»ggl

578

Ull

uggligr, adj, ængstelig, vas u-t at, man kunde frygte at, pmåhl 13.

uggr, m, angst, frygt, vakna við ugg Has 31, u. es mér Gmlhan 1, 4, u. ok otti LU 20, u. ok hræzla Has 32, bera ugg Hárf 1, ala ugg of e-t Orntr 1, 2, fyllask u-s Likn 27, u. grœtir ýta Has 38, vætr u-s Arn 5, 17, u. er á e-m EGils 1, 24.

1. ugla, /, ugle, pul IV xx 2, (rúnar) á nefi u-uSigrdr 17.

2.ugla, f, blandt skibsnavne, pul IV z 3.

Ulfasund, n. pi, Ulvsund, i Nordfjord (Norge), Sigv 11, 8.

ulfbrynnandi, m, som giver ulven (blod) at drikke, kriger, Rv 33.

Ulfdalar, m. pi, sagnlokalitet, Vgl 5.

6.  13.

ulfgi, se ulfr (₌ ulfr-gi, ikke ulv, Lok 39).

ulfgrár, adj, ulvegrå, grå som ulvens hår, u-tt hattar staup Arbj 7.

ulfgrennir, m, 'ulve-føder', kriger, Eg Lv 32, ESk 9, 2 (v. L).

ulfgrgðr, m, 'ulvens sult', v. 1. til ulfs grgðr, pjóöA 3, 4.

ulfgœðandi, m, 'ulve-føder', kriger, PI 47.

ulfheðinn, m, 'ulve-skind', i pi. om Harald hårfagres bersærker, Harkv 8. 21. Jfr Arkiv XI, 23 f.

ulfhugaðr, adj, ulvesindet, med ulvesind, grum, vild, Re g 11.

ulfiS, n, ulve-bolig, skov (af híð), ói u-i„ i skoven, Hhund I 16 (jfr ulvhide Aasen).

Ulfkell, m, (-s), Angelsakser i 11. årh., pKolb 3, 11, Sigv 1, 7, Ólhelg 3.

úlfliðr, m, 'ulve-led', håndled (jfr SnE

I  112), pul IV öö, milli u-s ok axla Arn

7,  3, i pi Qautr II 7.

ulfnestir, m, 'ulve-føder', som forsyner ulven med nest (vb nesta), kriger, ESk 1,3.

ulfnistandi, m, s. s. foregående, ESk 2, 1. 6, 25 (som v. 1. til ulfs nistandi).

ulfr, m, 1) ulv, pul IV ee 1, varð u. feginn Hfl 14, u. stóð i gtu Jorns 31, bjóða u-um hræ Hfl 12, annars barn er sem ulf at frjá Mhkv 5, Skoll heitir u. Gri 39, rinna fyr u-i, om geder, Hhund

II  37, svíða ulf, stykker af ulv, Brot 4, u-i hæra hykk pik æpa munu Hárb 47, emjuðu u-ar Am 25, heyra ulf þjóta und asklimum, som godt varsel, Reg 22, ulfr paut of hrævipSær 3, u-a þytr SnE I 94, ginandi u. Håvm 85, (rúnar) á u-s klóum Sigrdr 16, u-a ferð Arn 2, 5, u-a dæmi, ulves "handlemåde", at efterligne, Hamd 29; sjaldan liggjandi u. lær of getr Håvm 58, par es mér u-s vgn es eyru sék Fafn 35, es fangs vgn at frekum u-i Reg 13; hafa ulf gráan inni, med henblik på Helgi, Hhund II 1, således undertiden om en person for at betegne ham som fjendsk, opt es u. i ungum syni Sigrdr 35, skalat ulf ala ungan lengi Sigsk 12,

u-ar munu ráða arfi Akv 11, ulf hafa órir niðjar und bægi HolmgB 3, ilt es við ulf at ylfask slikan Hildr, jfr nú es u-s hali einn á króki (jfr krókr) Ófeigr 4, u-um glíkir, er de som har hverfan hug, Sål 31; u-s váðir, ulvehår, Akv 8, u-a krásir, lig, blod, Hhund I 36, u-s tafn, d. s., Isldr 10, u-s tugga Arn 5, 9; ulven som en jættekvindes hest, nu tak ulf pinn einn af stalli Hyndl 5. — 2) særlig om Fenrisulven, u. enn hQsvi Eirm 7, algifris u. Rdr 9, mæta u-i Hyndl 44, við ulf vega Vsp 53, Lok 58, u. gleypa mun Aldafgðr Vafpr 53, ulf sék liggja árósl fyrir Lok 41, ól ulf Loki Hyndl 40, u-s faöir, Loke, Lok 10, u-s hnitbróðir, mid-gårdsormen, Hym 23, jódís u-s, Hel, Yt 7; u-s bági, Odin, St 24. — 3) ofte i udtryk, hvorved mandefald betegnes, samt i kenninger for kriger, auka u-s verð sverðum Eskál Lv 2, gefa e-n u-m Gudr II 7, rjóða u-s munn Isldr 21, rjóða u-s fót Sigv 1, 1; u-a grennir HolmgB 10, u-s fœðir PI 43, u-s fœðandi Gyd 1, u-s tannlituðr Eg Lv 6, pverrir u-a sultar Hfr

3,  27, u-a fyllir Nj 10. — 4) i alm. betydning, 'skadeligt væsen, uhyre, røver', snótar u. (v. 1. ylgr), om Tjasse som I duns røver, Haustl 2; om ilden, u. storðar Sturl 3, 11, om sværd, u. enni-bjalfa GDropl 3. — 5) som mandsnavn, — sagnpersoner, Hyndl 12, U. ginandi Hyndl 22; U. Uggason, pveil, U. Rögn-valdsson (11. årh") Sigv 7, 9. — 6) som sværdnavn, pul IV l 4. — Jfr hríð-, ver-.

Ulfrún, /, en af Heimdals mødre, Hyndl 37.

ulfseðjandi, /re, 'ulve-mætter', elfar ulli-, skib, dets seðjandi, som lader det, mand SnSt 4, 6.

Ulfsfjall, n, sagnlokalitet, Qrv VII 5.

ulfteitir, m, 'ulve-glæder', kriger, Edáð 1.

ulfúð, /, 'ulve-sind', fjendtligt sind, ærin u. Anon (XII) B 13.

ulfviðr, m, benved, pul IV kk 2.

ulf vin, n, 'ulve-vin', blod, u-s eldar, sværd, PI 14.

ull, f, uld, hvit u. Merl I 17, hreistr ok u. LU 93; u-ar otr, björn, Grettis 18, men en sådan kenning er umulig, der skal uden tvivl læses urðar otr; — u-ar reiði-Sif, kvinde, K.orm Lv 22 (ullar rettelse for ullr at).

Ullarakr, m, slette i nærheden af Up-sala, Krm 7.

Ullr, m, (-ar og -s), en af aserne,. Sifs sön og Tors stesön, hans bolig Ydalar Gri 5, U. (reið) ýmissum (hestum) pul II

4,  U-ar hylli hefr ok allra goöa Grí 42, hringr U-ar, hvorpå eder aflagdes, Akv 30, gulli U-ar, Tor, pdr 18, U-ar, U-s magr Haustl 15, EVald 3. — I kenninger, for skjold (i henhold til læren om, at Ull havde et skib, der hed Skjoldr, jfr SnE I 420. 426): U-ar skip pjóöA 3, 31, U-ar far Sturl 3, 14, U-ar askr (jfr ask-