túnv

575

tý

túnvgllr, m, — tún, i isl. betydning 'den gødede græsmark' omkring gården, teðja t-u Korm Lv 13; reyðar t., havet, Steinn 3,11.

tus i se tusi.

Túskaland, n, 'Taskernes land', Tou-raine i Frankrig, Ótt 2, 12.

Túta, m, navn på en frisisk dværg (11. årh.), SnH 2, 1.

Tvedda, /, elven Tweed i England, pul IV v 5.

Tveggi, m, navn på Odin, pul IV jj 8; brœðr T-ja Vsp 63, T-ja bági Fenrisulven, St 25, nesja takhreins T., sømand, mand, Grettis 12.

tveir, tvær, tvau, talo., to (acc tváa Korm Lv 29, Hfr 3, 3, Ótt 2, 13, Refr 2,

1,   Hym 21, Akv 37, men tvá pTref 4, Hym 9. 15, Am 50, jfr Skjspr 85—86), Bragi Lv 1, Yt 13, Eg Lv 46, Anon (X)

I  B 7, Korm Lv 16. 47, Gldr 4, Bbreidv

2,  Jór 4. 5, Ski 5, Lok 19. 25, Sigsk 1; i tvau GSúrs 31, Korm Lv 27, Hfr 3, 29, Sigv 13, 10, Bjhit 2, 16, Hym 12, Grott 23, t. menn einir Hamd 22, leika tveim skjoldum Am 74, Eyv Lv 10, þótt tvær geitr eigi Håvm 36, fáa tvær leiðir (se leið) Am 21, til hluta tveggja Sigsk 23, rjóða tvær eggjar, bægge ægge, Am 6, 2.

tvenni, n. pi, = tvenn Rst 10, her står i hds tvenna, hvilket må rettes enten til tvenni eller tvennin (hørende til þjóð-lgnd). Jfr prenni(nn). Rigtigere er det måske at læse tvinn-.

tvennr, tal-adj, 1) dobbelt (jfr Skjspr 86) t. ávgxtr, frugt to gange om året, Ólhv 2, 1, seljask t-a gisla, gensidige gisler, Olhv 2, 5, tvenn ost, kærlighed til to parter (til gud og mennesker), Likn 34. — 2) iøvrigt ofte i samme betydning som 'to', t. tregi Ski 29, tvenn ok þrenn mærðar efni Arbj 15 (jfr prosaens forklaring, der synes at forudsætte ordet med ét n), tvenn log Gisl 1, 2; således også Has 36, Leið° 27, LU 67. 72, Heil 13. 25, Katr 41. Jfr tvenni og tvinnr.

tvéfaldr, adj, dobbelt, t. sigr Heil 3.

tvévetr, adj, to år gammel, Anon (XI) Lv 13, Herv VI 2, Håvm 90.

tvinni, m, tråd (egl 'noget dobbelt sammensnot'), i henninger for kvinde, Syn t-a GSúrs 34, t-a Rgskva EGils 3, 1, Bil t-a Vigl 20, t-a skorð Hard 4.

tvinnr, tal-adj, ₌ tvennr, dobbelt, t. blómi Sturl 4, 4.

tvistr, tystr, adj, 1) egl 'tvedelt', delt i partier, hvé lengi skal grund tyst Sigv 11, 9, (menn) vgru t-ir, opfattelsen her er ikke sikker, uenige eller nedslåede(P), pKolb Lv 6. — 2) nedslået, bedrøvet, mist hefk íljóðs ens tvista, som bliver sorgfuld ved adskillelsen, Korm Lv 21, t-t hjarta Heilv 9, t-t mundar Hrist EGils 1, 10, jfr Mv

II  16. — Jfr harm-, ó-, ógn-.

tvisvar, tysvar, tal-adv, to gange, Hym 33, ESk 6, 60, LU 67, Eg Lv 40, Sturl 4, 4; nefna t. Tý Sigrdr 6.

Tviblindi, m, Odins navn (egl 'blind på bægge öjne'), pul IV jj 4.

tvíbyrðingr, m, skjold (egl 'sammensat af to bord, træplader'), pul IV r 2. Jfr Falk, Waff 129.

tvískelfðr, adj, 'dobbelt-rystet', navn på et versemål, hvis ejendommelighed består i, at der i de ulige linjer følger 3 vægtige betonede stavelser ovenpå hinanden i linjens begyndelse (f. eks. Hers gnótt hQlð-), t-ð drápa (som Rekstefja) Rst 35.

tviskipta, (-ta, -tr), tvedele, dele itu, t. toptum Grettis 22.

tvitøgr, adj, 20 år gammel, es t-ir (skr -tugir) tqlðumk Krm 3.

tvivetri, n, to vintre, oversættelse af lat. biennium, Merl I 24.

tvíviðr, m, bue (egl 'dobbelt-trœ', o: noget der er sammensat af to træstykker), pul IV p, t-ar tollurr, kriger, pdr 19; hagl t-ar, pile, Merl II 65.

tyggii ui, fyrste, konge (i hds. skrives næsten altid tiggi, selv om rimet fordrer y, tiggi findes derimod i rim kun Ht 74; denne udtale må være bleven almindelig ved 1200; at der skulde foreligge 2 forskellige ord er næppe troligt), pul IV hh 1, Hfr 2, 6. 9; 3. 24, Eyv Lv 10, Arn 3, 17; 6, 1, pjóðA 3, 8, Valg 7, H hund I 48, Reg 15 o. s. v.; t. Svia Sigv 12, 1, t. grundar Ht 52. — I kenninger, for gud: t. solar ESk 6, 65, t. solar hjalms Arn 7, 1, t. vagnbryggju Nik 1, 3, t. tungl-bryggju Leið 19, — for træl: t. grefja, ironisk, GnóðÁsm. — Jfr himin-.

tyggva, (togg, tugginn). tygge, spise, tQggtu tíðliga Am 83, beöit mik at t. Gubr 'II 40, ulfar tuggu hræ Arn 5, 17, hjgrtu við hunang tuggin Gudr II 41, Akv 36, hjalmgríðr (øksen) tqgg hold ok bein Snjólfr 6.

typpa, (-öa, -ðr), sætte op i topform, t. of hofuð, sætte topformet hovedpynt på nogen, pry 16. 19.

typpi, n, top (af toppr), élmars t, skibs-toppe, mastetoppene, Arn 2, 10.

typta, (-ta, -tr), tugte, ave, LU 81.

tyrðilmúli, m, alke-art (alca torda), pul IV xx 4 (vist af torð, og hvad múli angår jfr det nuværende navn klumba).

Tyrfifinnar, m. pi, Terfinner (i det nordligste Norge; det første led beror vel på folkelig etymologiseren), Qrv IX 9.

Tyrfingr, m, det berómte sværd i Her-vorsagnet (af torf, fordi den gemtes så længe i jorden, eller ₌ 'jordfunden'? har sikkert intet at göre med Tervingi), Herv III 6, pul IV l 7; sværd i alm., t-s eggjar Arn 6, 2. Jfr Falk, Waff 62. -Mandsnavn, en af Arngrimssönnerne, Qrv III 1, Hyndl 23.

Tyrvist, /, øen Tyrve blandt Syder-øerne, Bkrepp 6.

tý, n, et sådant ord må vistnok antages at foreligge i forbindelsen pursa t-s