ves

610

vet

gærning, tsldr 18, v. at Svcjlnis fulli, være ved, beskæftiget med, Kortn Lv 22, hann es at þinni bgrf Sigv 3, 21, v. at móti, være (stillet) imod, Jorns 22; v. at rógi, være årsag til, Hhund II 28, eitt vas at angri, var kilde til, Hhund I 5, v. at móðtrega Sigrdr 30. Eir vQrum par at meini GSúrs 13, — v. fyr, bebude, varsle, v. mun pat fyr nøkkvi Am 26, pat vas fyr betra ljósi ESk 6, 3, opt es pat fyr øxnum Am 20, pat es fyr eldi, fyr dul ok vil Guðr II 39; v. fyr hgndum, være i vænte, Grip 36 v. fyrir være tilstede i forvejen, fyrir vgrum þá Hást 2, v. fyr hildings skipum HHj 18, v. meira fyr því, have vanskeligere med det, Hfr Lv 22, fyrir kveðk mér minna (o: vesa), jeg siger det er mig lettere, Am 64, — v. í, Sigtýr vas í sœkialfi Atals dýra, var i ham, boede i ham, Gráf 12, dróttinn sé i hjarta Gd 1, v. raeð, være i besiddelse af, v. meö upreist hgri Mark 1, 23; — v. of, overgå, svá vas Sigurðr of sonum Ojuka Guðr II 2, v. allri þjóð yfir Sol 17; pat es enn of pann, fremdeles kan man sige om den, Hávm 46; v. sex tigir of einn, om, o: imod, én, ESk 6, 54, v. vilk ein of mina, jeg vil være alene om min plads, Egils (XII) 3, of sik es hverr i sliku, i sligt er enhver om sig selv, sorger for sig selv, Hárb 22; — v. ór, være (lavet) af, es ór steini vas hofuð á Hárb 15, v. ór golli Akv 7, Hhund Í 33, pry 4; — v. til, være til, være forhånden, fleiri til vgru hglfu hús-karlar Am 30; rejse, komme til, v. til Rums (í háska) Sigv 13, 25, Mark l, 12; eitt er til LU 21, hvat er til ráða LU 21; ~ v. und(ir), stikke under, flátt vas þó undir, der var falskhed bagved, Am 39, sem undir væri bani ykkarr beggja, som om derved antydedes, Am 12, hvat und pvi vgru GSúrs 35; stå til en, þótt smátt sé und einum, skont én ikke har meget at sige, Hfr 3, 27, es und einum mér folgin hodd Akv 26, halfr es auðr und hvotum Hávm 59, — v. við, være forbunden med, v. við svgrfun ofmikla Am 76; saurs vara vant viðr, manglede ikke derved, i forbindelse dermed, Rv 2, v. yfir se v. of; — med adverbier, þats án væri hvad man skulde have været foruden, Am 39, heldr an án v. Alv 7; v. framm, framm vas kvelda, det var ledet langt ud på aftenen, Brot 12, jfr dags vas heldr snimma Am 67; v. uppi, være forbi, uppi es geð guma (se iøvrigt uppi), Hávm 17; mindes, mun nafn uppi v. Grip 23; v. á braut, være borte, fjærnet, vas á braut hofuö Hhund II 27; v. samt, være sammen (om ægtefolk), Ski 7; v. saman, leve sammen (om unge mennesker), Ski 5; vgru þeim bjóri bgl mgrg saman, samlede, Guðr II 23. — Ofte står konj. sé overflødigt efter an, an sé Hávm 10. 11, o. s. v., Ski 13. Ofte kan verbet helt udelades efter munu. vesall, adj, 'ikke lykkelig, rig' (af ve og sæll Arkiv 11, 226 f.), ussel, elendig, v. maðr Hávm 22 (jfr Hannaas i Festskr.

til F. Jonsson 233 f.); i tiltale, Lok 40. 42; v-gl emk æ til litil Anon (X) I B 7, v. heimr LU 19, v. andi LU 77: veslar snýtur Qrv VII 16 (v. L), alls v. Hávm 69; sér veslari Ásgr, fnasi, siti hann v-alstr manna Korm Lv 53, pKolb Lv 8; med gen. for at betegne i henseende til hvilket man er 'elendig', v. vigs, på grund af, Am 62, v. mála Herv III 19. — Jfr all-, harrn-.

vesallátr, adj som lader elendig, ussel, omtr. ₌ vesall, Ragn X 2.

veslingr, m, elendig, ussel person, om en fattig kones småbarn, EGils 1, 30, om syge stakler, EGils 3, 9.

Veslusandar, m. pi, kyststrækning (i England), Arm 2 (v. l. vetu-).

vestan, adv, 1) vestfra, búa kngrru v., o: fra England, Ótt 2, 13, skríöa v. Sigv 10, 7, jfr Gunnh., koma v. Nkt 12. — 2) i vesten, vangr v., i England, Eg Lv 11, eyjar v. Ótt 2, 19, fyröar v., i de vestlige egne (på Island), Hav 11. — 3) som præp. med gen., v. bæjar Hamd 17; fyr v. med acc, fyr v. ver Hhund II 8, fyr v. vindhjalms brúar Hhund II 49, vargr hangir fyr v. dyrr Gri 10, fyr v. Lundún pKolb 3, 11.

vestarla, adv, i vestlige egne, v. und fjgllum Bjhit 2, 10.

Vestland, n, på Rugen, Arn 3, 9.

Vestmarr, m, egnen ved Grenmarr, Yt 35.

vestr, adv, 1) mod vest, v. fórk of ver Hfl 1, láta fgru snúöat v. pham 1, 2, vaöa v. pstf 1, 3, jfr ESk 1, 1, fara lang-skipum v. of haf Hjgrtr 3, fara v. til Fýris-vallar pHjalt 1. — 2) i vesten, v. á f>órs-nessþingi Obreið 1, austr ok v. Hhund 11, reka hernað v. Rst 3, bifask í rgngum v. Kali.

vestrdyrr, /. (n?) pi, den vestlige dör, Hálfs V.

vestrgarðar, m. pi, vestlige gårde, gårde i vesten (o: Skotland og øerne), jarðir v-a, jorde, lande, i vesten, Sturl 5, 8.

vestri, adj, den vestligere (vestligste af to), enn v. armr (af en by, delt ved flod) Sigv 5, 1, et v-a, adverbielt, i vest, pjsk 3. — Dværg, Vsp 11.

vestrlgnd, n, pi, vestlige lande (o: Storbrittannien og Irland med øerne), Rst 4.

vestrsalir, m. pi, vestlige sale (mytol.), Rindr berr Vála í v-um Bdr 11.

vestrvikingr, m, en der foretager vikingetog i vesten (ved rettelse), Frp I 19.

vestrænn, adj, veströn, kommende fra vest, v-ir vindar Merl II 44, om vælske spyd, vigrar v-ar Harkv 8.

vesglð, /, elendighed, ussel tilstand, Arn 2, 6.

vetmimir, m, navn på (den ottende) himmel, pul IV ff. Jfr Falk, Held. Hægstad 136.

vetna se véttr.

vetr, m, (-rar), 1) vinter, hvaðan v. of kom (modsat sumar) Vafpr 26, á einum v-ri Arn 2, 14, í v. Halli, í v-ri pmáhl 3.