valþ

592

vang

valþiðurr, m, 'val-tiur', ravn, Drv (XI) 8.

Valþjófr, m, sagnperson, Rrm 11; — hövding i England (11. årh), pSkall 2, Harst.

valþQgn, f, valkyrje, (egl 'val-modtager-ske', þogn til þiggja?), v-ar (v. I. þaugnar, þaugnir m. m.) hlymr ('jfr hlymmildingr), kamp, Sindr 6.

valþggnir, m, Odin, (egl 'val-modta-ger'P), v-is Vgr, valkyrje, hendes skíð, sværd, dettes bendir, kriger, VGl 8. Om stedet se Meissner 398.

vamm, n, fejl, brøst, især af moralsk art, v. þat es væri Sigsk 5, v-a vanr, varr Håvm 22, Hsv 21, esa þér v-a vant Lok 30, telja vQtnm Lok 52, leita e-m v-s, vanære, beskæmme en (ved forførelse), Oddrgr 5, auðsénna er annars v. Mhkv 23, v-a varr St 20, v-a full, om en heks, Sigrdr 26; Tannr, v-s stríðkviðjandi, som kraftig fornægter lyde, lydefri person, om Tor, pdr 10; — v-i firð íþrótt, fri for fejl, om digtningen, St 24; kosungr fær vomm í vási, får beskadigelser, bliver medtagen, Anon (XI) Lv 8.

vammalauss, adj, fri for fejl, gótt es v-um vesa Sól 30, jfr Hsv 3, láta e-a vesa v-a, lade være med at bebrejde en hendes fejl, Lok 53, vesa v-t við e-n, opføre sig brødefrit, udadlelig over for, Sigrdr 22.

vammlauss, adj, s. s. foregående, vesa v. (v. 1.) Hsv 3; — láta e-a fara v-a, ukrænket, Ragn II 3 (jfr vamm i Oddrgr).

vana, (-aða, -aðr), formindske, forringe, knáat sú veig v-ask Gri 25.

vanbundinn, adj, ikke bunden, som ikke lader sig binde, e-m esa v. þvengr, en er ikke længe om at binde sin skotvinge, er hurtig i vendingen (jfr Orkney. s. 298 l 2 f. n.), Háv 12.

vanbúinn, adj, mangelfuldt forberedt, v. við dauða Has 44.

vanði, m, vane, sædvane, så v., måde (at synde på), Has 15, týna vænstum v-a í fggrum hóttum, aflægge, miste den smukkeste måde at opføre sig på, Gd 29.

vanda, (-aða, -aðr), 1) udføre med omha, v. messur Gd 11, v. málalykðir GOdds 6, v-at smíði EGils 2, 7; især om digte, v. brag Od l, pBrún 3, v. há-leitan mjoð Anon (X) III A 2, v. verka LU 97, v. hótt Rst 8, v. stef ESk 6, 18, LU 26, v. orð, vælge, udsøge, Has 35, Merl I 3, bragar greinir v-az Heilv 13; erindi v-at allri list Gd 52. — 2) udvælge med omhu, god v-ar e-n Mey 1.

vandbaugr, m, 'vånd-ring', v-s sendir =: baugs vandar, skjold-våndens (sværdets) bevæger, kriger, Ht 28, v-s skaði = baugs vandar skaöi, sværdets (ødelæggelse =) ødelægger, kriger, Ht 86.

vandfoerr, adj, vanskelig at færdes på, at passere, v-færra es fyr Stað an forðum Ólhelg 7.

vandgjolp, /, 'træ-jættekvinde', økse, v-ar nafna, økse, Nj 27.

vandgætt, adj, vanskeligt at forudse (-gætt til gæta), mjgk es v., meget vanskeligt er det at forudse (og forebygge), Asm 1, 1.

vandi, m, vanskelighed, v. eigi litill Mlag 2; farar v. (v. 1. foraösvandi) GSvert 6; ynði okkars v-a, i, mod, vor vanskelighed, den vanskelighed der møder os i vort ægteskab, Nj 2, (næppe at læse vanöi, der skulde svare til lat. consue-tudo i könslig betydning). — Jfr foraðs-.

Vandill, nt, 1) søkonge, pul IV a 5, V-s (ristet Undils) jormungrund, havet, Karlevi. - 2) jætte, pul IV f 1. — Jfr hein-.

Vandilsvé, n. pi, sagnlokalitet, Hhund Il ji.

vandia, adv, omhyggelig, coat, leika v. handsgxum Rst 25, þváa glœp v. Has 50. Jfr megin-.

vandlangr, aa< med höj mast, hvis ikke vand- (vondr) her betyder 'plankerne' i det hele, v-t eiki pjóðA 1, 4.

vandlaupr, m, vidjekurv, Leid 28.

vandliga, adv, — vandia, omhyggelig, fuldt ud, hrjóða v. myrkrum Likn 4, ei v. vissi of viðfarar Rrm 26, æsta einkum v. Sól 28.

vandligr, adj, ₌ vandr, vanskelig, v. kostr Am 7, 5.

vandmæltr, adj, kun i ntr. v-t es, det er vanskeligt at tale, fortælle, pjóðA 3, 18.

vandr, adj, 1) vanskelig, alt es v-t Sigrdr 25, v-t vas at ráða Am 9, þá vas v-t vitri Am 3, heldr es v-t segja hersogu Eyv Lv 1, þér es v-t at hnekkja lofi þínu Sigv 13, 9, mér es v-t at yrkja ESk 6, 46, v. verki Leid 3, vér erum allir i vondum stað, vanskelig stillede, pjóðA 4, 27°. Fem, Vond, som navn på en elv ('den vanskelige'), Gri 28, pul IV v 3. ~ 2) omhyggelig (i sin gærning), v. verka HSt 2, 4, v. vísdómr, visdom som er omhyggelig erhværvet, Heilv 3, v. óðr, omhyggelig udført, LU 98. — Jfr dáð-, dróttin-, eiö-, frið-, hirð-, hlut-, íð-, mann-, ráð-, sið-, þrek-.

vandstyggr, adj, 'sky for pisken', om heste der er bange for pisken og løber af sted, róku v-va [hesta] vollu algræna Akv 13.

vanfarinn, adj, egl 'mangelfuldt farende', om en der drager et sted hen uden rigtig besked om hvor farligt stedet er, þú est v. Herv II 3.

vangi, m, hovedets side foran øret hen til det parti, åer er lige under ojnene, kind, bjartir v-ar Rp 34, of minum v-a, over mit hoved, Korm Lv 63; v-a gir, hår, Árni 2, 1.

vangr, m, vang, vænge, slette, pul IV æ 1, arnar flaug of v-i Hav 14, hlaða v-g valkostum Eg Lv 11, á v-i, på marken, ESk 6, 47, Skaldh 6, fyr víöum v-i Sigv 2, 2, vé ok v-ar Lok 51 (frá minum véum