verf

607

verl

verfótr, m, 'hav-fod'', skibets køl, mulig er også årerne medindbefattede, láta lggsóta sporna v-um Eyv Lv 13. Jfr K-Gisl. Aarbb 1866 s. 190.

vergjarn, adj, lysten efter ægtemand, giftelysten, Lok 17. 26, pry 13.

verglóð, /, 'hav-ild', guld, v-ar tróða, kvinde, Hfr Lv 20.

vergr, adj, uren, smudsig, vinna et v-asta Am 63.

1.  verja, (varða, variðr), 1) værge, forsvare, v. grund ploft 1, v. land Hák 4, v. fold Ótt 1, 6, v. ríki Eg Lv 8, v. diki Sigv 1, 6, v. 9, forsvare elven, forhindre passagen derover, tíárb 29, v. garð Vell 29, v. virki Mark 1, 21, v. skeið Jóms 38, jfr Hfr 3, 5, v. konung Sigv 11, 9, v. fé, forsvare sit gods (mod en anden), Eg Lv 21, v. niðja fjor Am 49, v. hendr (i en forvansket sammenhæng) Akv 19, v. berserkjum birkis sjoi Grettis 47, v-jask e-m, forsvare sig mod, Akv 19, Isldr 20, v-jask vel Sigv 1, 4, v-jask vópnum Jorns 28. 36. — 1) formene en noget, pér muna verða varit £stum meyjar Alv 8. — 3) beskytte, peygi hann Baldr varði Bjark 6, v. sik viti (dat.), beskytte sig mod, undgå, Eg Lv 18, v. sik frýju, undgå bebrejdelser, pmáhl 1; v-jask rongu Hsv 101; — v. nauð of e-m, beskytte mod, Anon (XII) Lv 8, v. Elliða, beskytte (skibet) E., styre den således, at søen ikke fylder den fuldstændigt: v. Elliða ágjgf); — part. aet., setrs verjendr, forsvarere af kongesæde, lande, som vil formene andre (anden) at beholde deres formentlige ^riS.^e (jf^r sammenhængen), Yt 4. — 4) part: pass., eiga varit til e-s, have, besidde, af naturen (ifølge sin fødsel) de og de egenskaber, fullvel ætta ek til pess varit Mhkv 2, vistnok af verja i bet. 'at anvende noget på noget', der også må antages i det upersonlige: litlu verr at, man anvender kun lidet på, det er uden betydning, at (hvorvidt), Mhkv 13. — 5) anvende, v. sverði, anvende sværd, Hamð 8, v. golli at grof, skænke guld til, pstf 1, 6.

2.  verja, (varða, variðr), 1) omgive, iklæde, v. vgðum Ásm I 5, varinn (ældre variðr) ulfs vgðum, om ringen, hvori ulvehår var bundne, Akv 8, v. mey varmri blæju Oddrgr 6, léttliga líni verja(sk) Guðr III 2, abs. v. þitt líki, underforstået 'med ligdug', Am 103, v. e-n faðmi ljósum, omfavne, Vgl 2, armi verja, d. s., Hávm 163, HHj 42, v. hvitan hals e-s Vgl 3. — 2) omgive (genstande) med noget, forsyne (dem med belægning, pryd og

'desl.), v. boga nauðir auöi, omgive armene med guld, Ht 48, v. ýtum arm, d. s., Ht 42; v. skrin golli rauðu Mark 1, 12, golli varit altári ESk 6, 50, silfri varðir skutlar Rp 32, (sverð) varit golli HHj 8, støor járni varðar Grott 21; varðir kálkar Rp 32, variö merki, guldbroderede faner, Bbreidv 6.

3. verja, /, klædningsstykke, kappe, en fyr Áleifi (hjó) 9I ok v-ju pjsk Lv 1, vgnd v. Anon (XI) Lv 8.

verk, n, gærning, handling, stór v. Ht 53, v. hagna visa, bliver til fordel for fyrsteds ry), Vell 5, v. pykkja pin verri miklu Hym 19, þau v. Váts ok Fasta Yt 20, telja e-t sitt v., anse det for sin gærning (pligt), Ótt 2, 1, telja v. porm 1, 3, vinna halft v. Hym 26, merki minna v-a Hårb 19, merki fremðar v-a Rst 10, jfr Am 5, 12, [eru sælir] sumir af v-um vel Hávm 69, hvarfa þóttu v. hans með himinskautum Hyndl 14, v. mér af v-i v-s leitaði, den ene handling førte til den anden, Hdvm 141, árligum v-um, 'med morgen-gærninger', d. e. alt for tidlig, Hårb 4; om guds gærninger, LU 5; om mirakler, blíð v. ESk 6, 23, jfr 30. 56 og oftere — om kamp-bedrifter, v. und merkjum Bbreidv 6, om et digt, petta v. LU 96. I en lidet forståelig sammenhæng, Hást 5. — Jfr ást-, banns-, dag-, dyggðar-, dýrðar-, eymðar-, fár-, firin-, for-, frama-, góð-, handa-, happs-, her-, krapta-, lasta-, lost-, megin-, mildi-, morgin-, reiði-, svaðil-, sœmðar-, ol-.

verka, (-aða, -aðr), arbejde især med noget, v-endr seims, som beskæftiger sig med guld, mænd (efterklassisk), EGils 3, 15; v-endr Heðins serkjar, brynjes istandbringere, krigere, Hfr 3, 13, medmindre v. her betyder 'erobrere'.

verkalýðr, m, arbejdende skare, arbejdere, tjænere, i pi., Gautr II 10.

verkbitinn, adj, bidt, dræbt, af s mærter, Yt 6.

verkdagr, m, arbejdsdag, sögnedag, Vols 8.

verki, m, digt, litill v. Gd 58, minstr v., et lille vers, Hfr Lv 25, greypr v. Qrv VII 3, vandr v. Leid 3, fyr v-a pjóðA 3, 26, dýrka v-a Leid 45, vanda v-a LU 97, fara snøggum v-a, indrette, ESk 6, 8, vandr v-a, omhyggelig med hensyn til, HSt 2, 4; v-a stærir, digter, K.orm Lv 35 (ved rettelse af virðar), v-inn erat svá mjúkr i kverkum Gd§ 2. — I ganga sins v-a á vit Hdvm 59, må v. betyde s. s. verk, gærning, eller også er sins ved misforståelse indkommet, så at v-a da kunde være gen. pi. af verk. — Jfr frægðar-, mis-.

verkkaup, n, ion for gærning, Ion, PI 30.

verkmaðr, m, tjæner, pul IV j 10.

verkr, m, (jar) værk, smærte, fyr v-jum pKolb Lv 12, of borin v-jum Oddrgr 4, v-ir vikna Gd 14, taka v-k EGils 1, 32. — Jfr fót-, hel-, hjart-, hofuð-.

verkþjófr, m, 'værktyv', som unddrager sig et arbejde (han har pligt at göre), Hsv 141.

Verland, n, symbolsk navn, 'menneskenes — og altså også gudernes — land', Tors hjem, Hårb 56.

verlaus, adj. fem, uden ægtemand, v. vesa Ski 31, Guðr II 30.