vang

593

varð

ok vgngum skulu kgld rgð koma). — / kenninger, for hav: Sveiða v. pKolb 3, 1, lýsu v. Sigv 13, 1, glna v. Rst 15, dorgar v. Jorns 4. — for himmel: solar v. Gmlkan 1, 3, éla v. Has 32, — for guld: linna v. Mpórð 2, snáka v. ESk 6,

38, — for skjold: vigs hgmlu v. Mark 1, 21, — for arm: gatnöis v. Korm Lv 23,

— for spillebræt: huns v. Halli (jfr hirðidis), — hjaldrs prúðar v., betyder vel snarest 'kampplads' (jfr véttvangr), dens þing, kamp, pmáhl 7. — Jfr al-, aur-, ål-, baug-, bif-, erm-, fley-, folk-, fúr-, geð-, geir-, himin-, hlé-, hlýr-, má-, orm-, sól-, svan-, þrúð-.

vangroð, n, rødfarvning af marken, blodsudgydelse, ganga at v-i, gå til kamp, Korm Lv 48.

vani, m, sædvane, illr v. Sol 80.

vaningi, m, 1) en af vaneslægt, om Frey, Ski 37. — 2) galt, pul IV dd (identisk med foregående?, galten var viet til Frey).

Vanlandi, m, Ynglingekonge, Yt 3.

vanmettr, adj, ikke mættet, sulten, Sól 3.

vann- se vand-.

/. Vanr, pi. Vanir, m, vane, en af vaneslægt, vaner, goðbrúðr nama unna v-i, v: Njord, pSær 4, 3; visir V-ir Vafpr

39, Ski 17. 18, Sigrdr 18, vita framm sem V-ir aðrir pry 15; vanernes kamp med aserne, Vsp 24, deres sprog, Alv pass., V-a brúðr, Frey ja, hendes dóttir, Hnoss

— kostbarhed, ESk 11,5 (jfr pul IV h 3), V-a heimr, eller i ét ord Vanaheimr, Vafpr 39. Jfr Odem Stud. AR 294 f.

2. vanr, adj, vant til, med dativ, v. vigi St 24, v. sigri Qisl 1, 3, v. glæpum Likn 45, v. hvekkjum LU 45, þrágirni v. Hym 28, varghljóðum v. Hhund I 41, gollbitli v. Hhund II 36, — pSær 2, 3 er v. urigtig v. 1. til valdr. — Jfr gangs-, geir-, heið-

3. vanr, adj, blottet for, berøvet, lifs v-ir pTref 5, vamma v. (rettelse for varr) St 20, Håvm 22, jfr Lok 30, v. landa ok lýða "Danir", landa v., om. en søkonge, Rdr 10, vgrut blóðs v-ar granar Hfl 11, v. drengja Hfr 3, 13, v. andar Heiðr 11. handar v. Lok 39, ljóða v. Hávm 162, andspillis v. Ski 12, vgn vers ok barna, vers ok vilja Guðr I 23, Sigsk 9; ntr. v-t, med dat. pers. og gen. rei, vas peim vettergis v-t ór golli Vsp 8, fås es fróðum v-t Håvm 107, esa mér golls v-t Ski 22, orös þykkir v-t ykru hvgru Hamd 9, manni es meira v-t Korm Lv 45; — uden dat. pers., vasa gamans v-t Slemb, pess es þykkir v-t vesa Sól 28, v-t es stafs Am 12, saurs vara v-t viðr Rv 2, mikils es v-t á e-n, en mangler meget, Hamd 27. Hertil hører fremdeles vistnok: vits ok vápna vant es jgfri at fáa, forstand og våben er det "manglende" for fyrsten at skaffe sig (o: ifald han ikke har det i forvejen), her bliver v-t omtrent — parft,

Sigrdr 36. — Jfr and-, á-, fjgr-, gagns-, handar-, kosta-, lifs-, meins-, verndar-.

vanrétti, n, uret, som tilfðjes en (egl. 'det at man ikke får sin ret'), hafa Qhi né penning v-is Lok 40.

vansi, m, skam, vanære, Has 55, LU 47. 60.

vansverðaðr, adj, kun i ntr, muna v-at verða, der vil ikke blive nogen mangel på sværd, o: ordet 'sværd' (i visen), Hfr Lv 11. Jfr Arkiv XI, 30 f.

vappa, (-aða, -at), gå usikkert, v. á veg Eg Lv 37, v. viltar brautir Gautr II 21 (jfr "more avium incedo" GAndrj, "ægre pedes movere", BjHald).

1. vara, (-aða, -at), vare, advare, trautt kailak pann valda er v-ar Mhkv 19, v-aði hon at hylja, advarede imod, o: frarådede, Guðr I 12, v. við vammi Hsv 25; i medium med við, tage sig i agt for, undgå, v-ask við vig Håvm 16, kannat við víti v-ask Hsv 110, Reg 1 (her föjes sér til kannat), v-ask við vélum Drv (XI) 4.

2. vara, (-ða, -at), upersonl., v-ar e-n, en vænter, med gen., pess mun grepp v. GunnlSig 1, lítt v-ði mik laga peira Asm II 1, pess mun pengil v. Ht 92, es fæstan v-ir Fj 20, harðara an mik v-ði Brúsi, nær an oss of v-ði VGl 1, es mangi v-ir Mhkv 25, es minst v-ir sjalfan Ragn VII 1; abs., mart gengr verr an v-ir Håvm 40, es minst of v-ir Sól 8; vgrumk ₌ v-ir mik, v. at vitir, vænter jeg at du ved, Alv pass.; v. at viti svá, det vænter jeg (jeg tror, skulde mene), at man, o: jeg, ved det, Hyndl 34. 36. 39.

1. Varða, /, ø i Norge, pul IV bbb 3, ESk 13, 11.

2. varða, (aða, aðr), 1) bevogte, (vegr) es hann v-aöi Sól 1, v. alla vega Ski 11, v. varðir Fj 14. — 2) beskytte, forsvare, abs., eiga v. Hfr 3, 14, v. jgrð orðum, vigi pjóðA 4, 1, BjH 5, v. foldir Ht 18. 55, v. hallir Am 2, 12, grunn pats hann skal v. pjóðA 3, 30, v. Haralds haukey hjgrvi Sigv 11, 18, v. rum, forsvare sin plads, fylde sin plads med hæder, porv 2. — 3) forholde, formene en noget, med acc. rei og dat. pers. es mér v. Gng borða Korm Lv 17, v. sig-Njgrðum foldir Ht 55, þorðut þér at v. þjóðlgnd Ótt 2, 6; kun med dat. pers, at v. peim Ounnari, formene dem adgang, Akv 14, tveir hundum v., holder hundene borte, afværger deres angreb, Heidr 27. — Part v-andi, værger, beskytter, v. jarðar, gud, Has 40; v. geira regns, som værger sig for, kriger, Stiifr 8, jfr Meissner 343. — 4) upersonl. v-ar, er af betydning, er magtpåliggende, v. mest Mág 3, LU 97, e-n v-ar ollu LU 96, pat es miklu v-ar ESk 6, 8, laun es v-ar mestu Likn 50, hugðut pat v. Am 5; personlig, orö es oss v. mest Sigv 13, 8; — v-ar at viti svá, det er betydningsfuldt at man ved det, er kun en yngre forvanskning af det ægte vgrumk at o. s. v., Hyndl 17. 18.

varðhald, n, holden vagt, eiga v. á