veðr

600

vegg

veðr-Próttr, m, 'storm-Odin', vigrar veðr, kamp, dens 'Odin', kriger, Has 11.

veðrorr, ad], 'storm-rask', valfasta (sværdets) veör, kamp, det hele 'kamprask', ÓU 2, 13.

vefa, (of, ofinn), væve, bækr ofnar vgl-undum Hamð 6 (således hds, 'vævede af kunstnere', mulig er dog teksten forvansket), serk ór ofnu hársíma, af vævet hårtråd, vævet af, Ragn VI 3, hamri ofinn serkr, brynje, Ólhv 2, 11; f jallgarðs rokur tættu ok ófu ægis dætr, stormstødene rev bølgerne fra hinanden og 'vævede dem', föjede dem sammen, igen, Sveinn 1; billedet er hæntet fra behandlingen af uld.

vef-Gefn, /, 'vævens Gevn', kvinde, pjóðA 4, 3.

vefja, (vafða, vafiðr, vafðr) 1) vikle, omvikle, v. svein silki Rp 34, v. hattar land flikum, omvikle hovedet 'med töjstykker, overført ₌ 'kaste blår i öjnene', Ófeigr 5, golli vafiðr gjallar vQndr, meðalkafli Sigv 12, 27. 9, golli vafiðr hrotti pfisk 1; uegl. v. e-n verndar skauti, tage en i sin varetægt, LU 86; — vafðr í glæpum, som har indviklet sig i synder, Katr 26, ek hef vafðan mik í afgøroum Has 16, uden i, hef ek vafðan mik illum afgøroum Mdr 23. — 2) sno, flette, gaf mér goll et vafða, spiralformet guld(ring), pfisk 2 (v. 1. for rauða, der vist er mere oprindeligt), vafin braut moldar seiöa, snoede ringe, phred 8, vaföir strengir LU 45. — 3) nøle, tøve (betænke sig), (þú) vafðir lítt Am 2, 4, Ht 64. — 4) til dette ord må vefr henføres i pær of vindr pær of vefr, Sigrdr 12, hvor pær efter den nuværende tekst går på rúnar, men verberne passer ikke godt dertil, hele sammenhængen viser, at der her er tale om 'sager, retssager' sakar; dette har stået i et tabt vers, og hertil passer udmærket både vinda, 'dreje, sno, give en anden gang, forløb' og vefja, 'göre indviklet'.

vefnisting, /, vævet tø], om sejl, i pi, snúa v-um upp við tré Hhund I 26.

vefr, m, (-jar), 1) væv, vævet tö], v. (= uppistaða?) grár fyr geirum Darr 1 (om kampvæven), v. darraðar, kamp (se dar-raðr), Hfl 5, Darr 4. — 2) især om sejl, v. rekr snekkjur á haf Ht 20, skeið und breiðum vef pjóöA 3, 8, élreki blæss þrútna vefi ESk 13, 7, storðar galli keyrði vefi á stag Gisl 1, 15. Jfr fjarg-, goð-, sigr-.

Vefsnir, m, "Vefsenfjorden i Helgeland, pul IV ccc.

vega, (vá, veginn), 1) løfte, bære, veg-nest verra vegrat velli at Håvm 11, v. e-n á bål Bdr 10, primr verum vegin at hiisi, ført, o: på en vogn (jfr hefja i vågn), Ohv 10; løfte, svinge, (sverð) es sjalft mun vegask Ski 8. 9. — 2) kæmpe, sid ihjæl, v. at e-m, løfte (o: sværdet) imod en, angribe en, Vsp 54, Brot (FJs udg) 3, Lok 27, Yt 25, Jorns 42, Ragn I, Korm Lv 16, v. viö e-n, løfte (sværdet) mod, over-

