und
581
und
slQg Gráf 3, hvat býr u-ir oflæti Leiknir;
— postpositivt, hverr ilþorna arnar u-ir hlýtr at standa, falde ind. under, TorfE 4.
— C) Adv., bregða e-m u-ir, kaste en under (o: sig), smide en til jorden, Hfr Lv 14, ása salr u. bifðisk, rystede derved, pry 13, sem u. væri, som om der lå bagved, stak derunder, Am 12, flátt vas þó u., der var falskhed bagved, Am 39, grafa u., undergrave, grave grunden bort under noget, mage det således, at noget falder, Am 96. — Yfir ok undir stóðumk jotna vegir (o: stóðu of ok und mér) Håvm 106.
2. und, /, sår, cesa u-ir Hfl 7, u-ir blœða HHj 40, u-ir dreyra ESk 6, 17, u-ir svella Sigsk 71, rjúfa u-ir, egl 'ved flænge at frembringe sár', Rp 48, slíta u. Hfl 11, hraut u-a fjolð Vell 20, u. of glumði Hfl 5 beror på urigtig læsemåde (f. und véum), blóðgar u-ir Hak 7, dreyrgar u-ir knættir yfir binda Sigsk 32; jotuns hals u-ir, sårene, d. v. s. det af sårene fremvældende blod, St 3, u-a flóð, d. s., OSúrs 18, u-a sægr Gestr 1, u-a gjalfr pTref 2, ESk 10, 1, Krm 4, u-a mjoðf ppyn; u-a bý, pile, Hfl 15, u-a gagl, d. s., Isldr 10; u-ar blik, sværd, Eg Lv 24, u-a log phred 5, u-a unnr, d. s., pmáhl 6, u-a teinn, d. s., Gisl 2, u-a vargr, d. s., SnE II 232. — u-a urigtig v. 1. for randir, Eg Lv 33. — Jfr hol-, megin-.
unda, (-aða, -ðr), såre, geiri u-aðr Hávm 138, pul II 3, mæki u-aðr Ásm 1 6.
undan, præp og adv, A) ud fra, bort fra, for, priar rcetr standa u. (v. 1. und) aski, ud fra (og nedad), Gri 31, u. min-um fundi, for at undgå møde med mig, Bjhit 2, 8, skynda u. e-m, flygte for, Sturl 5, 20. — B) skella fót u., af (u. fordi benet er 'under'), Am 50, hgggva tgg u., d. s., Am 73, renna u., flygte bort, for (nogen), pHjalt 2, Sigv 1, 2, rekask u., slippe for, undgå (én), pjsk Lv 3, ganga u., d. s.r Am 64; halda u., flygte, Hfr 3, 16, skunda u. Rst 20, jfr Jorns 40, flæja u. Mark 1, 23, ESk 6, 52, ætla u., agte at flygte, LU 61; vikja u., blive afvigende, om en regel, LU 97; skiljask u., blive undtaget, glemt, LU 88.
undarligr, ad/, underlig, mærkelig, u. aurr Bergbp, u-g atferð LU 41; u-t, adverbielt, gana u-t, om bagen (røven), porm 2,9.
undarn, n, se undurn.
undbára, /, 'sårbølge', blod, roðinn u-u ESk 6, 54.
undfleinn, m, 'sår-spids', sværd, EGils 3, 5.
undfúrr, m, 'sår-ild', sværd, v. L, Nj (XII) 2.
undgagl, n, 'sår-gæsling', ravn, Ht 62.
undgenginn, adj, 'sår-', o: blod-be-stænkt, u-in eggjar spor, blodige sår, Nj (XII) 3.
undgjalfr, n, 'sår-sø', u-rs grálinnr, sværd, Has 11.
undgjóðr, m, 'sår-fugl', ravn, iRuml 2.
undglóð, /, 'sår-flamme', sværd, u-ar eyðir, kriger (v. 1. er unnglóð, 'bølgeild', guld), pGisl 12.
undirdregningr, m, en del af sværdet, (egl 'noget som drages, trækkes, under (noget)', o: under henen; Falk, Waff 62), pul IV l 11.
undirfjalfr, n, (-rs), 'skjul under noget', u. alfheims "bliku", en (uklar) kenning for bjærghule, pdr 20.
undirgrgptr, m, underfundig undergraven (jfr gráfa undir), underfundighed, Mdr 4.
undirgøro, /, 'noget som er gjort for at være, ligge, under', underdyne, dyne, leje, bJQrt u. (orms), guld, Nj 5.
undirkúla, /, 'kugle som ligger under', u. vasta, sten, Bragi 2, 4.
undirmaðr, m, 'undermand', undergiven, Gdp 16.
uudirstaoa, f, grundvold, LU 97.
undirstóll, m, 'under-stol', stol som står under (noget), u. brúna, hoved el. öjnene, Mfl (XII) 2. Jfr Meissner 131. KGisl formoder undirsól (brúna — öje), Eft.skr II 226.
undleggr, m, 'sår-læg', sværd, u-s rjóðr, kriger, Nj 3.
undleygr, m, (-s og -jar), 'sår-lue', sværd, Ullr u-jar, kriger, Ry 18, u-s boöi d. s., Ragn IV 2.
undlinnr, m, 'sår-slange', sværd, u-s rjóðandi, kriger, porm 1, 4, u-s stafar, d. s., Bót, ýtir u-a (eller af -linni?), d. s., Nj 2, Ullr u-s puríör, u-s grr porm 1, 6.
undlggr, m, 'sår-væske', blod, reyr u-ar, sværd, Jór 3.
undr, n, (-rs), under, vidunder, mærkelighed, pat gefsk alls heri at u-i, bliver beundret af, Arbj 17, u. eigi smátt Sigv 12, 15, u. es preytt ef, noget mærkeligt er sket, hvis, Tindr 1, 11, pat telk ti. ef Yt 10, u. es es, det er mærkeligt, at; Lok 33, u. es hvi porm 2, 6, u. es hvé Mani 3, u. láta pat Bergb 5, u. es nema, om ikke, pjóöA 1, 18, u. es ef eigi Steinn 1, 5, Bjhit 2, 22; hvat es u-a Heidr 26 o. s. v., merki u-a Has 53, af hverju vastu u-i alinn, af hvilket mærkeligt væsen, Fáfn 3, bella u-i, gore noget mærkeligt, uhyrligt, HRannv, — dat. pi. u-um, adverbielt, i forbavsende grad, meget, u. pykkir gagnsætt gier Mhkv 27, svellr u. (sær) ESk 13, 13, furask u. Ht 4.
undradjarfr, adj, meget djærv, dristig, Hrólfs 5.
undrask, (-aðisk), undres over, med acc, ek slikt undrumk Eg Lv 43, u. ára burð sem furöu pjóðA 4, 20, eitt ek mest u-umk Am 12, opt u-umk pat Oddrgr 33, jungfrú u. orðin LU 29, u. fæddan mann LU 39, u. hof Katr 8; absolut, u. (kona) hvi porm 2, 25, legir stóðu ok u. LU 31.