ves

609

ves

som hjælpeverbum. A) selvstændigt, 1) være, opholde sig (på et sted), befinde sig, v. i Valhollu Hák 1, v. á þingi pry 14, Bdr 1, vgrum þars heitir Hlíð ESk 6, 37, vask með þér Sigv 11, 6, vilk með pér v. pry 20, senn v-andi úti ok inni LU

1,  v. inni Lok 2. 65, v. á Vallandi tíárb 24, v. í prúðheimi Grí 4, v. ey i einum stað Hávm 35, v. at eyrum Freys Lok 44, v. á ÍQr Lok 55, v. á leið Grip 37. 38, v. níu rostum neðar HHj 16, v. til f jarri e-m Fáfn 8; v. með átta (menn) Eg Lv 39; (dyrr) eru á Valhollu Qri 23, salr es á Hindarfjalli f a;f/z 42, þö es (sing.!) i Sogn út sjau þúsundir Hhund I 50, vas garðr milli Am 42; horn es á lopti Vs/7 46. — 2) Fff?/"i?, sÅe, finde sted, vas pat fyr lgngu Haustl 6, vas odda at Hfl 9, hlgmmun vas á hlífum Harkv 9, hitt vas fyrr Fi 5, herfall vas par Sigv 1, 7, par vas enn es Sigv 1, 2, alt es senn Hávm

17,  gap vas ginnunga Vsp 3, år vas alda sst, vasa sandr né sær sst, dagr vas á sinnum Rp 32, vasa pat nu né i gær Hamd 2, áðr en skepnan væri Zi/ 6; leve, sås longu vas Yt 33; om en tilstand og beskaffenhed, varia sýnisk alt sem er Mhkv 17, myrkt es úti Ski 10, eitt er at lesti LU 20, esat einfalt lof ESk 1, 3, hverju eru þeira hjglt (ór golli) Akv 7, synd ef nokkur væri LU 60, vasat friðr pGisl 7, v. í vexti Krm 10, naut vgru ærin Am 94, es mér væni Hávm 73, vtjn erum rómu Hhund I 25, hykk okr v. ulfa dœmi Hamð 29, þursa líki es á þér Alv

2,  svá es maör Hávm 50, hvat mun enn v. ævi Gríp 12. 14, opt vas í túni teiti meiri Guðr I 22, glaumr vas í hollu Hamð 18, hvat es með ósum o. s. v. Vsp 48, pry 7, vamm pat es Væri eða v. hygði Sigsk 5; om en persons væsen, svá vas minn Sigurðr Guðr I 18; om sind, stemning og lign., e-t es i hug e-m, en tænker på noget, Mhkv 4, v. i hugum, være ved godt mod, Hák 9, v. i kunnleikum (við e-n) Harkv 19, hugr minn vas á hvoxfun Sigsk 37, peim es sorgalausastr sefi Håvm 56. — 3) om hvad. der er eller bör være, pér vas engi porf Korm Lv 12, porf gi væri S kali 3, HHj 39, ón es pess engi Am 71, mål es, at... Bjark 1, Vsp 14, Håvm 111, esat peir tolf es skelfi Eg Lv 39, mér vasa dagr af því Korm Lv 44, eitt vas sét Mark 1, 29; at und oss ollum jafnrúmt sé Sigsk 65, hykk at Svipdagr sé, at det er S., Fj 44, (ulfum) vas fang od 22. — 4) om herkomst og samhørighed liðs vas sá yðars Am 43, þaðan eru Skjgldungar o. s. v. Hyndl 16, v. frá e-m, nedstamme fra, Hyndl 26. 33, emkat ek alfa o. s. v. Ski

18,  vesa e-rrar ættar Hyndl 27, sagðak at kalfs (o: hjarta) væri Am 83. — 5) betyde, ráð hvat pat væri Am 22. — 6) med dativ, hvat es þér, yör, hvorledes står det til med dig, Qrv IV 1, Guðr III 1, Harkv

