tim

569

tjalg

være færdig med sin (leve)tid, skulle dø, St 8; sára ára t, 'sværd-tid³, kamp, Ht 61; — flæröar t. — flærð, Loki bar flærðar t-a, besad falskhed, Rún 26. — 2) lykke, farar t., held med (på) rejse, Háv 3. Jfr gleði-.

tina, (-da, -dr), samle, plukke, fremføre i rækkefølge, svát gll muni (huske) orð at t, rigtig gengive, fremføre, Hyndl 45, t. sin lýti, opregne, Has 5, langt es at t. pat Merl I 50, t-ik svá Rv 34, t. hróðr JfQl 1, t. harm, opregne sine sorger, Am "~5rf, t. harmsakar Nj (XII) 6; — t-andi seims, samler af guld, (rig)mand, Ratr 27, t-endr auðs EG ils 2, 11.

tinir, m, plukker, samler, bauga t, (rig) mand, Has 23, t. Rinar logs, d. s., porm Ol 1, 5; t. friðar, fredsherre, gud, Has 55, t. skepnu, d. s., Mgr 46; fremsiger, t. bragar Grett 2, 4, som samler, erhvær-ver, t. mæröar Sturl 3, 21.

tir, Rrm 3, hvis ordet er rigtigt, må det betyde 'våben, sværd', men rimeligvis er det en fejl for tjgr, s. d.

tirarfgr, /, berømmelig rejse, tog, Tindr 1, 5.

tirargjarn, adj, begærlig efter berømmelse, ry-lysten, Nkt 14, Mgr 6, Katr 9.

tirarlauss, adj, uden berømmelse, om bersærker, Qrv III 4, Lod II 1; t-t, adv, uden hæder, Nkt 61.

tírbráðr, adj, ivrig efter berømmelse, ESk 6, 14.

tíreggjaðr, adj, ægget af begærlighed efter ry, Sigv 8, Stúfr 7.

drfylgjandi, m, som forfølger, stræber efter, ry, Sigv 1, 12.

tirgjarn, adj, begærlig efter ry, StjO I 2.

drggfugr, adj, ædel, hðj ved sit ry, Merl II 37.

drkunnr, adj, bekendt ved ry o: den ros, som uddeles, t-nn tunga, den tunge, som gör sig bekendt ved lovprisning, ESk 6, 60.

tirmildr, adj, som gærne yder (andre) hæder, hædersbevisninger, PI 58.

tírprúðr, adj, herlig ved sit ry, GdfS 15. 29.

1. tírr, m (-ar; uden pi), egl. pryd, ry, berømmelse, með t-i Ht 12, Bjhit 2, 13, meö gllum t-i Leið 11, með Qflgum t-i Sturl 6, 9, með tryggðar t-i, med soliditetens ry, Mark 1, 25, t-i ggfgaðr Merl II 43, gceddr t-i Gd 9, Nkt 82, t-ar gjarn Hfr 2, 9, Sturl 4, 5, t-ar sterkr ESk 6, 40, t-ar fróðr PI 15, fáa góðs t-ar Hamð 30, þat fær þjóðar snytri t-ar Vell 12, fáa sér langs t-ar pjóöA 3, 18, grams t. varð hæstr Ód 17, vinna nýztan tir ESk 6, 55, stýra fremð ok t-i Ólhv 3, 2, bella t-i, vise ærefuld adfærd, Sigv 3, 6, sæta scetum tir EGils 2, 11; stýrir als t-ar, gud, Leið 24, ræsir ens sanna t-ar, d. s„ Has 62; — t-ar ping, berømmelige møder, Am 2, 5, jfr Meissner s. 194, t-ar ætt, berømmelig slægt (snarere så end t-ar hgfuð), Sturl 4, 1. Jfr megin-, orðs-.

2. tírr, m, glans, fakkel(P), sára t, sværd, sára t-a sækir, kriger, Dagst. Foreligger det samme ord hos porv tréf?

tirrækr, adj, som plejer ry, stræber efter ry, rylysten, PI 52.

tirsamr, adj, rylysten, t. tyggi Gautr II a 2.

tirsæll, adj, rig på ry om gud, Gd p 54.

tírœðr, adj, indeholdende et antal af 10 tiere (100), t-tt hundrað Ht 100, Ingj 2, 3, Merl II 43.

tita, (-tta, -tt), titte, se, Gunnl Lv 12 (ved rettelse af lita).

du, talo., ti, t. (menn) Eg Lv 18, t. launstafir Eg Lv 38, t. hundruö Ootna Hamö 22, t. orð laga Leid 19, t. sinnum LU 67.

tiund, f, 1) tiende del, tiende, gjalda rétta t. Leid 10. — 2) bøde (jfr afráð, skattr), gjalda mikla t. GOdds 8.

tíunda, (-aða, -aðr), betale tiende, tage den tiende del af noget, forminske i antal, decimere, t-at lið Merl II 48.

tiundi, ordenst, tiende, Hávm 155, Gri 15, Vafpr 38, Sigrdr 35.

tivar se týr.

tivurr, m, gud, Baldri blóðgum tívur Vsp 31.

tjald, n, tjæld, tæppe, (især til at dække væggene med og lign.), tjalda borg (brændingsstabel) t-um ok skjgldum Sigsk 66, á t-i Rv 13, Oddi 1, t-a tróða, kvinde, Vigl 18, — til at dække og udspænde over skibene, tjgld drifin Harkv 5, Arn 2, 16, slita blgu t-i Am 5, 19, skaka hrim af t-i Rorm Lv 34, slyngva t-i af pjóðA 4, 19, hlanna t-i Gullás 2; t-a hásleipnir, skib, porm 1, 2, t-a drasill Sigv 13, 2; — telt, i t-i Bjhit 2, 1. — / kenninger, for skjold (jfr SnE I 420): Yggjar t. Ingj 1, 1, Sigars tJQld Ingj 1, 1, Hlakkar tjgld Rrm 13, Grett 2, 9, Merl 1 34, Skgglar t. Hl 34 a, Hggna meyjar t. Ht 49, — for himmel: rcjðuls t. Herv III 11, heiðs hyrjar t. Has 14; mána t. Has 31; skýja t. Has 20, skýranna t. Úd 28; f róns t. Líkn 24, heiðar t. Mgr 35, hlíðar t. Merl I 65, heiöa t. Likn 12; veðra t. Líkn 50, prumu t. Has 41, — for bryst: móðsefa t. Ht 50. Jfr byr-, fagr-, folk-, gunn-, hauör-, heið-, heim-, hier-, hregg-, hríð-, ský-, sól-, stafn-, vig-.

tjalda, (-aða, -aðr), spænde tæppe ud; over, t. of borg tjoldum ok skjgldum Sigsk 66, tjglduð skip Sigv 3, 10; skjgld-um es t-at á skipum, for tjælde er der skjolde over skibene, HHj 12.

Tjaldari, m, navn på en hest, pul I a 1, IV rr 2; jfr oht. zeltari.

tjaldr, m, en fugl (hæmatopus), pul IV xx 4.

tjaldrann, EGils 1, 5, er uden tvivl fejl for tunglrann.

tjalga, /, 1) gren, handar tjolgur, enten fingrene eller 'de armen udgørende grene', o: arme, Sigv 12. 25. — 2) lang og uskön arm, óxu tjglgur Gautr II 5, hangar t-ur