varð

594

varm

skæ barða Árm 4; setja v. fyr munn e-m, sætte vagt for ens mund, sörge for at én ikke siger for meget, PI 28 (bibelsk udtryk).

varðhaldsmaðr, m, vogter, fcengselsvog-ter, Pet 41.

varði, m, stendynge (gjort af menneskehænder som mærke), reisa hgvan v-a Rv 3.

varðkeri Sigv 7, 4 bör læses som to ord.

varSmaSr, m, vogter, Pét 29.

varðr Sigv 13, 30, i en uforklaret sammenhæng. Jfr Falk i Festskr. til F. Jonsson s. 34.

varðrún, /, jættekvindenavn, pul IV c 5, v-ar vigg, ulv, Am 6, 13.

varðveita, (-tta, -ttr), passe på noget, vogte, beskytte, Anon (XII) C 7.

varblik, n, kun i aurborðs v., af aur-borðs vgr, (skibs)plankens land, sø, dens blik, guld, Ólhelg 7.

varfleygr, adj, forsigtig flyvende, verðk v. es vinir þverra St 14.

varfærr, adj, forsigtig med hensyn til at rejse, StjO II 4.

vargdropi, m, 'ulve-dråbe'', eller 'fredløs mands dråbe', o: afkom, sön af en fredløs mand, trúa vórum v-a Sigrdr 35; ifølge Grågås er v. en sön af en fredløs og en fri kvinde.

vargefin, adj. f, gift med en ringe mand (under hende og hendes stand), Grip 45.

Vargeisa, f, forhekset kvinde, Hjålmp II 2.

vargfœðandi, m, 'ulve-føder', kriger, Gráf 6; i pi Katr 15.

vargfœðir, m, s. s. foregående Hl 29 a, Sturl 5, 14; i pi Hard 16.

varghljóS, n. pi, ulve-hyl, v-um (skr. -ljóð-) vanr Hhund I 41.

varghollr, adj, god, huld, mod ulve, om en dygtig kriger, Hfr 3, 7, pjóöA 3, 12, Rst 3, Hl 29 a.

vargljóð se varghljóð.

vargnistir, m, 'ulveføder', kriger, PI 29.

vargr, m, 1) ulv, pul IV ee 1, fáa val v-i Eg Lv 40, gefa val v-i Sigv 11, 1, v. fagnaði tafni Krm 9, v-ar gínðu of hræ ESk 6, 29, v-i varð auðfundit virði val-gagls Tindr 1, 3, v-ar (munu) saddir G Súrs 2, vinna v-g vin, skaffe ulven drik, Nj 11, gefa v-um blóð Helr 2, v-a ætt Am 2, 13, v-a leifar Gudr II 11, v-a brgð, Hg, porm 2, 8, heyra v-ga þjóta of veri Gudr 11 8, v. þaut í ási Bglv 1, v. á viðum úti Hhund II 33, v-a vinr, dygtig kriger, Hhund I 6, v-a óþyrmir, hvis v. her bet. 'ulv', må óþyrmir være at forstå som ofþyrmir, Vell 8, ríða á v-i, om et troldvæsen, HHj 35; skógar hafa v-i opt of borgit, her med en hentydning til en fredløs, VGl 3; v. hangir fyr vestan dyrr, o: på Valhal, der menes et kunstigt ulvebillede, Gri 10; — v-a meinrennir, dygtig kriger, (v-a mein, sult), pKolb 1, 2; v. himintgrgu, solens ulv (fjende), den ulv

der vil sluge månen, pdr 4; v. unda, økse, SnE II 232; Niðar v., skib, Gldr 8.

—    2) fredløs mand, skovgangsmand (jfr stederne fra VGl og Hhund II), ild-gærningsmand, eyða v-um Mark 1, 8, v-a myrðir, stræng og dygtig fyrste, p Sær 2, 3, porm 2, 10; midt imellem bægge betydninger står v. i følg., dríf þú nú v. at vegi Fj 4, runnu sem v-ar til viðar Sól 9; — armr es vára v., ussel er den som bryder edelige løfter, Sigrdr 23.

—  3) blandt sværddele, pul IV l 11. Jfr Falk, Waff 62. — Jfr ben-, brennu-, byr-, fjall-, flet-, goð-, Hlé-, morð-, sund-, und-.

vargseðjandi, m, 'ulve-mætter', dygtig kriger, Anon (XII) B 16.

vargsteypir, m, fredløse mænds, ugær-ningsmænds, ødelægger', om en fyrste, Arn 5, 17.

vargteitir, m, 'ulve-glæder', dygtig kriger, Arn 3, 12,

vargtré, n, 'ulve-træ', træ hvori ugær-ningsmænd hængtes (eller træ, hvori en ulv blev hængt ved siden af en forbrydergalge, jfr Saxo V), v. vindkgld Hamd 17.

vargynja, /, ulvinde, pul IV ee 2, om kvinder, der i voldsomhed og drabslyst kan sammenstilles med vargar (jfr morð-vargr), om 'bersærkebrude', v-jur vpru e-n varia konur Hárb 39.

vargQld, /, ulvetid, tid hvor ulve grasserer (egl. om ragnarök-tiden), ufredstider, Vsp 45, Merl I 51.

varhugi, m, forsigtighed, gjalda v-a vid e-u, vise forsigtighed mod, tage sig iagt for, Sigv 11, 13.

vari, m, forsigtighed, enn fyrri v., forsigtighed i forvejen, fýsa munk ens fyrra v-a Mhkv 27; senere er udtrykket gået over til fyrirvari. — Som urigtig v. 1. Arn

2,  13.

Varinn, m, sagnperson, hvis navn findes i Varinsfjgrðr, Varinsey og Varinsvik (vik Varins), Hhund 1 26. 37, HHj 22.

varia, adv, egl. 'forsigtig' (— varliga), næppe (hvilket oftere kan blive ensbetydende med 'ikke'), Hårb 39, Sigv 5,

3,  O kik 1, 2, ESk 13, 7, Mhkv 17, LU 41. varliga, adv, 1) forsigtig, omhyggelig,

virða gøroir v. Pét 7, drekka v. vin, være forsigtig, mådeholden, Hsv 10. — 2) = varia, næppe, v. pritøgr porm 2, 16, lær v. fríðri drengi Gautr II 9, myndi v. hrjóða, vilde næppe have ryddet, Hfr 3, 14, vinna v. brædda eina krgku pstf 2, 3. ~ Jfr Ó-.

varmr, adj, varm, hed, om legemsvar-men, v. bógr vifs Vigf 2, veröa v. á armi e-rrar Stefnir 2, jfr eiga v-a búð á armi e-rrar Korm Lv 39 og ver ja e-n v-ri blæju Oddrgr 6; om blod og sår, v-t blóð Hást 3, Sigv 7, 2, v-t vitnis olðr ESk 10, 1, vgrm viggjgll Ht 6, v-ar benjar Sigv 11, 13, slita v-a kilju Anon (XIII) B 44, vgrm bróö, v-ar bráðir Bkrepp 2, Sturl 3, 9°, H hund II 43, v. valr Hskv 3, 1, v. valkgstr pKolb 3, 4; — vgrm dyngja Harkv 6, v-t