3,   draums kveök þér v. HHj 19, vas glsmið allra tíma, vilde det være ude med

ham, St 8; med følgende sem, esa mér sem Korm Lv 38; med acc, hvat es mik at pvi, hvad vedkommer det mig, Grip 28. — 7) med efterfølgende infin, burde, kunne, par es at yrkja Jorns 6, óvíst es at v. Eirm 7, Håvm 1. 38, svá vas at heyra Hhund I 28, gnýr, hlymr, vas at heyra Gadr II 4, Oddrgr 28, li tit es at synja Hárb 56, langt es at leita Akv 17, ilt es vin véla Am 92, vasat at frýja, der var ingen grund til at, Vell 8, Krm 14, vas til hreggs at hyggja pmáhl 13, goðum es þat þakka Am 57. — 8) med sem og infin., vasat sem bjarta brúði i bing leggja Krm 13; med sem og konj., vasat sem hefðak Steingerði Korm Lv 61, vas sem elding færi Sturl 3, 15, vas nær sem ráð-inn væri pjóðA 1, 19, griplur er sem hendi þá Mhkv 1; med sem og subst., var pat nær sem kveisuflug Mhkv 4; — mi es pat es, nu er det at, omtrent = nu (alene), Eyv Lv 2, Sigv 3, 11, Rv 2. — B) som hjælpeverbum, hvor prædikatet er subst, adj eller part, haukr réttr est pu Am 2, 1, raun es ESk 6, 30, slikt eru (mærk plur!) yrkisefni Jorns 11, ekki es mér pokki LU 41, v. vinr e-s Håvm 42. 43, ef vill læknir v. Sigrdr 11, v. ein-valdi féar Fåfn 38, blautr erum bergifótar borr Eg Lv 44, lyst vorum pess lengi Am 78 (jfr lysta), þótti snjallr v. Eirm 7, ill-úðigr þykkir oss Óðinn v. Hák 15, ann-arr konungr es fremri Krm 28, jfr 9, emk ærit gjarn Jorns 3, mjgk es fróðr ESk 6, 1, erumka þekt þjóða sinni St 18, þá eru peir reifir Harkv 17, vasa bært Yt 13, es mér glatt hjarta Eirm 2, herr vas hund-margr at verja Jorns 22, væri betr Mhkv 25, láta sitt v. kyrt Krm 27, pat es fátt Haustl 13, svá er greinanda, skiljanda LU 9. 27, jfr 11, Mta e-ja v. vammalausa, lade være med at beskylde en for fejl, Lok 53, v. hræsinn Håvm 6, ulfa pytr þótti mér illr v. SnE I 94, biðk pik v. varan Håvm 131, emk handar vanr Lok 39; hvat es pat manna Vafpr 7, hvat es pat dýra Heiðr 17, hvat es pat undra Heidr 5 o. s. v.; flere eksempler af lign. art findes i Heiðr.-gåderne; om alder, v. vetra tolf Helr 6; — især med part. perf. af hovedverbet, of borinn væri Yt 6, vas almr dreginn Hfl 14, burr es kominn St 18, upp vas þá hildr of hafið Hák 2, morg es pjóð of þéuð Hák 21, pvi es sýst ESk 6, 12, skylduð firðir v. Re g 7, es grjót at gleri orðit Hyndl 10, skór es skapaðr illa Håvm 126, unz brunninn es Håvm 57, så es undinn salr Vsp 38, vas skegg skapat Rp 15, h<jtíð hefir verit hald-in ESk 6, 36, jfr fårs vas flýtandi Am 4, så es vitandi es vits Håvm 18; sigr vas orðinn, var bleven til virkelighed, var vunden, Graf 2; vas of sprunginn, impf. om et ikke fuldbragt resultat, var nærved at være rævnet, Haustl 8, jfr St 8. — C) med præpp., v. af, være borte, af væri hQfuð Hamð 28, — v. at hjaldri, ved, i, kamp, Jorns 9, v. at verki, deltage i en

39