vald

589

Valh

med gen., láta tilgøroir v. hylli sinnar, lade sin gunst bero på fortjænester, lönne enhver efter fortjæneste, pjódA 3, 26. — Part. v-andar (pi), Anon (XII) B 16.

valdaðar, Qlvir 2, i en forvansket sammenhæng.

Valdamarr, m, Valdemar d. store i Rusland, Edáð 6; — ukendt person, Sigv 12, 23.

valdari, m, ihændehaver, v. sigrs, sejrvinder, Mark 1, 8. Jfr valderir.

Valdarr, m, sagnkonge, V. [réð] Dgti-um Guðr íl 19; Herv V 1.

vald-Eir, f, 'rådende Eir', v. gamans, Eir (gudinde) som råder over elskovs-jiydelse, yder sin elskov, elskovssyg kvinde, Anon (X) I B 3; valdeirs Anon (XIII) B 19 er uklart og vistnok tildels forvansket.

valderir, m, styrer, v. éls foldar, gud, PI 26. Jfr valdari.

valdi, m, styrer, besidder (ihændehaver), folks v., hövding, pTref 1, v. vigfoldar vandar, sværdets styrer, kriger, Ht 30, v. mildi, miskundhedens besidder, gud, Heilv 9; styrj ar v., kampens fører, kriger, Ht 63; hertil skal måske henføres vegs v-ar, hövdinge (ordet kunde også komme af valdr), SnE II 198. Mulig findes v. også GSúrs 14. — Jfr all-, ein-, folk-, f>ri-.

valdr, m, 1) — -foregående, som har magten (over noget), styrer, besidder, v. Hgrða, norsk konge, Vell 26, v. norrcennar aldar Sturl 6, 7, v. hersa, konge, Yt 14, vés vægi-v., Sigurd jarl, K.orm 1, 6, v. galga, Odin, Helgói, phreð 9, liðs v., konge, ESk 6, 62; om gud, v. himna, v. heims ESk 6, 63, PI 19, Has 20, LU 37, v. mána SnE II 232, Gdf) 1, v. vagn-brautar Obarr 1, v. hreggs tjalda Has 57, v. heimsalar tjalda Arngr 2, 3, v. f jornis foldar PI 1, v. veðra grundar Has 63, v. munka Hallv 7, v. presta Mgr 8, dýrðar v. Has 36, v. náðar Heil 11; v. rausnar, udmærket mand, PI 15. — 2) ejer, bruger (af noget), v. skjaldar Ht 5, v. hlifar Gldr 4, v. hjalms Hl 31 b, v. fleins Isldr 23, v. fieina Bjhit 2, 1, v. stála Ht 44, v. bláserkjar GSárs 12, v. vígbalkar Bbreiðv 2, v. brynþinga (v. I.) Sigrdr 5, v. reiðar Korm Lv 34, kjóla v., Hymer, Hym 19, v. eybaugs viggja Eskál Lv 3, v. tjalda há-Sleipnis porm 1, 2; bjargs skjoldunga (jætters) veig-v., digter, GSúrs 14, v. vegs né vægðar Anon (XII) B 5, v. spjalda, Skt Peder, Pét 20. — 3) forårsager, v. vigs ÓTranon 4, v. víga Stúfr 2, v. hildar Drv (XI) 6, v. rómu Hl 16 a, v. skjaldar vinds EGils 3, 9, v. holða morðs Vell 21, v. vígstorma Ólhv 1; v. golls ótta, gavmild mand, pScer 2, 3. — Jfr all-, blakk-, dóm-, ein-, får-, folk-, geir-, gíæ-, láð-, mót-, ná-, ógn-, reiði-, skoll-, vægi-, þrif-, þrúð-.

valdreyri, m, faldne mænds blod (jfr valblóö), svelta v-a (dat.), sulte ved

(ikke at give) blod, Harkv 13, i v-a Grott 20.

valdreyrugr, adj, besudlet, vædet i en dræbt mands blod, vgpn v-ug Grott 18.

valdrós, f, 'val-kvinde', valkyrje, blóm v-ar, skjold, Sturl 5, 4.

valdýr, n, 'val-dyr', ulv, Fenrir, Vsp 55.

valdggg, /, 'val-dugg', blod, v. sleginn Hhund II 44; Hást 3.

valfall, n, 1) 'val-fald', fald i kamp, mandefald, né kømr meira v. of her Arn 6, 9, verðung þótti (o: vesa) v. Ótt 3, 8; v-i náir (ved rettelse) Anon (XIII) B 44, vitni v-s, vidnesbyrd om, Vell 15, fyr v-i Darr 1, at v-i, i (under) kampen, GDropl 4, v. má nú kalla Rv 25. — 2) selve de faldne, grn gall of v-i Ragn VIII 2, (grn) spornaði of v-i Grani 2, vargr rann at vitja v-s Valg 7, hlaða vgllu v-um Vell 32; Gráf 14 er teksten ufuldstændig.

valfallinn, adj, falden, dræbt i slaget, v. nágrundar gss pmáhl 3,

valfasti, m, 1) 'val-, de faldnes, -ild', sværd, v-a veðr (jfr veðrgrr), kamp, ótt 2, 13. — 2) ild, djúps v., guld, Gisl 1, 16.

val-Freyja, /, 'valens Freyja', valkyrje, kamp, v-u stafr, kriger, Nj (XII) 1.

valfugl, m, 'valens fugl', ravn, Ragn X 1.

Valfgðr, m, (-rs), V alfader, Odin, G ri 48, Vsp 1, pul IV jj 5.

valgagl, n, 'val-, de faldnes, -gæsling', ravn, Tindr 1, 3; i pi. Hæng VII 1.

valgaldr, m, tryllesang til at opvække en død, Bdr 4.

valgammr, m, 'val-grib', örn, Arn 2, 15, Sturl 3, 9. 5, 18.

Val-Gautr, m, 'valens Gaut', Odin, pul IV jj 8, Refr 2, 3.

valgjarn, adj, valgrisk, v-gjgrn Viðris grey Hhund I 13.

valgjóðr, m, 'val-fugl', ravn, Hl 25 b.

valglaumr, m, af usikker betydning, kunde være navn på en hest (jfr Glaumr), men er vel snarere 'den muntre skare af faldne', o: Einherjerne, áar straumr pykkir of mikill v-i at vaða (jfr f>und) G ri 21.

valglitnir, m, galt, pul IV dd.

valgrennir, m, 'falke-mætter', vápnboða valr, ravn, det hele, kriger, ESk 3, 2.

Valgrind, f, 1) 'de dødes dör', dören, (tremmedören) ind til Valhals gård, Gri 22. — 2) også som kenning for 'skjold', v-ar Oefn, valkyrje, hendes veðr, kamp, Eyv Lv 4.

valgrund, /, 'falke-land', arm, v-ar tróða, kvinde, Vigl 11.

valggltr, m, vistnok hjælm (jfr hildi-ggltr), v-ar pornar, krigere, Gráf 6, veltir v-ar, som lader hjælmen (med hovedet i) vælte, kriger, pTref 1. Jfr Falk, Waff 160.

valhrimnir, m, hjælm (jfr foregående), pul IV s 1. Jfr Falk sst.

Valhgll, /, 'de faldnes hal', Odins hal,