veit

603

velj

vægja Bjhit 2, 17, v. randa EGils 3, 6, v. pella SnE II 224, v. vingjafa pjóðA 3, 12, — for digter: v. lofgøroar porm 2, 7, v. óðar Katr 51, v. Viðris vins EGils 1, 21, — for biskop: v. vins EGils 1, 28, v. vigslu EGils l, 5, — for Skt. Peder: v. írúar Pét 40, — for gud: v. himna dýrðar Kar 17, v. friðar PI 31, Has 24, Kolb 1, 1, v. góðra hluta Leið 8. — Jfr auð-, ár-, eld-, gunn-, hodd-, nadd-, ráð-.

veitiselja, /, 'bydende selja (s. d.j', v. vins, kvinde, Katr 42.

veitull, adj, ₌ veitinn, gavmild, Gdj5 18.

veizla, /, ydelse, at gullbrota v-u, som gave fra guldbryderen, Ht 88, aura v., v. 1. for neyzlu, Hsv 105.

vekja, (vakða, vakiðr, yngre vaktr), 1) vække (af sövne), v. e-n at vini Bjark 2, vakðak einherja Eirm 1, v. hglða Vsp 43, så mik vekr SnE I 94, v. sigþjóð Hhund II 49, svá vakði mik GSúrs 28, svá mik nýla nornir v. Guðr II 38, v. e-n dauðra dura Gróg 1, brgö vekr borginmóða Hróm 1; v. e-n ór, af svefni Ghv 4, Hamd 6, GSúrs 3 [Hhund I 26 hører vakði til vaka]. — 2) vække, fremkalde, begynde, v. (e-m hildi) Akv 14, Hhund II 7, Mberf 3, Krm 26, v. vig Rp 37, ESk 6, 17, v. styr Sigv 7, 7, v. odda skúrir Mark 1, 19, vokð vas goll geira pGisl 8; fremkalde, afstedkomme, volde, v. hugins teiti ESk 6, 41, v. tvær vigsakar Korm Lv 49, v. róg BjH 7, v. mikla vej Am 80; — v. blóð, lade blodet flyde, Sól 80, lv 25, v. dreyra Drv (XI) 6; v. mjqð Suðra, fremkalde digt, digte, GSúrs 20; v-jandi snekkju, som sætter skibet i bevægelse, pjóðA 3, 26, v-jandi vápna snerru GSúrs 19; v-jandi lggráns pmáhl 3. — 3) vække, göre indtryk på, fremkalde ens elskov, Kindr mundar vakði mik Bjhit 2, 10.

Veklingar, m. pi, i forbindelsen vinr Véporms veklinga tgs Arbj 19, hvor bægge de to sidste ord er uforståelige; v-ar ser ud som et patronymikum (af Vakr?).

vel, adv, godt, fuldtud, smukt, rigtigt, telja v. Vsp 1, vita v. Eirm 4, pry 15, trúa v. Hávm 44. 119, Am 92, búa v. toptir Vsp 62, fáask v. at virði Hávm 116, drekka v. Hym 39, Hhund II 46, rinna v. pry 21, lykja lind baugum v. Vgl 5, gøra v. Grip 53, halda v., styre godt, Bragi 2, 1, njóta v. Brot 8, hirða v. Hák 17, fylgja v. Sigv 11, 2, ganga v. á móti e-m Jóms 24, þyrma v. véum, eiðum Hák 18, Grip 47, dyrka v. ESk 6, 7, fagna v. Sigv 11, 17, v. sóma, sama Hfl 3, Hhund I 56, betr semði þér Helr 1, þola v. Am 65, duga v. hug Sigv 10, 3, hafask v. Håvm 141, dafna v. Rp 8. 22, heilsa e-m v. Grip 5; sagðit honum hugr v., han var ikke rigtig vel tilmode, Hym 14, v. hygg ek, jeg er ved godt mod, GSúrs 37, hygg ja v. fyr e-u, sörge godt, rigtigt, for, HHj 7, kaupa v. saman HH] 3, trúa v. joxlum Am 83, unna v. Ski 37; at mér v. pykki, at jeg synes, det er godt, synes godt