for, en, kæmpe med, Hfr 3, 3, Vsp 53, Gri 23, Lok 58; kæmpe, absolut, ein-nættr v.Vsp 32, Bdr 11, at ykr v. tíði Ski 24, v. vér knpttum Hårb 16, v. þú gakk Lok 15, v. í gQgn (sólu), mod solen, med solen i öjnene, Reg 23, v. vreiðr Fáfn 17, Sigrdr 27, jfr Lok 15. 18, Þórr einn par vá Vsp 26, hvat fylkir vá Hfl 3, es v. skyldi Hál 9, vegrat (v. 1. stendrat) fast Eg Lv 31, v. með kylfu Jorns 34, v. hógbrotningi skógar pdr 20, v. sveröi Ótt 3, 8; med acc. pers., v. e-n, slå en ihjæl, Grip 11, Am 86. 89. 90, Hyndl 25, Isldr 4. 11. 18; v. e-n vápnum Fáfn 4; især i part., vegit folk Eirm 1, vegin for seggja VGl 6, liggja veginn Yt 12, jfr Sindr 6, Styrbj, ver veginn Gudr II 17, pas hann veginn vaknaði Sól 6, fellu vegnir Sturl 3, 8; — med acc. rei, v. vig, kæmpe, Oddrgr 18. Hav 10, v. sigr, tilkæmpe sig sejr, Eåfn 23, pjóöA 1, 6. 15, Drv (XI) 11, v. gagn pdr 21, v. sigr á e-m Qrv VII 1, land es lindar láð-stafr hafði vegit, havde tilkæmpet sig (her er dog vist til underforstået), pRolb 1, 2, v. jorð ór hendi sér, tilsætte landet ved drab, VGl 8, v. til landa, kæmpe for at vinde, Rp 37, v. til sigrs Gisl 1, 19, v. til menja Korm 1, 6; halda veginn arf, beholde en arv, der tilhører en dræbt mand, SnE 11 198; — v. e-n ór skógi, ved kamp at befri en fra fredløshed, Am 99; — part. vegandi, kæmper, drabsmand, und v-ondum Gudr II 4, of v-ondum lv 34. — 3) veje (egl. løfte noget ved hjælp af et lod, såat tyngden erfares), v. mgl i skplum, veje, bedömme rigtig, Halli 5, Míkáll vegr þaz misgQrt pykkir, vejer, vurderer, Am 7, 1, v. verð Líkn 36; hagl hvert vá eyri, vejede, var lige så tungt som, pGisl 9; veginn bo ru dagr, vejet guld (jfr vegit silfr), G Surs 12.

vegbjartr, /re, blandt hestenavne (egl 'hæder-lys' eller 'vej-lys'), pul IV rr 3.

Vegdrasill, m, dværg, Fj 34.

Vegdraupnir, m, blandt hestenavne, pul IV rr 2.

vegfróðr, ad], 'hæder-kyndig', i besiddelse af hæder, om gud, Leid 8.

veggberg, n, klippe (opretstående) der ser ud som en væg, klippevæg, v-s visir, om dværgene, Vsp 48; v. branda, skjold, Eviðs 4.

veggjalestir, m, navn på sværd, pul IV l 6, men veggja- er ikke helt sikkert, v. 1. er vægja-. Jfr Falk, Waff 62.

1. veggr, m, (s og -jar), væg, á vegg Drv (XI) 5, Tjgrvi, á v-jum Sigv 3, 16, at ýmsum v-jum, mod snart den ene, snart den anden væg, LU 92; v-jar fót-leggr, såjle, pdr 18, v-jar (ved rettelse) vigg, hus, Gunnl Lv 4, pdr ' 1, v-ja viðbJQrn, mus, Bjark 7. — I kennin-ger, for skjold (jfr SnE I 420): v. SvQlnis Sturl 4, 23, Heðins v. Vell 23, Sigars v-ir Ht 59, v-ir Gondlar Hl 41 b, v. Hildar Grett 2, 9, veggs geirpeyir =