verð

606

verf

er betydningen ofte, måtte, få lov til, kunne, v. at hrósa gagni Vell 32, þér v-iö ráöa vingjgfum EU 1, v. at heyra Mark

I,  2, stefjum verðr at stæla brag Mhkv

II,  v. að minnaz LU 53, verðk mik gæla af grimmum hug Sigsk 9, veitt er líf þat er varð (o: veitt) LU 22. — 9) behøve, v. salkonur sœmð at vinna Sigsk 50, varðat lengi at bíða hoggs Haustl 17. — Urigtigt (for hlautk) er varðk i varðk v. hapta Guðr 19. — 10) med acc, få, finde, bekomme, nú varðk mér gst Korm Lv 1, v. alla hylli e-s Sigv 13, 26, hertil bör vist henføres v. i ordsproget: láta einn eið alla v., nå til, omfatte alle (personer), Sigv 5, 8. — 11) miste, tabe, kvgðusk okr hafa orðit bæði Oddrgr 23, yrðak þik kvikvan Am 22, hefk orðiíHí goðfoður Hfr 3, 28, fullhugi sås var& dróttin Sigv 13, 22, hér skaltu lifit v. p'wk ()fr Wisén Em. o. Ex. 124 f). — 12) v. allr, dø, Gróg 5, v. ór heimi, d. s., Am 6, 17. — 13) med præpp. og advv., med af, blive af, hvat varð af Þórgarði, hvor blev han af, pjsk Lv 6, af heilum hvat varð húnum Vgl 32, hvat verðr af móði Fj 21, harmflaug varð af meiði, et smær-teligt skud blev, opstod, af, Vsp 32; miste, mold mun v. af firum Merl I 61; urigtigt er v. af for at i cod. reg. Gri 54; — med at, blive til (optræde som), v. at bana e-m Bdr 8. 9, Reg 5, Yt 11, at bgnum v-ask Vsp 45, Yt 13, v. at aldrlagi, volde død, Vafpr 52, v. at fjorlagi Hávm 118, v. at ynði Grip 44, v. at augabragði, blive til spot, Hávm 5, v. at bura skjóli Guðr 11 34, v. at farnaði Grip 16; v. at sggum, blive -til^f or tællinger, blive (yndet) genstand for~~omtale, Yt 20, hlaup varð at skaupi Korm Lv 53, — med á, v. á fitjum, komme på benene, Vgl 29, v. á mis e-s, gå glip af, Sól 28, v. á munni, komme til at sige, Hfr Lv 20, pham 2, 2, — med fyr, blive genstand for, v. fyr ofund ESk 6, 58, v. fyr gørningum Nj 1, v. fyr svik-um Grip 33, v. fyr hótum Hfr Lv 22, v. fyr píslum Líkn 44, v. fyr því máli (dadlende) omtale, Sigv 13, 18; — blive truffen af, gramr varð fyr Vinða myrði, kom i vejen fof, blev truffet af, fyrsten, Vell 24, jfr v. fyr augum e-m St 9, også om genstande, Varrandi varð fyr víga Njorð-um, de traf på V'., Sigv 1, 14, jfr v. °fyr stafni, der viste sig foran stavnen, Hskv 1, 1; absolut v. fyrir, gå til grunde, Sól 27; bebude, varsle, opt verðr glaumr hunda fyr geira flaugun Am 25; — med við, v. vel við e-t, vise sig modig, tapper, overfor noget, Anon (XII) B 17, Grettis 13; med advv., v. fjarri e-u, blive, komme bort fra, miste noget, Akv 26; v. saman, komme til at leve sammen, G Surs 26, v. uppi, komme frem, blive til virkelighed, Am 5, 20; v. vel, få et smukt forløb, holde sig godt, Hávm 41. — Jfr fyrir-.

2. verða, Am 2, 4 betegner en del af skibet, men er mulig fejl for varia, s. d.

