta v. Lok 23, niu v. Orott 11, vesa vetra tolf Helr 6, Hfr 2, 1, vesa fimtán v-ra Hhund I 10, fára v-ra gamall Edáð 3, eiga svá marga v. ólifat GSúrs 14. — Jfr fimbul-, hg-.

vetra, (-aði, -at), blive vinter, upers., es v-ar Grett 2, 1.

vetrarstund, /, 'vinterstund', Rv 22.

vetrgamall, adj, et år gammel, Anon (XI) Lv 13.

vetrgrænn, adj, vintergrön, ýr er v-nstr viða Rán 31. ,

vetrimnir, m, et af himlens navne, pul IV nn, måske fejl f. -mimir.

vetrlengis, adv, vinteren igennem, vesa v. ESk 1, 1.

vetrliði, m, björn, pul IV c c¹, vitja v-a, besøge en björns hi, Grettis 18; — i kenninger, for skib: skíða v. Refr 4, 5, rastar v. Mark 4, 1. — Som mandsnavn, isl. skjald 10. årh., Anon (X) Digt om Gudleifr.

vetrsollinn se veðrsollinn.

vetrungr, m, vinter gammelt kvæg, v-s efni, om en kalv (med hentydning til en mand Kalfr), Anon (XIII) B 9.

vetf, n, tryllemiddel, drepa á v., give sig af med trolddom(P), Lok 24. — Jfr vitt.

Vettaland, n, en gård på Ranrike, Brulf.

vez, Haustl 1 er formentlig fejl for fats, s. d.

1.  vexa (-ta, -tr), overtrække med voks (vax), v. vel blæju, om ligklædet, Am 103.

2.  vexa, (-ta, -tr), lade vokse, v. hvot pjóðA 3, 17, sax er v-ir seggja sgr Grettis 16; — upers., brim v-ti, brændingen, havoprøret, tog til, Njáll (eller Harald hdrdråde).

vexla, (vexta, vextr), veksle, skifte, udveksle, v. við e-n roðnum (sverðum), udveksle sværdhug, kæmpe med hinanden, Eg Lv 39 (hds vixla).

1. vé, n, helligdom, 'vi', især gudernes boliger og templer, v. valtiva Vsp 62, v. hapta Vell 16, v. goöa Vafpr 51, v. heilagt, Valhal, Hyndl 1, Hárbarös v., i pi, d. s., Ulfr Lv, en þar Heimdall kveða valda véum Gri 13, v. gyðju, om solens bolig, Skúli 2, sonn v., virkelige helligdomme, Vell 15, þyrma véum Hák 18, granda véum Eskål 1; men granda vé (acc.) Eg Lv 19; frá minum véum, fra mit hjem, Lok 51; ginn-unga vé, høgenes hjem, luften, Haustl 15, vés vægivaldr, templernes skånende styrer, om Sigurd jarl, Rorm 1, 6, oli Vandils vé (rettere ét ord?) Hhund II 35; — Hggna vé, skjolde (vé betragtet som 'hus' eller dettes 'tag, væg'), pmáhl 13.

—  Óðrerir es nú upp kominn á "alda vés jarðar" Hávm 107; her må jarðar först rettes til \abar(Bugge), men 'menneskenes boligs kant', jordens rand, giver intet godt udtryk; den rette tekst er vel alda vé jaðars -o: vé alda jaðars, 'menne-

skenes værns, Odins, bolig', Valhal (anderledes B. M. Olsen Arkiv XXXI, 83, Neckel, Ark. XLIII, 358). Jfr út-.

2.  vé, n, fane, mærke, und v-um glumði, søen bruste under (skibenes) faner, Hfl

5,  vé vaöa Merl I 36, Darr 6, Am 6, 10, vé gollmerkð skolla pfagr 5, gollsett v. gnæfa Sturl 4, 17, vé blésu Od 6, v. skj alfa Hl 21 b, v. geisa Ht 52, gyld v. ríöa pGísl 9, reisa v. fyr visa Blakkr 2,

1,  knýja vé Am 5, 16, bera v. pjóðA 1, 17, veðrblásin v. tv 34.

3.  Vé, véar se Véi.

VéboSi, m, fingeret navn, Sol 16.

Vébrandr, m, isl. mand i 10. årh., Grettis 48.

vébraut, /, 'hellig vej', stærk værnende vej(P), hjaldr seiðs (sværdets) v., skjold, Gldr 1 (v. 1. var-, veg-); jfr A. Holts-mark, Glymdr 13 f.; vanskelige er tolkningen af ordet i Gldr 2, hvor en kenning lagar (v. 1. laðar) tanna v-ar mcetir (v. 1. meita) synes at foreligge; "lugar tennr er 'stene', men disses v. er intet; der er vist noget forvansket heri. Jfr Reich. 19 ff.

Véey, /, ø i Romsdalen udenfor Trond-hjemsf jorden, pul IV bbb 4.

végrimmr, adj, grum mod (de hedenske) helligdomme, om Olaf Tryggvason, Hfr

2,  4.

Véi, m, Odins broder (egl 'den hellige', o: Odin selv oprindelig), Lok 26, — pi ■véar, guderne (egl. 'de hellige'), Hym 39.

vékki se vétki.

véi, /, 1) kunstfærdighed, gerva sér vað við v-ar Hym 21; séa v-ar e-s, kunstige indretninger, krigsredskaber, pskakk 1. — 2) list, bedrag, manna v-ar Hharð 17, véltr v-um (snarest sål.) Haustl 11, varask við v-um Drv (XI) 4, finna v-ar Grip 45, vita v-ar Oddrgr 18, hegna v-ar Úlhv 1, hugöu vétr v-a Am 5, standa á v-um, pønse på, anvende, Hfr Lv 14, gørva e-m v. Vgl 20, Grip 46, beita (e-n) v-um GSvert 10, Grip 40. 49, draga v. at e-m Grip 33; gørva v-ar til e-s, for at opnå noget, Hym

6.  — Jfr man-.

véla, (-ta, -tr), 1) svige, bedrage, anvende list imod, vélum véltr Haustl 11, v. e-n Hfr Lv 12, Yt 2, Arn 5, 22, NM 33, Hårb 37, Grip 35, Sigrdr 7, Am 92, v. e-n í tryggð, griöum pSkall 2, Hårb 34; Hálfs VI 4, IX 22; v. e-ja i verfangi Helr 13, v. e-n frá e-u, ved svig at berøve en noget, Hårb 20, v. e-n ór viti Hårb 20, v. e-n til féar, dræbe en for at få hans gods, Sigsk 16, goð véltu Þjaza, dræbte T., Korm 1, 6; v. e-n fjorvi Korm Lv 46, v. fjor e-s Ht 62, v. blik° spannar, være gavmild, Ht 40; — part. v-andi, som bedrager, svigfuld, hemmelig, modstander, gørva visa fjándr af vélgndum St 24. —

2)   indrette (på en kunstfærdig måde; dette er vel den oprindelige betydning, jfr Bugge, Arkiv 11 352 f), Valaskjglf v-ti sér gss í árdaga Gri 6; gramr v-ti svá, indrettede, magede, det så, Edáö 5. —

3)  med of, have med noget at göre (ofte

39*