tý

576

tpnn

(sfcr tys, tøs, tgs, tols o. s. v.) Eyv Lv 11; tý betyder måske 'hjælperske', o: ægtekvinde; þursa týs (jættekvindens) byrr, sind, sindelag. — Om det er det samme ord som foreligger i Arbj 19: vinr Vé-þorms veklinga tgs (sål. hds.), er usikkert. Jfr BMOlsen, Arkiv XVIII, 199 f.

týframr, adj, 'gudedygtig', dygtig som en gud, meget dygtig, Haustl 1.

týgiligr, adj, (da týgi og skýja danner rim, var det muligt, at ordet rettere burde opfattes og skrives týi-, men etymologien er usikker), truende, vredagtig, ef t-g mcjl biti (mann) Mpórð 2 (eller for týju- af det følgende ord; tvivlsomme ord, ord der kan forstås på to måder?).

1.  týja, /, tvivl, ey vas mér t. Akv 27.

2.  týja, (-ða, -ðr?), hjælpe, t. e-m HolmgB 5; intr. nytte, eyvit týr þótt skyndi seinn Mhkv 12.

týmargr, adj, overmåde talrig, t. flótti pjóöA l, 17.

týna, (-da, -dr), 1) tilintetgöre (af tjón), med dativ, t. Birkibeinum Nefari, eggjar t-du lifi seggja Mark 1, 19; med., rekkar t-dusk, omkom, Hl 21 a, ból t-dusk Am 5, 11, gleði t-isk ESk 6, 63, allir t-umk, fortabes, Likn 3, týndir frá tru, fortabte fra troen, ESk 6,40, vægð er t-dum nægðiz Lil 82. — 2) miste, t. lífi Guðr II 12, t. aldri Sigsk 51, t. ævi R~rm 3, t. Qtidu Sigsk 60, HHj 37, Jorns 41, t. frelsi sinu Sturl 3, 7, himnar t-du ljósi Lil 59, t. (jst Hsv 107, t. meiðmum, gå glip af, Sigsk 15. — 3) glemme, lítt t-ik því G S urs 23, t-ik tráuðla rúnum Rv 1. — 4) med acc, tilintetgøre, t. fjgr Gauta Vell 30.

týnir, m, tilintetgórer, t. sauða, ræv, Merl I 28, t. randa, kriger, Sturl 6, 8, t. tjcjrreinar, d. s., pTref 4. — I kenninger for 'gavmild mand', uddeler, t. vala strætis fasta ESk 6, 25, t. máskeiðs fúra Krók 1. — Jfr blik-, seim-.

týr, m, 1) gud, guddom, fló með fróðg-rnn tívi (v. 1. tíva) Haustl 8, især i pi, tivar (jfr Bugge, Home of the Eddas XXXIX f.) Qri 5, tivar ok ginnregin Hym 4, týframir tivar Haustl 1, tormiðl-uðr tívum Haustl 3, ríkir tívarpry 14, Bdr 1, tíva njk Vafþr 38. 42, telja tíva fyrir Hávm 159. — 2) som egennavn på guden Ty (her kunde ý også findes i dativ, ligeledes trængte r sig ind i dativ Týri og gen. Týrs, men dette skete forst meget sent), pul IV g, ifølge Hym sön af Odin og en jættekvinde, Hym 4. 33; Lok 40; Týs (jttungr, Ynglingekonge, eller en Ladejarl, "Yt 17, Hál 12. — Hyppigt i kenninger, for Odin: bQðvar T., eldar bgðvar Týs, sværd, Sturl 4, 19, Gauta T., d. s., = Gautatýr (s. d.), Hák 1, — for kriger: boðvar T. EGils 1, 15, Hristar T. Merl II 14, T. Heðins meyjar Hfr 3, 17, þremja svelís drífu T. porm 2, 6; T. hjalta óns porm 2, 16, með brands Týri ptréf (hvis ordet er rigtigt; fejl for tivi?), T. fieina EGils 3, 1, T. teinlautar Vell 30, T. tJQrva Hfr 2, 9; T. bauga Hák

