Valh

590

valr

hvor Einherjerne samles, vó V-ar, Valhals tab (Balders død), Vsp 33; beskrives G ri 8—10. 23; Hyndl 1, Hák 1. 9, Eirm 1. — Om en fyrstes hal, drekka vin i v-u Akv 2. 14.

Valin, /, elv, pul IV v 4.

Valir, m. pi, 1) Galler, Vælskmænd, om indbyggerne især i Frankrig, VqIuhi (réð) Kíarr Herv V 1; om Cornwalls indbyggere, en V. skjalfa Merl I 23. — 2) træl (egl. 'hærtagen vælsk mand'), v-a mengi Sigsk 66.

valjQrð, /, 'valens, de faldnes, jord', valplads, v-ar veljandi, kriger, Eyv Lv 11.

valk, n, ilde medfart, v. veraldar Gd 71 (her vistnok válk — senisl. volk).

valka, (-aða, -aðr), valke, gnide (med hænderne), vride, fljótt v-aðr, hurtig behandlet, i overilelse besluttet (forklares ved skjótráðinn), Ht 17 (jfr Arkiv XV, 219, XVIII, 77); i obscön betydning, sem v-i (konu) Bbreiðv 2.

Valkerar, m. pi, vistnok beboerne af det nuværende Walcheren i Holland, bregða V-a liki, forvandle deres udseende, slå dem ihjæl, Hfr 2, 7.

valkjósandi, m, 'val-kárer', Odin, v-a vin, digterdrikken, digt, dets beiðir, skjald, Korm Lv 21.

valklif, n, 'falke-klippe, falke-land', arm, v-s band, armring, dens bjgrk, kvinde, Ólhelg 4; v-a furr, guld (ring), EGils 1, 16.

valkyrja, /, valkyrje (egl 'v al-kår er ske', som udvælger dem, der skal falde, og som sådan Odins tjænerinde; oprindelig dødsgudinde; jfr pul h 4), så v-ur vitt of komnar Vsp 30, v. gtul ámátlig Hhund I 38; Harkv 2, Hák 11, Húsdr 9, Eirm 1, Darr 6.

valkgstr, m, 'val-dynge', dynge af lig (dræbte mænd), Merl II 68, víðr v. Lids 3, varmr, heitr, v. pKolb 3, 4, Mark 1, 19, hlaða vang v-um Eg Lv 11, hlaöa hgva, þunga v-u Hfr 2, 3, Útt 2, 9, draga v-t, slæbe ligene bort, om ulvene, Am 3, 15, v. lá þar hæri Am 2, 13, v. syndi at landi Kolli 5; v-ar bára, blod, Haustl 3, ppyn, v-ar blik, sværd, Sturl 2, 2.

1.  Valland, n, V ælskland, Gallien, Heil 26; ubestemt er vistnok Hårb 24, hvis ikke ordet her er en symbolsk betegnelse for 'drabenes land', verden, hvor der kæmpes, jfr sammenhængen; denne betydning har ordet utvivlsomt Helr 2.

2.  valland, se Valland.

3.  valland, n, 'falke-land', arm, brandar v-s, guldringe, Ht 44.

vallangr, m, sværd (det förste led er vel valr, jfr(?) shetl. ollek 'lille (og tynd) lange', af et val-langa Jakobsen, no. val-longa), pul IV l 4 (v. 1. val-.)- Jfr Falk, Waff 62.

vallar pklypp er uforstået.

vallátr, n, 'falke-leje', klippe (adskilt ved tmesis, jfr Listi), pdr 20.

vallbaugr, m, 'jord-ring', slange (vollr vel = jorð), v-s vengi, guld, Bkrepp 3.

vallbingr, m, eller vallbiugr (-bjugr), usikkert i form og betydning, Bergb 8.

vallfinnandi, m, 'mark-giv er', linna v., slange-markens, guldets, giver, Anon (XIII) B 62.

vallófr, m, en vis fugl, pul IVxx 7.

vallrauf, /, egl. 'rift i marken', og dernæst et af marken løsrevet stykke', víð v. vineyjar, 'det af marken (sletten) store afrevne (bortplöjede) stykke, bestående af græsvangsøen', om Sælland, Rdr 13.

vallrjóðandi, m, 'mark-rødfarver', som farver marken rød i blod, kriger, raun allra v-a dugir ESk 6, 10.

vallroð, n, rødfarvning af jorden (med blod), lið verðr at v-i, mandskabet, krigerne, bliver til v., d. v. s. deres blod adøses så at jorden farves deraf, Merl I 33.

vallræfr, n, 'markens, jordens, tag', himmel, vorðr v-rs, gud, Leid 10.

vallskor, /, (v. 1. valskor s. d.), 'mark-, jord-ridse', kunde måske betyde 'grav', vif lukt ok læst i v-um (i gravene), Hel, Grett 1, 1.

valmar, Grott 20, er vist forskrevet; i hds findes et kommalignende tegn forneden mellem 1 og m, hvorved en rettelse antydes, men det er ikke klart, hvad der skulde være ment; man kunde tænke på et vaþnar (1 og forste streg i m plus kommaet kunde tænkes som þ), o: vaðnar af vaðinn (hds T har valnar se udg. s. 99); eruma vaðnar i valdreyra, vi er endnu ikke kommet ud i blodstrømmen (derfor må vi male kraftigere?), er dog ikke et ret naturligt udtryk.

valmeiðr, m, 'hest-træ', víðis Valr, skib, dets meiðr, mand, pjóöA 4, 9.

valmær, f, 'val-mø', ₌ valkyrja, valkyrje, kamp (i prosa SnE I 420); heyja v-mey, kæmpe, Vell 21, alfr v-meyjar, kriger, Ragnarsp,

valnaðr, m, 'valens, de faldnes, slange', sværd, v-rs hælir, kriger, pmåhl 1.

valneskr, adj, vælsk, fremmed, vif v-sk Gudr II 35.

valnir, m, sværd (af valr el. valinn), pul IV l 4. Jfr Falk, Waff 62.

valnistandi, m, 'falke-føder', vigra seiðs (kampens) valr, ravn, dens føder, kriger, Guthkgrt.

valnærar GSúrs 33 er vist fejl for váss mærar.

/.valr, m, falk, pul IV ss 2, i kenninger for ravn: holunda v. TorfE 3, unda v. Ragn V 4 men urigtig (f. unnvalr), brimis sunda v. ESk 6, 55, hræva v. (v. 1. nagr) TorfE 3, hanga v. Tindr 1, 7, jfr Hást 5, gunnar v. ESk 1, 5 (jfr munnlituðr), vigs v. Hskv 3, 3, viga v. Hl 31 a, fleingaldr-v. tsldr 7, blóös v. GOdds 7, gallópnis víðis v. Skúli 1, 1, heiðar v. Ragn VIII 1, — for arm: v-a grund Sturl 4, 35, v-a leið Ht 48, v-s reitir Ht 42, v-a stræti ESk 6, 25, v-a slóð Ólhelg 10, v-a hreifi-slóö GSúrs 27; — alene som rovfugl, v.