til

568

tim

Lok 38; ordet betyder vel egl 'god, brav' (jf^r g°t- ga-tils 'passende', angels. til, 'duelig, god ).

timbr, n, tømmer, ved, mærðar t, digt-ningsæmne, St 5, forn t., gamle tømmerbygninger, Akv 42. Jfr bu-.

timbra, (-aða, -aðr), tømre, opføre af tømmer, t. hus Rp 22. Jfr hg-.

timbrfastr, ad/, stærkt bygget af tømmer, t. toptar ngkkvi (hus) Yt 24.

tin, n, tin, tanna (verb.) t. Korm Lv 39.

tindóttr, adj, tindet, fuld af små, skarpe takker, t-tt hjarta StjO I 2; der må menes et modigt hjerte og udtrykket er lånt fra Hrungnirsmyten, SnE 1 274.

tindr, m, tinde, tak, spids, járna t-a, jærnpigge, Odp 51. Navn på en af Arngrimssonnerne, Qrv III 1, Hyndl 23-

tindrgttr, m, 'tin-trækning', arbejde hvorved der dannes tinstænger eller tingenstande, t-ar maðr, hentydning til tilnavnet tinteinn, Korm Lv 32. Jfr tanna.

tingl, n, metalplade, brakteat, især om (metal- eller træ-?)plader (med figurer) i skibets forstavn til pryd, s. s. enni-spænir (jfr Brim, Arkiv XI, 20 f.), með

frgfnum tinglum Harkv 7; t-s marr, skib, indr 2, t-a tgng, vistnok — brandr, tungl tingla tangar, skjold, Hókr 3. Jfr Falk, Seew. 44 Jfr enni-.

tínglrýrandi, m, kun i orveðrs tungla t-endr, hvor leddene må "byttes om, = grveðrs tingis tungl, grveðrs tingl, skjold, dettes tungl (måne), sværd (jfr bragen af sól i sværdkenninger), dettes 'ødelægger', kriger, Jór 4.

tinteinn, m, tin-tén, tilnavn til porvaldr (10. årh.), Korm Lv 38. 49; jfr tin og tindrgttr.

tira, f, Arbj 8; en tiru fylgðu (heraf ses at vokalen er kort), ordet må betyde enten 'hoved' eller 'gave'. Jfr Arkiv XIX, 122.

titlingr, m, spurv, pul IV xx 4.

tíS, f (en enkelt gang m, se nedenfor), 1) tid, tidspunkt, peirar t-ar, til den tid, Am 3, 13, þann t. pjódA 1, 2, baztrar t-ar, til det belejligste, gunstigste, tidspunkt, pfagr 7, hæstrar t-ar Gldr 3, Sturl 4, 5, góðrar t-ar Nkt 75, illrar t-ar Hfr Lv 25.

2) kirkelig tid, i sing. om en enkelt dag, sonar t-ir, söndage, Leið 9; óttu t. Leið 23, i pi horæ canonicæ, messe (til forskellige tider), t-a flaust, kirke, Mark 1, 25. Jfr andláts-, fegins-, frum-, gieði-, hg-, ógnar-.

tíða, (-dda, -ddr), have lyst, tilbøjelighed, til, upersonl., pik, mik fara t-ir Hévm 116, Vafpr 1, at ykr vega t-i Ski 24, mik vaða t-ir SnE I 286, sem e-n t-ir Herv VII 15; medium t-isk, er skik, er almindelig, honum tiddisk hildr, han vænnede sig til, holdt af, at kæmpe, Hl 24 b, jfr Hl 33 a.

tíðaoffr, n, kirkeligt embede, gefa e-m t. EOils 1, 5.

tíðendi. n. pi, tidender, begivenheder, seg þú á lopti long t, fra din lange

rejse, pry 10, reifa t. Hsv 28, stor t. St Sigv, engi jgfn t. heyrðuz Lil 34, hvat er t-a, hvad nyt?, Lil 62. Jfr megin-.

tíðhgggvinn, adj, ofte hugget, láta t-it hræ, lade mænd ofte blive huggede ned, om mandefald, Hfr 2, 6.

tíðliga, adv, hyp pig,kraftig, tyggva t, spise grådigt, Am 83.

tíðmark, n, 'tid-mœrke', tíðmgrk himins, sol og måne, Merl I 57.

tíðr, adj, 1) hyppig, hvorved man ofte er beskæftiget, tíð erum bók ok smíðir, jeg er ofte ved, holder meget af at beskæftige mig med, Rv 1, vingøro erum tíð Refr 3, 4, þat vas mér þá titt, dermed beskæftigede jeg mig dengang, Jómsv, t. á smíðar EOils 3, 4; derefter går ordet let over til at betyde 'ønsket, afholdt', fundr varð ulfs bornum einkar t. Kolli 5, mér tíð mær Ski 6, jfr 7, pat vas hgnum eigi afar titt Sigsk 14. — 2) berømt (eller afholdt), stillir varð einkar t. Mark 1, 4, gumnum t-astr Merl II 27; erum titt, jeg har lyst til, Eg Lv 35, titt vasat bíöa, han(?) havde ikke lyst til at vænte, Hamd 17, — t. Haustl 17 bör vist læses tíðs og henføres til hgggs, hurtigt, kraftigt, hug. — Ntr titt, adv, hurtig, bera iljar titt pjóðA 1, 17; superl. tíðast, meget hyppig, Odp 52; tíðum, adv, hyppig, Eg Lv 36, Graf 13. Jfr afar-, all-, far-, få-, geysi-, Ó-.

tíðungr, m, okse (vel egl. 'enårig tyr'), pul IV ö 3.

Tifr, f(P), Tiberen, pul IV v 3.

tiginn, adj, 1) af hoj byrd, höjættet, tígnir menn Am 94, Nkt 82, t. Træjánús PI 33. — 2) höj, ærefrygtindgydende, prægtig, en tígnu tíðmgrk Merl I 57, tignari meyjum gllum, om jomfru Maria, Odp 57. Jfr all-.

tign, /, hojhed, full t, om Kristus, Mdr 19, t-ar upphaf Omlkan 1, 1, eignask alla t. PI 41, taka langa (langvarig) t. Merl II 30, numin t-um Merl II 61. — Jfr frum-.

tígna, (-aða, -aðr), hædre, ære, Merl II 27. 59, Lil 40, SnE II 142, Mdr 26.

tígnarkveðja, /, höjheds-hilsen, om englenes tiltale til jomfru Maria, Lil 29.

tígnarmaðr, m, højtstående mand, om en gejstlig, Gdp 11.

tígnarmeyja, /, höj kvinde, Vitn 6.

tignarmær, /, s. s. foreg., i pi, Mey 54.

tígnarsæti, n, höjhedssæde, om bolig i himlen, Lil 62.

tígnarveldi, n, höjhedsmagt, Líkn 24.

tíguligr, adj, stolt, prægtig af udseende, Heil 3.

tik, f, (-r; pi -r), hunhund, tæve, teygja tikr at solli Hhund I 34. 44; hafa tikr ørendi, få en behandling som en tæve, blive ilde behandlet, Korm Lv 13; ben ja t., ulvinde, bræðir benja tikr, kriger, Hskv 2, 11. Jfr sår-, sæki-.

timi, m, 1) tid, um langan t-a Lil 20, á settum t-a Lil 22, teygja t-a, give tiden sin udstrækning, Lil 6, vesa allra t-a,