tóm

571

treyst

tómr, ad}, tom, tóm hgll, mennesketom hal, Ht 23; — tóm trúa, indholdsløs tro, Heilv 3; unnir t-ar, tomme bølger, ufrugtbare bølger (modsat den frugtrige skov), SnE II 202.

tópi, m, raseri, galskabf?, især om elskovssyge?), Ski 29.

Tósti, m, tjænestekarl (10. årh.), Korm Lv 9.

trafr, m, skulde betyde 'stav', eller lign., Hlakkar t, sværd, men mulig er ordet fejl for þrafni (s. d.), Korm Lv 63.

trami, m, ond ånd, uvætte, trold, t-ar gneypa pik skulu Ski 30 (at rette ordet til gramar, GVigf, eller gramir, HGering Zs. f. d. Phil. XLIII 134, er næppe nødvendigt).

trana, /, trane, pul IV xx 4, i en uklar sammenhæng, Hamd 17, se trýta. — Navn på et krigsskib, men her er mase. Trani rettere, s. d. — Jfr hjaldr-.

Trandill, m, sagnperson, Qrv IVfS 2; — mandsnavn Isldr 19.

trani, m, trane (₌ trana), hjaldrs t., ravn, Hfl 11, sikkert urigtigt (rómu t. ₌ ravn) Hl 7 a; — slangenavn, pul IV qq 2; — sværdnavn, pul IV l 6, jfr Falk, Waff 62; — navn på et af Olaf Tryggva-sons krigsskibe, Hfr 3, 16; — sagnperson, Qrv IVp 1. - Jfr blóð-.

trauðla, adv, næppe, med nød og næppe, t. es gengt á is of vår Mhkv 12, t. mák of tæja Korm Lv 32, týnik t. rúnum Rv 1. Jfr Ó-.

trauðr, adj, uvillig (til noget), t. emk at segja Hhund II 30, Am 5, 19, t. at láta, sinna Hfr 1, 4, Hl 22 b, herr vasa t. at særa Rst 19, t. at rjóða tenn pskakk 2, trautt erumk at láta Epver 2, t. (maðr), (mand) mod hans vilje, Sigsk 51, Hfr Lv 7, Bjhit 2, 16; med gen., t. flótta Hl 28 b, Hhund II 20, t. flugar Ótt 3, 2, t. góðs hugar Gudr II 10, t. vægðar Hl 37 b, Qgm 2, Isldr 24, t. ljóðs, til at digte, Nj 14, t. vásfara Korm Lv 38. t. sæfara Korm Lv 39, t. hapts, uvillig til at lade sig stanse, fange, Bersi 1, 1, t. tryggra ráða Nj 13; t. af venju, uvillig til at forlade sin sædvane, Has 42, t. á sættir, uvillig til, Hard 16; trauð mgl, ord, som næppe vil frem eller som man næppe kan udsige, Ghv 1. Substantivisk Has 41. — Ntr. trautt, adv, næppe, Gullásþ 2, Oddi 2, Mhkv 19. 28, LU 98. — Jfr al-, bil-, flug-, flugar-, Ml-, grun-, hlif-, hungr-, læ-, Ó-.

traust, n, 1) tillid, støtte, af t-i ESk 6, 54, standa at t-i, således at man har tillid til en, Hfr 1, 1, vesa at t-i Has 59, Giz 2, með t-i Has 23, með fullu t-i LU 50, með t. ok iðran Gd 65, gllu t-i Likn 50, t. seggja PI 20, t. Isfirðinga Háv 8, t. Eyfirðings SigvSt 1. — 2) kraft, tennr t-i numnar Merl II 52. — Jfr vin-.

Trausti, *m, opdigtet sagnperson, Vigl 12.

traustr, adj, pålidelig, stærk, t-t lið Tindr Lv 2, t-ir hirömenn Sturl 3, 10, t-t fylking Skáldh 4; t. turn Merl II 6, t-t

brynja Gd 34, t-ar hlif ar Ht 4, t-ir geirar Skáldh 3. — Jfr bo>.

*treðja, (treð, tradda, traddr), betræde, træde under fødder, tQrgur troddusk fyr fótum Hák 6, jóum of traddi Ghv 2, Hamd 3, auri trgddu und jóa fótum Ghv 16, fyr mgtkum monnum hafið ér mey of tradda Hamd 19, láta tradda grund á jó Hskv 3, 2; jfr troða; præs. hed ens af bægge verber.

trega, (-ða, -at), bibringe sorg, smærte, bedrøve, med acc, fjolð es pat es fira tregr Sigrdr 30, grams fall tregr (menn) Eyv Lv 6, tregr mik pat Gudr III 2, hvi tregrat ykr teiti at mæla Ghv 2, es mik meir t-i Vpl 37, munaðar ríki hefr margan t-at Sól 10, — være bedrøvet over (med acc.), t-ði fgr friðils ok foður reiöi Vpl 29; part. perf., (stærkt), tregnar íðir, handlinger man føler smærte ved, over, Hamd 1.

tregafullr, adj, sorgfuld, Mv II 7.

tregbjóðr, m, 'træg bebuder, forkynder', t. truar, om en usædelig munk, Mv III 9.

tregi, m, 1) sorg, især over noget man har mistet eller savner, hugfastr t. Qrv IV 6, vaxi þér tgr með t-a Ski 29, af t-a stórum Gudr II 10, Oddrgr 13, Ghv 1, segja e-m tvinnan t-a, to slags sorg, stof til sorg, Ski 29, leiöa með ttjrum t-a Ski 30, trauör at segja e-m t-a, fortælle sorgelige tidender, Hhund II 30; minka t-a PI 9, ljósir aurar verða at longum t-a Sol 34, kasta t-a (ved rettelse) Leid 10; lægir t-a, om biskop Gudmund, EGils 1, 6; — orms t, vinter, ÁKet. — 2) høg (jfr harmr), pul IV ss 1. — 3) fjord i Norge, pul IV ccc. — Jfr aldr-, hug-, mein-, móð-, of-.

tregliga, adv, med sorg i sind, ganga t. Ghv 9.

tregr, adj, 1) træg, uvillig, t. at gjalda, uvillig, langsom til, SnSt 4, 2, treg otrs gjgld, som man nødig har villet betale, Bjark 5, t-t es þér nú at bita, om et sværd, Hæng VII 4, lofa t-t (rettelse for t-s, der ikke giver mening) SnE II 198.

—  2) vanskelig, mjgk erum t-t St 1. tregróf, n, opregning af sorger, række

af sorger, telja t. Ghv 21.

tresk, tor flugu t. i gggnum Gudr I 16, er et ukendt ord, synes at måtte betyde et klædningsstykke (ordet styret af det følgende i g.).

-treysta, (-ta, -t), 1) egl. 'göre stærk' (traustr), t. verk, udføre stærke gærnin-ger, Pét 27, så prøve ens styrke, dúfur t-u hufa Sturl 3, 13, allir t. hann Gdf] 48.

—   2) med dativ, stole på, t. sinu afli Grett 36, t. sinni íþrótt Ormsp III, t. ost LU 85, t. tolum, stole på sin ævne til at tale, Hjálmþ III 5; med á, t-andi á vægð LU 82; t. á dœmi EGils 2, 7, t. upp á krapt (guös) EGils 2, 16; medium i samme betydning, ef afli treystisk HHj 22, es pér treystisk Heilv 14, treystumk (því) Has 61, Gdji 5, t-ask goði Has 52, t-ask áræði pham l, 5, verða t-ask farsælu Anon