Vatn

596

vágr

Vatnormr, m, nordmand (12. årh.), Anon (XII) B 17.

vatnskirn, f, vanddåb, SnE II 234.

vatnærinn, adj, rigelig som vand, overmåde talrig, v-in vitni Sigv 13, 25.

Vatsdalr, m, i Hunavatssyssel (nordlige Island), Gd 16.

vatsfall, n, elv, elvstrom, Mv III 5.

Vatsfjgrðr, m, i det vestlige Island, SturlB 2, — på Orknøerne, Arn 5, 12.

Vatsskarð, n, mellem Hunavats- og Skagefjordsyssel (nordl. Island), Skáldh 1, phreð 6.

vax, n, voks, verða v., smælte, Har-níð, rýkr v. af sgxum Hålfs VII 1.

vaxa, (óx, vaxinn), 1) vokse, opfødes, om den menneskelige vækst, namk v. ok vel hafask Håvm 141, hann nam at v. Rp

8.  22, nam at v. fyr vina brjósti Hhund 1

9,  Fáfn 7, ok í lundi óxum Am 72, pær es vaxnar vgru Anon (X) I B 7, v. upp Rp 35. 42, Tannr; vokse, udspringe, sås óx af mér St 21, und hendi v. kóöu hrím-þursi mey ok mgg Vafpr 33; om jordens afgrøde, akrar v. Vsp 62, jfr láta ár v-anda Sturl 4, 13, viðr es vex Alv 27, v-i þér á baðmi barr HH] 16, stóð of v-inn mistilteinn Vsp 31, geirlauki, grænn laukr, ór grasi v-inn Ouðr I 18, II 2, teinar v. Guðr II 40, hrísi vex ok hgu grasi vegr Håvm 119, Gri 17. — 2) vokse, tiltage, láta sér megin v. pdr 7, jfr SnE I 286, kviðr óx, om en frugtsommelig kvinde, Bjhit 1, 2, v., vokse i magt, Gd 8, vex hverr af gengi, vokser i anseelse og magt, Ht 26, stóls hæð vex ESk 6, 9; gengi goða vex, tiltager i antal, Hák 10, svá óx unz ór varð JQtunn, det hele, den hele masse, tog således til, Vafpr 31; — om vand, der svulmer, v-anda vági Hávm 85, v-attu nu Vimur, ef þú vex SnE I 286, — om storm, veðr mun v. Am 18; — om digte, óðr vex p Kolb 3, 2, bára tér v. Vell 6. — 3) vokse, blive til, opstå (jfr gróa), óx hjgrva glam Hfl 4, sverðjalmr óx Hfr 3, 11, óx geira gnýr Hhund I 54, guðr óx Hfl 4, Hfr 3, 15, hríð vex Hgóð, láta v. laufa veðr Vell 11; dœmin góð v. víða Lil 47; om vrede og lign., heipt <5x Hniflungi Am 88, hatr vex Håvm 153, fjónir óxu porm 2, 16, — láta skgp v., lade skæbnen gro, modnes, blive fuldbyrdet, Akv 39. — v. fyr augum, vokse for (i) ens öjne, om noget man gruer for at göre, Hsv 131. — vokse, tiltage ved en rækkefølge af samme art, v-i þér tgr með trega Ski 29, dægrin sex at visu vuxu Lil 10.

váa, (-öa, -(a)ðr?), dadle, v. e-n e-s, dadle en for noget, ókynnis þess "vár" (o: váar) þik engi maðr Hávm 19.

vábeiða, /, egl. en person der ønsker fare, skade, skadelig person, om en bersærk, Eg Lv 31.

vábróðir se vágr.

váðamaðr, m, skadelig person, person

som man kan vænte skade, mén, af, M-gr 7.

váði, m, fare, skade, fáa vísan v-a Stúfr 3, vist hafði mér ferri v-a, var jeg langt fra fare,.Rorm Lv 53 (ved rettelse af vaðir), stýra til v-a, göre at man bliver udsat for fare, Arn 6, 7. — I ken-ninger, vitnis v., farlig modstander, Odin, Refr 3, 4, orms v., Tor, Ht 3, lindar v., sværd (lind = skjold), Hhard 2, randar v., sværd, Hl 16 a, vigtjalds v., d. s., pmáhl 2, lindar v., ild, Fåfn 43.

1.  váfa, (-ða, -at), 1) bevæge sig frem og tilbage, især om noget der hænger, dingle, ef sék á tré uppi v. virgilná Håvm 157. — 2) færdes flakkende, flakke omkring, v. með vílmogum Hávm 134. — 3) om noget der er usikkert, er svævende, þótt vgn min v-i und hlut þínum, beror på "din uvisse afgörelse, Gullásp 2. — Jfr ófa.

2.  váfa, /, svingende, vaklende, usikker gang, hefk vgfur helsis vals, jeg vakler som en töjret hest(P), Eg Lv 44.

váfallr, adj, som er tilbøjelig til at falde farligt, v. em ek skalla, jeg kan let falde til skade for mit skaldede hoved, Eg Lv 44.

váfreið, /, 'i luften farende vogn', hreggs v., Tors kærre bevirkende storm og lyn(P), hreggs v-a húfr, kærrens karm (jfr húfstjóri), pdr 14.

Váfoðr, m, Odin, fejlagtig opfattelse f. Vgfuðr, pul IV jj 5.

Vagar, m, pi, Vågan i Lofoten, lv 27. 28.

vágfylvingr, m, skib; det er uklart, hvad fylvingr er i denne kenning, p skakk 1, jfr Meissner 222 (₌ brandr).

vágmarr, m, 'bølge-hest', skib, Reg 16.

1. vágr, m, 1) hav (egl 'det svulmende, sig løftende', — haf), pul IV u 1, vindr á v-i Håvm 154, Guðr I 7, vindr sås ferr våg yfir Vafpr 36, róa á vág Hym 17, á v-i Vell 20, Hl 36 b, viö vág Yt 29 (om en stðrre indsø), koma at v-i, om en elvs strømmen ud i havet, Yt 31, v. þrútn-aði Gísl 1, 15, vaxandi v. Håvm 85, v-i verpr inn, havvandet sprøjter ind over, Árm 4; Vanernes navn på havet, Alv 24. — 2) havbugt, især om en mindre bugt, vig, v. Bjorgynjar ESk 3, 4, Stafaness v. Hal 10, jfr Hjgrunga v. Gd 58; om det sund, hvor Tor og Hårbard tales ved, Hårb 2. 13. 47. 55, om det røde hav, sundr sprakk v. fyr vendi Leid 18; havstrækninger menes også ved langir v-ar Qrv I 1. — I kenninger, for skib: vágs, v-a vigg porm 1, 5 (ved rettelse), G Sur s 7, porm 2, 20 (jfr viggruör og vigg-ríðandi), v-s blakkr (jfr blakkriði) Vell 28, jfr phreð 3, v-s elgr Arn 3, 12, — for øl: v. vindlauss svigðis geira Yt 1, — for skjaldedrikken: v. Rggnis Vell 5, — for guld: v-s hyrr (jfr hyrsendir) Rdr 19, v-a hyrr SnE II 230, v-a furr (jfr fúrgjafall) Edáð 7; — hroða vágs bróðir St 8 er rimeligvis fejl for vábróðir, skadelig