Verðandi, /, 'Vordende', "nutidens" norne, Vsp 20.

verðbjóðr, m, 'føde-tilbyder', v. hugins ferðar, som giver ravnene føde, kriger, Tindr 1, 4.

verðgjafi, m, 'føde-giver', v. hrafns, kriger, Arn 5, 1, v. vargs tv 6.

verðlauna, (-aða, -aðr), Am 32; veitka hvárt v-ið, bör vist opfattes som to ord, 'om i lonner 'måltidet' (verðr), gæstfriheden'.

verðlauss, ad], uden fortjæneste, v-t, adv, ufortjænt, Mdr 7.

verðleikr, m, fortjæneste, LU 14, Gd 19. 28, hgr v. andar Gd/} 39.

1.  verðr, ad], værd, værdig, som har fortjænt noget, med gen., þess v. Oddrgr

10   (her mangler dog ordet, men kan sikkert udfyldes), Sigsk 32, v. hgs sóma ESk 6, 42, v-ir gagns frá goðum Hák 12, góðs v. ok gjafa HH] 34, v. sverða Hfr Lv 11, v-ir Ermingerðar Rv 20, Oddi 2, v-ari hæra hróðrar Ht 98, v. til sœmðar Mdr 9, bana v. Korm Lv 51, pjódA 1, 21; v. hlíta svággru Eg Lv 37, v. at hefna, værdig til, følende som sin pligt, Hyndl 29; sem henni v-t þótti, som hun fandt det var værdt, Am 32; pat er v. er, hvad en har fortjænt, Mhkv 25, vejende op imod (lige så meget værd som), med gen., verð es Engla jarðar o. s. v. Korm Lv 8; værdig, abs, es mik létu v-an, som udmærkede mig, eller virðan, s. d., Ht 67; udmærket, verð ferð Ht 37. — Jfr ó-, ør-.

2.  verðr, m, (-ar), måltid, gørva e-m v-ð Merl I 12, koma til v-ar Hávm 4. 7, hrósa v-i Hárb 4, launa v-ð (jfr verð-launa) Am 32, glissa of v-i Hávm 31, vátta v-ð Eg Lv 35, v. fullmikill Hym 16, ulfs v. Eskál Lv 2, ari getr v-ð Ótt l, 4, fáa árliga v-ar Hávm 33, fáa vargi v-ð Krm 24 jfr 8, fáa fogli v-ar Krm 2, fáa erni v-ar Ód 6, fáa sárorra v-ar pTref 2, hilmir fekk hrafns v-ar Kolli 1, fáa unda gagli v-ð fsldr 10, skapa v-ð Hl 10 a; íms v., lig, Ingj 1, 6, Sleipnis v., hø, Yt 9. — Jfr dag-, nótt-.

verðugr, ad], værdig, som har fortjænt (noget), v. þísla Likn 16, sem v-t væri LU 26. — Jfr Ó-.

verðung, /, fyrste-skare, omtr. ₌ drótt (yngre hirð), pul IV j 7, Gráf 7, Hfr 3, 14, Sigv 3, 1. 11, 1. 13, 24, Arn 5, 16, Od 21, Ht 46, Hyndl 2, Hhund I 9, Steinn 3, 16, v. jgfurs Sigv 14, 1, v-ar menn Sigv 12, 18, °v-ar lið Iv 8, v. Dana Helr 11, gramr v-ar Sigsk 42, visi v-ar Hák 4, vgrðr v-ar Sigv 1, 8, — om grisene i gåden, Heio 25. — Jfr bol-.

verdagr, m, 'hav-dag', guld, Merl

11  10.

Verdælir, m. pi, Verdolerne (Veradalr), V-a lið porf 2.

verfang, n, giftemål (egl 'den mand en kvinde får'), véla e-ja i v-i, med hensyn til ægtemænd, Helr 13.

verfákr, m, 'hav-hest', skib, Rst 4.