vágr

597

vápn

broder, 'vindens farlige broder', havet. — Jfr Bruna-, Éli-, Heila-, heili-, Hjaðninga-, Munar-, mun-, Trgnu-.

2. vágr, m, vanernes navn på ilden, Alv 26, men mulig er ordet urigtigt for væginn, s. d.

Vágsbrú, f, stednavn i Trondhjem, Ht 35.

vágþrýstr, ad], trykket af havet (v. 1. vágþeystr, sat i stærk bevægelse af havet, men sikkert urigtigt), (skip) berr v-a bógu Refr 4, 1.

vákr, m, en art falk, pul IV xx 7 ; vals v-ar, ravne, pfagr 1. — Jfr hengi-.

válaðr, ad), elendig, ulykkelig, v-s vesa Håvm 10, geta vgluðum vel tíávm 135, vinr sås v. es Hsv 36, pykkjask v. vesa Hsv 109.

válaust, adv, uden tvivl, fór ór Vík á vári v. konungr Sigv 2, I, pann souni vér v. numinn máli ESk 6, b-7.

Váleríánus, m, en romer, den hellige Cecilias mand, Mey 18.

Váli, m, 1) Odins sön (jfr Sievers, Beitr. XVIII, 582 f, Kock I. F. X, 103 Nordenstreng i Festskr. til Pipping), pul IV e. g, Rinds sön, født som Balders hævner, Bdr 11, Hyndl 29, overlever Ragnarok, Vafpr 51. Jfr garð-. — 2) navn på Lokes sön, þá kná snúa vígbond ór þormum V-a Vsp 34 (verset er uægte). — 3| Islænding i 10. årh., HolmgB 13. Jfr garð-.

váligr, ad], forfærdelig, som man kan vænte noget slemt af, þvít hann hugöit v-an vesa, trode ikke at han var farlig, vilde göre sig ondt, Sól 4 (tildels ved rettelse), kona v-g Am 56, v. snákr (således og ikke hørende til brgk er det eneste rigtige) pjóöA 4, 15, v-t virki, faretruende, farligt at angribe, ESk 1,5.

válítill, ad], lidet farlig, vasa langt af því heldr v-it, det blev ikke, viste sig ikke, farefrit i lang tid derefter, det varede kun kort derefter, indtil faren indfandt sig (nemlig indtil hun erfarede o. s. v.), Oddrgr 18; intr. lidet mærkeligt, pat es v-it Lok 33 (modsat undr es sst), Anon (XII) B 10.

váljúgr, m, 'farlig lögn', o: skuffelse, v. at e-u, skuffelse med hensyn til noget, også en 'person, der skuffer', v. at Við-urs fulli, svigtende med hensyn til at digte (hds ualvgt), Arbj 13.

vályndr, ad), skadelig sindet, farlig, ond, v-d veðr Vsp 41.

vámr, /re, ussel mand (som man væmmes ved), om en gogler, ESk 13, 6, v. enn skegglausi, om Njal (i spottevers), Nj 14, v. frá tekinn sóma (her rimet vómr) Grettis 6, om en hdjbo (også her vómr) Hard 12.

vánarlaust, adv, uden håb, usikker forventning, altså bestemt, Rv 19.

vánarstjarna, /, håbets stjærne, symbolsk udtryk, — håb, Sól 46.

vánartraust, n, tillid, fortrøstning, der begrunder sig på håb, Pet 45.

vánarvglr, m, 'håbs-stav', betlerstav, bera v-1, gå omkring og tigge, Håvm 78.

vandr, ad), 1) ond, især moralsk slet, v. munk heitinn Grip 40, v. lýðr Likn 28, v-ir seggir Has 21; — hverr gramr er þér stórum verri, ringere i egenskaber, Am 2, 1, får mun enn verri Bragi Lv 1, opt enn betri bilar pas enn verri vegr Håvm 125, senna við sér verra mann sst.

—  2) ond, slem, vanskelig, koma i verra staö, på et vanskeligere sted, i en værre stilling (situation), Sigv 2, 5, eng es sótt verri Håvm 95, enn es verra stríð Reg 8, vegnest verra Håvm 11, várt torrek lizk verra Sigv 13, 22, ekki es verra en pro Mhkv 27, fátt verra (manni) GSúrs 15, biðr sér får verra, værre medfart, Am 84, verk pykkja verri miklu Hym 19, er verra i hug Mhkv 4, kveöa verri orð Sigrdr 24; húsfreyja hvergi verri Guðr I 10, hraun-bua verstr HH) 25, ekki mart er verra en troll Mhkv 15, vinna verst Hárb 37, verstu heilli Helr 4, pann attak vin verstan (golli) Bragi 2, 4, vellum verstr Ht 99; bíöa ens verra, det værste, Nj 29, sér verra af pvi Gunnl Lv 3; pykkja skáíd in verra, synes mindre godt om, Eskál Lv 1. — Jfr orö-.

vándsligr, ad), ond, slem, v-g feigð Hjálmþ IV 18.

vánligr, ad), væntelig, hvad man kan vænte, pat es v-t (manni) Bjhit 2, 13.

vápn, n, våben, pul IV q (ifølge hvilket sted v. omfatter pil, spyd, sværd), i sing. Fj 30, Akv 40, Korm Lv 25, EValg; iøv-rigt oftest i pi, Håvm 38. 41, Lok 2, kgld vgpn Hast 2, dreyrug vgpn Yt 5, val-dreyrug v. Grott 18, v. bita Håvm 148, njóta v-a ok landa Brot 8, vega v-um Fáfn 4, ver jask v-um Jorns 28. 36, hvárt sé v-a ngkkut Fj 25, vit ok v. Sigdr 36.

—  I kenninger, for pile: Egils vgpn Hfr 1, 8, — for kamp: v-a ping Eg Lv 11, v-a dorns hjaldr Ingj 1, 2, v-a snerra G Surs 19, v-a senna Hfr 3, 2, v-a rimma Am 2, 15, v-a galdr ESk 6, 43, v-a brestir Jorns 25, v-a hregg porm 1, 3, v-a hríð Ht 65, v-a skúrir Olhelg 2, v-a mót Sturl 3, 9, — for kriger: v-a Njgrðr Háv 2, v-s viðir Qv IX 20, v-a hlynr Sigrdr 20, — for blod: v-s Ojgll pmáhl 7. — Jfr folk-, her-, orö-.

vápnaskipti, n, våbenskifte, kamp, tv 28.

vápnbautinn, adj, våbenfældet (jfr sverðbautinn), Ód 7.

vápnberr, adj, 'våben-bar', uden dækning mod våben, verða v., blive såret på et blottet sted, Hál 9.

vápnboði, m, 'våben-bølge', blod, ESk 3,2.

vápndauðr, adj, våben-dræbt, Gri 8, Sigrdr 33.

vápndjarfr, adj, våbendjærv, dristig i kamp, BjH 1.