579

sggn) Vell 2, Hfr 1, 1 (jfr askþollr), U-ar kjóll Rst 6, Eyv Lv 9 (jfr ang. disse ken-ninger, Much Beitr XX, 35 f), U-ar sund-vigg Hallv 3, — for kamp: U-ar él (jfr élherðandi) Gyd 6, — for kriger, mand: U. bQð-Gefnar Bjhit 2, 12, U. oddsennu Lids 2, U. oddgaldrs Gporg, U. egghríöar Jóms 43, U. eggveörs porm 2, 9, U. randa þrymu/óms 45; U. brands pKolb

3, 9, U. branda Vell 22, U. skerðings Qd 70, U. undleygs Rv 18, U. benloga Hrafn 2, U. undlinns puríðr, U. imunlauks Eyv Lv 8; U. Heðins veggjar Vell 23, U. gen-vaðils Eskál 1; U. almsima Nj (XII) 4; U. ormláðs GSúrs 24, U. eitrþvengs vegs GQalt 1, U. glna grjóts HolmgB 14; U. elfar elda Leid 28; U. unnviggs pKolb 2, U. þoptu mara HolmgB 9, U-ar (pi) unnar dýra Katr 50, U. Ekkils vallar andrs Nj 23, — for skjald: bragar U. Eg Lv 36. Jfr hjaldr-, hríð-, rand-.

ullstakkr, m, uldkappe, o: filtkappt, u-s boði, ironisk betegnelse, Tannr.

umb, yngre um, adv (um har i det hele afløst det ældre of, 5. d., og der vil man finde eksempler på brugen deraf, idet um overhovedet er ændret til of; i digte fra 14. årh., som Lilja o. s. v. (mulig også tildels fra 13. årh.), hidrører dog formen um utvivlsomt fra forfatteren selv; men også steder herfra findes under of; når der endogså findes umb som præp., f. eks. umb síðir PI 35, beror dette på en sammenblanding, der altså viser sig at være temlig gammel), om, omkring (ordet er altid betonet), u. at preifask, famle omkring sig, pry 1, u. faðmask, favne, omarme, hinanden, Akv 40, ilt es u. litask Am 54, Darr 9, Herv III 8, ok u. sóusk Vgl 4, u. at mælask Sigsk 6, kveina u., i anledning af sorgen, Guðr I 1, II 11, ráöa u. við sik, overveje sagen med sig selv, Fáfn 33, þyljask u. Hávm 17, hyggjumk u. St 13, ruddumk u. með oddi Hhard 6, ok u. sásk síðan PI 21, u. at véla Hálfs VI 11, hvat u. er at vera, hvad der er på færde, Hjálmp III 4, eldi u. slegin Sól 66, venda augum u. (: trumb-) Máni 3; hvat es u., hvad er der på færde, GGalt

4. Forholdet mellem of og um (umb) er ikke tilfulde belyst; en meget naje tilknytning mellem of og umb viser nogle af de anførte eksempler, hvor verbet står i medium, litask umb vilde opløst være ₌ lita of sik o. s. v. — I Gri 23. 24 findes umb (skr um) foran dativ: u. fjórum tøgum, her synes umb på en måde at styre dativen (måske er to udtryksmåder her sammenblandede, of som præp. og umb som adv); udtryksmåden findes også i prosa som i Grág I 11 14: enda eigi hann ii húskarla ok um sjálfum sér.

umband (f. umb-), n, bånd der går omkring, bælte, u. allra landa, havet, Hallv 2.

umbhverfis, adv, omkring, PI 49 (skr

umbverfis), Herv III 23, Mv I 20 (skr um-).

umbnýsandi, part, spejdende, søgende en lejlighed, porm 2, 1.

umbud, f, forberedelser (egl 'handlingen at buask umb, göre foranstaltninger til noget'), u. min, mit udstyr, Ry 12, ógipt verðr í u. skjót, ulykken gbr ikke lange forberedelser, Mhkv 19.

umdggg (ældre umb-), /, omgivende dugg, væske, u. arins, den dugg, fugtighed, der omgiver arnen (fugtigt sod og aske), Gudr II 23.

umfram, præp, udover, fremfor, u. aðrar Mey 3.

umgaupnandi, m, som lukker sin hånd om, holder i sin hånd, u. allrar skepnu, gud, Mgr 2. Jfr umgeypnandi.

umgerð, f, 'handlingen at göre noget, der skal omgive noget', hvad der dannes for at omgive noget, hylster og lign., u. at því sverði Hfr Lv 11, binda u-ar, lægge bind om (et sår) Pét 39 (i bægge tilfælde kræver rimet vokalen e).

umgerSir, m, 'omslutter' (af gerða), jarðar u., havet, eisa jarðar u-is, guld, Nj 16.

umgeypnandi, m, =. umgaupnandi, u. allrar skepnu, gud, Katr 36; u. alls heims, d. s., ESk 6, 16.

umgjorð, /, — umband, gjord, bælte, u. Hristar, søen, ESk 13, 13, u. Huglar, d. s., ESk 13, 11, u. allra landa, midgårdsormen, Hym 22, Qlv 1.

umlioandi, m, som rejser ad en vej eller forbi nogen (noget), u-endr alla gleypir, forbidragende, Merl I 46.

ummæli, n, pi, udtalelse, især om sådanne, der skal virke kraftig, Hard 11.

umnýsandi se umbnýsandi.

umráð (ældre umb-), n, plan mod en, ens liv, draga u-rgð at e-m Yt 33.

umrennandi, part, rindende omkring, forløbende, om tiden (udtrykket er vel egl hæntet fra solens 'omdrejning'), u. sex, sjau at sinnum sex, sjau, daga grein LU 36. 68.

umsjg (egl umséa, umsjá), /, omhu, forsorg, LU 3.

umsniðning, /, omskærelse, LU 35, SnE II 234.

umsnuðrandi, m, som lusker (sulten og snyltende, som en hund), u-nn borða (borð = spisebord), ironisk-nedsættende betegnelse, GÁsb.

umstilli, f, v. 1. i Ólhelg 9 = følgende.

umstilling, (ældre umb-), /, handlingen at 'lave noget især af underfundig art', underfundighed, svigfuld plan, gjalda u-ar allar Útt 2, 16.

umsgt, f, 'sidden om', sidden på lur, svigfuldt baghold, u-ir ýta Grettis 51.

una, (-ða, -at), være tilfreds med, leve rolig og tilfreds, absolut, u. í flóði Gri 21, u. úti né inni, føle tilfredshed, Gudr I 17, ok u-andi auði stýra Sigsk 16 (her kunde auði også høre til u-andi), ok uni dóttir Gudr II 33 (her er vel því under-