6, T. bgru leygjar Helgdýrr, T. taura Korm Lv 47, farlands fasta T. pKolb 3, 6; ára elgs (skibets) T. tsldr 8; T. topta (s. d.) Hard 16, karms (vognens) T., Tor, pdr 19, i pi. ýs (buens) tivar, mænd, Sigv 12, 23. — GSúrs 16 er noget urigtigt, da Tý her alene skulde betyde 'mand'. — 3) Runenavn (t), nefna tysvar Tý (dog er T. her vist dobbelttydigt) Sigrdr 6, jfr T. er æinendr ása Rún 23.

—  Jfr auð-, beiöi-, byrgi-, farma-, felli-, finibul-, geir-, hanga-, her-, hirði-, hjalm-, hropta-, men-, reiði-, remmi-, sig-, sæki(-tivar), val-, vera-.

tæla, (-da, -dr), besnære, svige, pat t-ir horska hugi Hávm 91, marga hefr pat hyggna tælt Mhkv 20, t. mqg Fáfn 33, vil ok dul t-ir virða sonu Sól 34, hgrundar hungr t-ir hglða Sól 50, tglum tældr Alv 35; besnære, fælde, réð t. nýtan porm 1, 11, þat t-di hildar hvotuð Sigv 12, 9;

—   overvælde, lát aldri ofsvefni t. pik Hsv 18.

tælir, m, besnærer, ødelægger, unnar hyr-(guldets)t (disse to ord adskilte), gavmild mand, tsldr 23.

tæra, (-ða, -ðr), give, yde, gjof t-isk SnE II 218.

tærir, m, giver, t. miskunnar, Set. Peder, Pet 52.

tœja, (-ða, -t), 1) hjælpe, oss tæjandi Gdp 46, bað dróttin t. sér PI 18, tœði brœðr pjóðA 3, 1, hrafns fœði vel tœði pjóðA 3, 15, Steinn 1, 7, Svíar tœöu þér pjóðA 3, 8. — 2) vise, med gen., tæja tannaf//r téa) Korm Lv 32.

tœma, (-ða, -ðr), tömme, svá t-ir láð lýöa bornum, gör folketomt, Merl II 38; arfr t-iz, arv bliver ledig, tilfalder, Vitn 9.

tœnaðarmaðr, m, hjælper, en som går i forbon, t. i bænum Gd 21.

tœnaðr, m, hjælp, t. bæna Likn 8, biðja t-ar Hsv 117, veita t-ð sinn K.atr 48, fyr t-ð Máríu Lil 82.

tæta, (-tta, -ttr), rive, pille, fra hinanden, især om indfiltret uld (uldtot), vefa ok t. (mærk denne sammenstilling) Ægis dætr (bølgerne med deres hvide skumtoppe tænkes her som uld, der skal redes), Sveinn 1.

tgfranorn, /, heks, troldkvinde, i pi., Bós 8.

ÍQⁿg» f, tang, t-ir skópu Vsp 7, nema með t-ar munni ESk 6, 60, tingla t. = brandr på et skib, hvis tungl er 'skjold', Hókr 3; konungr t-ar, grovsmed, pjóðA 4, 15; t-ar pang, 'tangstilk, som tangen griber om', — sia, (glødende) jærnstang, pdr 16, t-ar hangagalgi, arm, Rv 7. — Jfr dal-, hfamm-, hvarm-, spenni-.

tgnn, /, (pi. tennr, tenn, teör), tand, Anon (X) I B 7, Vgl 25. 36, rjóða to_nn Bkrepp 6, rjóða ylgjar t. Sigv 1, 12, rjóða fenris teðr fsldr 7, (rúnar) á Sleipnis t-um Sigrdr 15, tenn hgnum teygjask (s. d.), tænderne strækker sig ud (af begærlig-