varm

595

vatn

sumar Vafpr 26, v. dagr tiamö 5, v-ar laugar Krm 20, ráf et v-a, fordi det var antændt, Sturl 3, 11; — vorm gst Pét 28.

—  Jfr sår-.

/. varna, (-aða, -at), 1) værne, beskytte, v-endr goða, Odin, Loke og Jioner, Haustl 4. — 2) nægte, formene, v. e-m aldrs, formene en at leve, Reg 15 (v. 1. til synja), v. e-m hjalpar LU 85, v-aði mér Býleists bróður dóttur, befriede mig fra at dø, Grett 1, 2. — 3) med dat., hindre, Gdp 18, v. hefðar-vinnu, hindre, afholde sig fra, Anon (XIII) B 50. — 4) med præp. við, v. við e-u, afholde sig fra, v. við torum Akv 29, v. við námæli (5. d.) St 20, v. við meinum Hsv 34; afholde sig fra, d. v. s. tage sig iagt for varnaðit við Goðrúnu Akv 40. — varna Eg Lv 42 er urigtigt for vatna.

2. Varna, /, Rygge sogn (Borgesyssel, Norge), Sturl 6, 1.

varnaðr se vornuðr.

varnagli, m, 'forsigtigheds-nagle(söm)', et söm der i grunden synes overflødigt, men som slås i for at være sikker på, at det hele holder (jfr Falk, Seew., 62, hvorefter ordet særlig skulde tilhøre sø-mandssproget, og jfr Skirnir 1913 s. 177), i alm. forsigtighedsregel, sláa v-a, give en sådan regel, give advarsel, Varr Vgr-um v-a sló Hrólfs 6.

varp, n, 'kast', kun som v. 1., vgrp, til fairf, porf, i en uforstået sammenhæng, Vell 24. — Jfr and-, blóð-, grjót-, ið-

varpa, (-aða, -aör), kaste, láta ker (sål.) v-at, kaste et kar (i gulvet), EGils 1, 27; auðs v-andi, gavmild mand, Nj 16.

varr, adj, forsigtig, som betænker sig i forvejen, tirólfs 6, enn v-i gestr Hávm 7, sjaldan verðr víti vgrum Hávm 6, sjaldan hygg at gyggvi vgrum Mhkv 22, v-an biðk pik vesa Hávm 131, ves þú við ol v-astr, sst, v-astr við vig, forsigtigst, mest bange for, Lok 13, v. at vett-ugi, i ingen henseende forsigtig, ikke bange for noget, Am 40; vgr at veri, forsigtig med hensyn til sin ægtemand, som overholder ægteskabets pligter, trofast, kysk, Lok 54; får er vamma v. (v. 1. vanr) Hsv 21, jfr St 20 (se vanr).

—  Ntr. v-t, adv, næppe, ikke, v. hgfum orta verri visu Bjhit 2, 21, trúið honum v. Gunnl Lv 2, ef hefk hQggvit v., forsigtig, kraftesløst, porm 2, 5; Knúti hefr vegnat v., har haft dårligt held med sig, Ólhv 5, 2; v. búnar, dårlig klædt, i sorgeklæder, om ildevarslende drømmekvinder, Am 28. — Som dværgenavn, Fj 34, pul IV ii 4. — Jfr al-, fjol-, flug-, flærð-, glaum-, grand-, háð-, last-, of-, Ó-.

Varrandi, m(P), by i Poitou (Guérande), Sigv 1, 14.

varrbál, n, 'sø-flamme', guld (af vorr), v-s hotuðr Sturl 3, 1.

varrelgr, m, 'sø-elg', skib (skr. vare-, uard-), v-s vegr, sø (jfr vegrunnr), Leiö 10.

varrlaut, /, sø (af vgrr, egl 'åretagets land'), v-ar (adskilt ved tmesis) vigg, skib, Hfr Lv 19.

varrláð, n. s. s. foreg., v-s dýr, skib, p Kolb 3, 10.

varrsimi, m, den stribe, fure, der viser sig på vandets overflade bagved et sejlende skib, kølvand, (af vgrr og sima, 'tråd', v. bar f jarri, viste sig i det fjærne (udtryk for skibets hurtige sejlas), Ht 35 jfr Hkr I 399.

varrskíð, n, 'sø-ski', skib, vegr v-s, hav (jfr vegskoröa), Rorm Lv 23.

varrviðr, m, 'sø-træ', skib (adskilt ved tmesis), Sigv 10, 7.

varta, /, blandt skibets dele, Falk (Seew. 45) mener, at ordet er identisk med brandr, pul IV z 8; det er mulig dette ord, der skjuler sig bag ved det ellers ukendte verða Arn 2, 4. — Om v. i berum grt rond á úrga vortu Akrsborgar, psvart, se Meissner, Ark XLI, 186 /.; det skulde være — befæstning. Jfr Liden i Festskr. til F. Jonsson 358 f.

vartari, m, et slags fisk, pul IV x 4. Vartari kaldtes også den rem, hvormed Lokes mund blev sammensyt; — i ken-ningen holtvartari kunde hægge betydninger passe. — Jfr holtvartarir.

varzla, /, bevogtning, vagt, síðans þeim vas v. vituð Fj 16.

vaska, (-aða, -aðr), vaske, flóðs v-ar brim stóðum ESk 12, 15, v. e-m, to ens hoved, Vigl 9.

vaskliga, adv, tappert, Isldr 8.

vastrgdd, /, kun i forbindelsen Ala undirkúlu v. —. vast-undirkúlu Åla rodd, vast- af vost, sø, dens undirkúla, sten, dens Ali, jætte, og dennes 'stemme, tale', guld, Bragi 2, 4.

vatn, n, 1) vand, i alm., vats es pgrf, o: til at to sig, Hávm 4, þváa meö hreinu v-i ESk 6, 22, hellur fljóta á v-i Rorm Lv 42, reint v. rann framm ór steini Leið 20, pressat v. LU 10, gera vin ór v-i EGils 2, 9, v. ok mold LU 11. — 2) dåbsvand, verpa v-i á Hávm 158, ausa v-i Rp 7. 21. 34, doggvaz v-i LU 37, halda und v. Sigv 13, 11; jfr lauga v. Sol 50. ~ 3) om hav og indsø og elv, pul IV u 3, á v-i lv 43, á v. et breiða Sturl 3, 13; mikit v. (elv) Hsv 133, í víðbyggðu v-i, om en indsø, Sturl 5, 13; jfr v-a vigg, skib, Eg Lv 42 (her kan dog vgtn være — elve), á landi ok á v-i HHj 29, drukna i v-i Fdfn 11, om elv, vaða í v-i Reg 2, i veltanda v-i Akv 27, gerðit v. vægja Am 26, at enu ljósa Leiptrar v-i, hvorved eder svores, Hhund II 31; især i pi, þaðan eigu votn gll vega Gri 26, heilgg vgtn hlóa Grí 29; usikkert er: hnigu heilog vgtn af Himin-fjgllum Hhund I 1, vgtn stgðvaði Sól 57, fjalla votn Sol 45; — om gråd, tårer, halda v-i, lade være med at græde, Okik 1, 2. — Jfr beina-, lauga-.

vatndragi, m, vandbærer, i pi, Gautr II 10.

vatnfall urigtigt for valfall, s. d.

38*