úrigr

585

út

eller sospröjt, úrgar brautir Rp 39, Fj 2, úrig fjoll Skí 10, Hamð 11, ú. álvangs marr Rv 9, ú. stafn HHj 15, ú-t barð Rv 31, ú-g varta psvart, ú-g strgnd Mark 1, 24, ú-g bára, her som v. L, Frþ I 10; i usikker tekst, Arbj 4. — 2) blodvœdet, blodig, ú. malmr Steinn 3, 9, úrgir hjalmar ESk 10, 2.

úrigtoppi, adj, med våd, fugtig, hårlok (der falder ned mellem ørerne på hesten), Drv (XI) 12.

úrr, m, urokse, urs. atgeirr, horn (skr yra), Eg Lv 4.

Orsúla, /, helgeninde, Mey 54.

úrsvalr, adj, fugtig, kølig, råkold, ú-ar unnir Hhund II 13, úrsvol bára Frp I 23, úrsvQl Oymis vglva Refr 4, 2, ú. unnar steinn Hhund II 31, li-t (tår) Hhund II 45, gína ú-um munni, om fossen og klippehulen, Grettis 44; ú-ar hendr Hhund II 44.

úrvgn, /, egl 'forventning om regn', ting hvorfra regn kan ventes, jætternes navn på*skyen, Alv 18.

úrþveginn, adj, vasket af søs pro jt, ú-nar jarðir Sturl 5, 8, ií-in alda, den våde (eller skumtoppede?) bølge, Hfr Lv 26.

Úsa, /, elven Ouse (i England), Ólt 3, 5, Arn 6, 9, Steinn 3, 2 (jfr ýsa? pul IV vi).

út, adv, comp. útar, 1) ud, udad, om bevægelsen fra husets indre ud deraf, ganga út Lok 64, Hhund II 42, koma út Vafpr 7, skæva út Oddrgr 32, leita sér ut staöar Hávm 112, hefja ut, egl bære liget ud af huset', begrave, Am 102, bera út ór orðhofi St 5, heyra út, høre noget (der sker ude) indefra, Hróm 1; usikkert út af aldni skal bera, og útar hverfa Fj 22. — 2) udad, retningen bort fra land, ud på havet, út at sundi Sigv 1, 1, Jorns 35, sinna út, om ledings-hæren, Sturl 3, 12, hafa lið út Halli 2, jfr flæma út, jage ud af landet, Sigv 10, 2; om ydre dele af landet (ved kysten), þó es i Sogn út, i den yderste del af Sogn, Hhund I 50, tit fyr eyri Krm 21, ut fyr jarðar skauti Snæbj 1; útar færa (skip), ro længere ud, Hym 20, nesjum útar Bkrepp 8. — 3) om fjærne lande (udgangspunktet er Norge), gera for lit Mark 1, 28, út i lQndum Mark 1, 31, lit með Serkjum Sturl 3, 21, ut pars heitir Alkasse Hskv 2, 4; jfr út frá Rómi længere ude end Rom o: syd (øst) for Rom, Mark 1, 12. — Efterklassisk er tit af = af, LU 50. — 4) ud, tilfulde, inna ut, til ende, LU 64.

útan, (yngre utan), A) adv og præp, 1) udefra, udenfor huset, Sigv 3, 4 (fyrir her hører til spurðumk). 5. 2. — 2) om husets ydre del, støkkva u. endlangan sal, springe, fare tilbage til den inderste del af salen, pry 27. — 3) udefra, fra havet eller den ydre kyst, þaus í Qrvasund ú. fóru Hhund I 24; om lyden, ú. gnýr á eyri Obarr 2; ú. bindr við enda pjóðA 3,

34. — 4) om fjærnere lande, knýja ú., føre fra fjærne lande, Mark 1, 12, færa ú. erkistól of Saxa rnerki Mark 1, 13; om retningen fra Island, sendu oss ú. Eyv Lv 14. — 5) udefra, med á, lauðri dreif á lypting ú. Arn 2, 10. — 6) udvendig, sveipk li. silfri Vgl 24. 35, li. eldi sveipinn Fáfn 42, eldi vóru eggjar ú. gQrvar Brot 20, járni kringt utan Heidr 16. — 7) medmindre, ú. gnnur skQp verði Árm 3 (v. 1. nema, rigtigere). — B) Præp. 1) med gen., li. garða Fj 1, ú. bækr, 'udenfor bogen', udvendig, udenad, Pét 30. — 2) med acc, ú. pin Mv II 19, u. alla heima pul IV ff. — Fyr ú. se fyr.

útanverðr, adj, vedrørende, hørende til, den udvendige side, á Agnafit ú-ri, på den yderste del af A., Qrv IV 5.

útbeitir, m, 'som styrer (et skib) ud' (på havet), Áta skíðs ú., sømand, PI 38.

útboð, n, påbud om ledingsfærd, hafa u. Sturl 3, 3, jfr 12.

útferð, /, rejse til Island, GSvert 5.

útfgr, /, rejse ud (på havet), vikingetog, Qrv IX 33.

úlliaí, n, oceanet, Merl II 25, som v. 1. LU 10.

úthallr, adj, hældende udad, renna ú-t, stramme, løbe, udad, Vigl 22.

úthauðr, n, (-rs), 'ud-land', land, som ligger ude, fjærnt, knarrar ú., havet, Bersi 1, 1.

i'itlilaup, n, 'løben ud', især om plyn-dringsfærd i et land, ú-i vanr SnH 2, 1 (her er ordet dobbelttydigt), valda ii-um Sigv 12, 4, ú-s feröir Bkrepp 2, li-s menn Ht 66, Sturl 6, 2.

úthverfr, adj, vendende retten udad, augu snúiz ú-f, vender sig helt om (i hovedet), Bós 4.

úti, adv, 1) ude (modsat inni), ú. né (ok) inni Guðr I 17, LU 1; udenfor, Ú. fyr hollu Am 45, li. fyr durum Hávm 70, sitja ú., udenfor huset, Sigsk 6, Akv 14 (om vagten), maðr es hér Ú. Ski 15. 16, Grip 4, standa li. Vgl 16. 30, Hhund I 48, Brot 6; — ude (under åben himmel), sitja ú., om en vólve, Vsp 28, hlaupa ú. Hyndl 46. 47, myrkt es Ú. Ski 10, ú. á vegum Hávm 38, ú. á niflvegi Gróg 13, á viðum ú. Hhund 1 41, II 33. — 2) ude, på søen, hafa flota li. Vell 7, jfr Hålfs IV 1, biia li. á skeiðum Rst 14, drekka jól ú. Harkv 6, vesa ú. í ÍQr tneð Liðs 7, eða eru elligar ú. Ragn V 5, fylgja e-m li. Qrv VII 24; — for at betegne afstanden, ú. í slíðri Suðrvík Sigv 1, 4, jfr Hfr 1, 8. — Hafa alt li., egl. have alle mænd samlede (til leding), anvende alle midler, Sigv 5, 3. — 3) byrgja ú., udelukke, umuliggore, byrgjaz li. gjafir ok miitur LU 71.

útifugl, m, vild fugl (modsat tamme fugle), Sturl 4, 4.

utigangr, m, gåen ude, om skøger, ii-s piita Hj 26.

útlegð, /, fredløshed, der består i at