treyst

572

tróð

(XII) B 4. — 3) medium, stole på, driste sig til, t-uzk rjóða egg Hskv 2, 6, får treystisk par at o. s. v. Brot (FJs udg) 1, t-ask at freista LU 17. 43; t-ask at telja móti e-m Merl II 55, pars jgfrar t-usk, hvor fyrster mente at være sikre, Sturl 6, 7, t-ask at ríði heim Hard 15. — Jfr of-.

treystir, m, prøver (egl. 'en som prøver hvad en, noget, er eller dur til'), folka t, fyrste, Mark 1, 24, Ht 34, t. malma, kriger, pormúl 2, 4, t. hJQrva, d. s., EGils 1, 2, t. guðdóms, som stoler på(?), Katr 9-

tré, n, 1) træ, t. tekr at hniga ef høggr tgg undan Am 73, ymr et aldna t, om Yggdrasil, Vsp 47, falls er von af fornu t. Mhkv 23; nu hefr t. bliknat Olhelg 11. — 2) om træ, der benyttes som galge, Hávm 157, skolla ofar viö t. pskakk 3, om Kristi kors, hjalpar t. holða Mgr 13; Has 21, Likn 16. ~~ 3) mast, snúa upp við t. vefnistingum, hejse sejlene, Hhund

I  26. — 4) tværtræ i en indgang, som lukker for denne, ramt es pat t. (jfr ríða anderledes BMÓlsen, Arkiv XXXI, 85 f.), Falk Stud AK 223 f., Hávm 136. — 5) træ, ved, tunga metin til tres, vurderet som (det hårde) ved, Sól 44. Når t. tolkes — ved en lang række synonymer — som 'uld', SnE II 632—33, er dette blot et lærd forsøg uden virkelig hjemmel. Jfr geir-, kross-, kvisla-, lifs-, mgndul-, - pislar-, siglu-, skapt-, sæ-, varg-.

tréfótr, m, 'træben', tilnavn til en viking ved 900, Orettis 2.

trégoð, n, træ-gud, gudebillede af træ, Qrv VIII 2, IX 68.

trémaðr, m, 'træ-mand', menneskeskikkelse af træ, Hávm 49.

tréskegg, n (eller -skeggr, mP), 'træskæg', tilnavn til en viking ved 900, på gaf hann t-gg trollum Anon (X) I B 2.

trjóna, /, 1) 'tryne', langt forhoved, eller den del af ansigtet der er nedenfor öjnene, Igng t, på et menneske, Qautr

II  25; på en okse, farra t., oksehoved, dets flæmingr (sværd), horn, Yt 17. — 2) hammerspids (modsat 'nakke'), t-u troll, (Tors) hammer, Haustl 17. — 3) selmeina (— Selundar) t, næs på Sælland, Sindr 2. — 4) harðar t-ur, synes at være 'kværn-håndtaget', Grott 18.

íroða, (trað, troðinn; jfr treðja), 1) betræde, med acc, t. mold Fåfn 23, t. goðveg Hyndl 5, t. helveg Vsp 52, vegr es vætki trøor Håvm 119, t. flugstig Hhund II 49, t. hauðr of heiði Bbreiðv 6, t. Áta jgrð, om skibet, Oddi 4, t. bekkjar blárgst bifrauknum ára Sindr 1 (her er konungr subjektet), t. Ránar raunbeð, betræde Rans leje, drukne, Frp I 11, borð-vigg trgðu brimsgang Steinn 3, 5, tveir meiri dgglingar trgðut (sæ) Steinn 3, 11; trað nipt Nara ngttverð ara, Hel betrådte ligene, mændene blev til lig, Hfl 10, t. Ijóna bága, om maren, Yt 3; hauki troðinn (armr) Eg Lv 12, (eldr) trað Ingjald ifjgrvan Yt 27. — 2) træde under fødder,

t. e-n und fótum Ghv 16, HolmgB 13 (i figurlig mening), t. und fótum ferðir Saxa, om en vildgalt, Merl II 24; grvendi trezk undir porm 2, 5; trgðusk hgm fylvingum, blev trykkede ned ved hjælp af, om Gjalp og Greip, pdr 14. — 3) stoppe, presse, t. e-m í hanzka Hárb 26. — Jfr fót-.

trog, n, trug, især sådanne som brugtes til at opbevare mælk eller bære fejeskarn ud, søkkvir t-a, 'trug-sænker', ironisk kenning, enten om en, der sænker mælketrugene i vand for at vaske dem, eller én, der bærer fejeskarnet ud og smider det ud, Hfr Lv 1; mulig er trog her det s. s. blóttrygill i v. 22. — Jfr hland-.

troll, trgll, n, trold, jætte eller jættekvinde (vokalen o ses af rim Korm Lv 44, Anon (X) II B 8, (XIII) B 23, pjsk Lv 2 o. s. v., trgll kun Mhkv 15), ekki mart er verra an t. Mhkv 15, t-a byggðir Ormsp IV 3, t-s hamr, utyskeham, Vsp 40 (her betyder t. et troldagtigt væsen, o: ulv), t. hafa trylda pessa (konu) Korm Lv 48, t. kalla mik Anon (X) II B 6, eru sollin rif t-i Anon (X) II B 8 (her om en troldkyndig person), trautt munk trúa þér t. Anon (XIII) B 23; t. brjóta hrís í (fœtr) e-m, en talemåde om ilde medfart, som en må döje, pjóð A 3, 19. — I forbandelser, t. hafi Tréfót allan Grettis 2, t. hafi lif ef, troldene tage mit liv, hvis, HolmgB 11; på gaf hann Tréskegg t-um Anon (X) I B 2, gefa fingrgoll t-um, give til troldene, haste noget bort, bauö f. gefit t-um, ønskede min ring pokker i vold, Korm Lv 44. —- I kenninger, for ulv: t-s marr Rst 17, fákr t-s Drv (XI) 11, — for sværd: fetils t. pjsk Lv 2 (jfr SnE II 512. 513). — trjónu t, den med t. (hammerspids) forsynede trold, Mjolnir, Haustl 17. — Jfr hamar-.

trollhendr (også skr. trollendr), /. pi, troldehænder, brugt i forbandelser, gotur troðiz fyr þér í t., sá at du kommer til troldene, i deres vold, Bós 6.

trolli, m, tilnavn til porgrimr (11. årh.), 'den mörkladne'?, porm 2, 13.

trollkona, /, troldkvinde, om sejdkvinder, Frp I 15.

trollkundr, adj, fra troldene stammende, om maren, d. v. s. sejdkvinden Huld, Yt 3. Jfr Aarbb. 1881 s. 208 f.

trollmarr, m, 'trold-hest', ulv, v. 1. til trolis marr Rst 17.

tróð, n, koll., taglægter, tynde tømmerstokke, som underlag for taget, pryngva (hgfði) við t-i, op imod taget, pdr 14, glóð varð fgst í t-i pjóðA 3, 21.

tróða, /, tynd stang, især sådan som brugtes til tagtækning (jfr tróð), hyppigt i kvindekenninger, jfr pul IV yy 3, bauga t. Katr 32, Endils eldgrundar (₌ grundar elds) t. Hfr Lv 3, verglóðar t. Hfr Lv 20, marglóða t. Vigl 4, og som v. 1. porm 2, 24, elfar elds t. Katr 30, Iðja mála t. Katr 38, arms orms t. porkHraun, Hjaðn-inga . grjóts t. HSt 2, 3, tjalda t. Vigl