derom, Am 72, hvílð v. gefa, give god hvile, (her er v.s. s. adj góða), Grott 17, sumr af verkum v., her er enten sæll underforstået, eller også er v. ₌ góðr, Håvm 69; bíða v. bana — góðan bana Mhkv 8; geta e-m v., give en hvad der er godt, vise sig velgørende mod, Håvm 135; hafa v., have det godt, Lok 39, men opføre sig rigtig, Mhkv 6. 22, betr hefðir þú, det vilde være bedre, Akv 16, gerir så betr, den opfører sig bedre, Mhkv 28, væri betr at, det vilde være rigtigere, Mhkv 25, at verða v., få et godt forløb, Håvm 41; med adj, rigelig, v. fullmikill Hym 16, v. mart, rigtig meget, Håvm 54, Fáfn 12. 14, v. meira valfall Arn 6, 9, v. flest Ht 93; v. glýjaðr, i höj grad glad, meget glad, Eg Lv 3, Vsp 35, v. fagr-rendaðr Harkv 19, v. keyptr hlutr, fordelagtig købt, Håvm 107; v. borinn, af god herkomst, Korm Lv 5; — Grettis 17, Am 21, Nkt 68; dygtigt, kunna v. Rp 48, kunna betr Rp 45, Vgl 28, teðja v. garða Am 63, þá es v. malit Grott 5; — let, v. mættim tveir trúask Ski 5, v. mætti pess bíða Eg Lv 42, v. må skilja LU 98. — / hilsen og opmuntrende tilråb, v. kominn Fj 48, Eirm 8; v. pér selja Ans 2, v. ek, velan jeg, Vgl 29 (jfr Kock, Arkiv XXVII, 131 f, Laffler sst 334), v., es ek veit pat, godt at jeg ved det, Anon (X) II B 4. — Jfr all-, full-, jafn-, stór-, þjóð-.

veldi, n, 1) magt (— vald), fáa mikit v. Ht 14, halda hæft á v. ótt 2, 19, v. tók at þróask Mv II 4. — 2) magtområde, rige, sá ræðr fyr v. Obarr 1, missa v-is Merl II 102, koma i v. (sitt) Has 23, halda v. pat es buðlungr átti, forholde det rige, Mark 1, 15, ráða v. Mark 1, 23, heilagt v., guds rige, Mark 1, 27, mest v. ESk 6, 53, eirarsamt v. Sturl 3, 2, v. himna Heilv 18, Mgr 35, v. skýja Katr 25, v. engla Mlag 1, v. djofuls SnE II 248, v. Flæmingja Krm 10, Skota v. Arn 5, 11, tv 11, Nóregs v. Sturl 3, 12, Græna v. — Greenland Rst 11. — Jfr alin-, Dana-, Gauta-, Græna-, himna-, megin-, Róma-, tígnar-.

velferð, /, velfærd, rigdom, Mv II 4.

velfoerr, m, hav (egl 'let overkommelig'), pul IV u 2.

velgr, m, hjælm, pul IV s 2; v-s lokka hnakkr, hoved, Gunnl Lv 11. Jfr Falk, Waff 164.

velja, (valða, valiðr), 1) vælge, udvælge, v. orð, søge (de rigtige) ord, Eg Lv 3, pKolb 3, 6, v. vandan óð (óðr nærmest 'versart') LU 98, láta vetr valðan, bestemme, Sturl 4, 13, v. skjgldu Akv 4, v. kumbl ór kerum Ghv 7, v. sér ævi PI 11, v. of nái pGisl 12, — engi valðisk jafn-góðr þangat, ingen så god valgtes til at komme derhen, ingen er kommen derhen lige så god, Sturl 3, 1. — 2) fremtage (noget som gave), bortskænke, es peim Haraldr valði Harkv 19, sessa ok staði v. pér sumbli at Lok 7. 8, v. e-m hnossir Guðr II 20, v. henni hringa ok men Vsp