valr

591

valt

slítr kilju Anon (XIII) B 44 og mulig VGl 6. — Som mandsnavn, Hálfs IX 15.

—  Jfr blóð-, døkk-, hanga-, moro-, unn-.

2.  Valr, m, hest (egl opkaldt efter valr

—  falk, jfr Hrafn), pul la 1. II 2 (her som Vésteins hest), IV rr 2. — / ken-ninger for skib: V. Virfils Edáð 4, V. víka pGísl 1, Ingj 1, 2, V. geima Arn 2, 19, V. víðis QrHj 4, V-ar svalheims ploft 2, 6, Strandar V. Steinunn 2, V. Vimrar E Sk 1, 1, V. byrjar pfagr 7, V. stinga Ólhv 2, 8, V. krapta Hárekr 2. stafna V. (hds stafn-Valr) Anon (X) I B 8; helsis V., töjret hest(P), Eg Lv 44. ~ Jfr borð-, hrann-, kenni-, skraut-, stafn-, pram-.

3.  valr, m, val, de faldne (som de ligger på jorden efter slaget), v. — egg-dauöir menn Gát 1, kjósa val, bestemme hvem der skal falde, fælde hinanden, Vafpr 41, jfr Finng, men vælge (en del af) de faldne (som sit eje), om Freyja, Gri 14, eiga v-s kosti Darr 6, v. fellr p Gtsl 9, falla i vsÅHarb 24, Gudr I 6, fella val, fælde mænd så at de bliver v., Hárb 16, Rp 37, Sigsk 37, Öðinn hlaut val Vell 32, vita val Hhund II 43, v. lå Hfl 3, Sigv 7, 2, v. lá á sandi Harkv 12, val rak of strandir Krm 9, nýfeldr v. Hávm 87, hoggvinn v. pjóöA 1, 7, gefa val vargi Sigv 11, 1, íáa. vargi val Eg Lv 40, standa á val Gotna, på de faldne Goter, Hamd 30, om en enkelt person, eggmóðr v. Gri 53. — / kenninger, for ravn: v-s vákar pfagr 1, v-s veiðiviti (s. d.) Ragnsp, — for sværd: ormr v-s Ht 6.

4.  valr, adj, rund, cylinderformet, v. vinferill, det runde bæger (kar), Hym 31; ofvalt, der kunde synes sammensat af of præp. og ntr af v., forekommer ofte i prosa, men ikke i digte, såvidt dette kan kontrolleres; der står i hds altid ávalt, s. d.

valrauðr, adj, blodrød, rød af blod, serki v-a Akv 4, men ordet er, især i den sammenhæng, meget urimeligt; i hds står valropa; rettelsen valræna, fremmed-agtig, fremmed (o: kostbar), træffer måske det rigtige. Jfr Bugge, Beitr. XXV, 242.

valrúnar, /. pi, 'runer angående valr, mandefald', forblommet meddelelse om kamp og fald, Hhund II 12.

val-R^gnir, urigtig v. 1. til valþggn.

valsendir, m, kun i forbindelsen v. vandar — val-vandar sendir, som sætter 'valens vånd', sværdet, i bevægelse, kriger, Sindr 2.

valserkr, m, kun i forbindelsen v-jar veðrhirðir = vals veðrs (kampens) serkr, brynje, dens hirðir, kriger, Vell 27.

Valshamarr, m, gård på Snæfellsnæs (vestl. Island), Ólhv 3, 1, pormól l, 6.

valsinni, n, 'val-følge', følge som består af de faldne, Einherjerne i Valhal, deres forsamling, es kveðr ver minn i v., siger at min mand er blandt Einherjerne, Hyndl 6. 7.

ValskjQlf, /, elv, pul IV v 1.

valskóð, n, 'våben der bevirker mandefald³ (jfr hræskóð), GOdds 4.

valskr, adj, vælsk, egl. gallisk (fransk), spansk, riddarinn v-i Mberf 2, Anon (XII) B 2, v-ir jarlar Gisl 1, 10 (normanniske jarler), v-t vif, sprund, Ermin-gerd i Narbonne, Ry 19. 22, v-ar þjóðir Hl 37 b, men Spaniere, Sturl 3, 19; derimod er ordet Merl II 25 oversættelse af Gallicani (saltus); — især om sværd og våben, hvor det er muligt at v. undertiden blot betyder fremmed, v-t sverð Oddrgr 18, volsk sverð Harkv 8, Sigv 1, 6, v. brandr, brandar, pham 1, 4, Arn 3, 9, v. hjalmr Sigv 13, 5.

valsløngva, /, et slags kastemaskine (i krig), måske egl 'vælsk slynge' (lat. ball-ista), v-ur tóku ríða hvast ESk 1, 5, v-u brik, skjold, dettes rymr, kamp, Sturl 2, 3 (jfr rymgœöir).

Valsnes, n, på Nordmore, tv 30.

valstaðr, m, 'falke-sted', arm, vitar v-a, armringe, Ht 86.

valstafn, m, 'falke-stavn (-land)', arm, Gyd 6 (sammenhængen er mangelfuld); som urigtig læsemåde Rst 26.

valstefna, f, 'val-stævne', kamp, visa til v-u, udæske en til kamp på et bestemt sted, Hhund I 19.

valstgð, /, 'falke-opholdssted', arm, á v-var pfagr 12.

valscefandi, m, 'som dræber så at der fremkommer valr', kriger, Yt 13. Jfr Aarbb. 1881 s. 222 f.

valt, adv, — ávaít (jfr 4. valr), altid, Jorns 38, Mhkv 26, Likn 41.

valtafn, n, bytte der består i valr, lig, geta v. í mun hrafni GSúrs 29, gefa, veita v. hrafni Krm 16, porm 2, 20, hrafn hreyfðisk of hjorklufðu v-i Sturl 5, 10, hrafnar vonðusk v-i (som v. 1.) Okik 1. 1.

Valtamr, m, 'Drabsvant', fingeret navn på Odins fader (i virkeligheden epitet til ham selv), Bdr 6.

valteigr, m, 'falke-land', arm, v-s Hildr, kvinde, Hharð 19.

valteinn, m, 'val-tén, sværd (jfr hræ-teinn), v-s spakfromuör, kriger, Yt 8.

valtívi, m, 'val-gud', kriger, betegnelse for Surt som hovedmanden i Ragnaroks-kampen, sverö v-a, krigerens (Surts) sværd, Vsp 52 (anderledes Bmólsen, Arkiv XXX 152 f).

valtr, adj, 'væltelig', som ikke står fast, kan vælte, upålidelig, v. karfi, om en båd, der let kunde kæntre, Sigv 3, 2; auðr .... v-astr vina Håvm 78. — Jfr fjor-.

valtún, n, 'falke-tun', arm, v-s linnr, armring dens Lofn, kvinde, EGils 1, 33.

val-Týr, m, 'val-Ty', Odin, brúðr v-s, jorden, Hal 15; — pi. valtivar, valguderne, aserne, búa .... vel v-ar Vsp 62, v-ar veiðar ngmu Hym 1.