téa

567

til

jfr Drv (XI) 3, téði hyggja Brot 13, t. vaxa Vell 6, t. binda Rv 6, t. þjóta GDropl 1, t. at íœra.pjóðA 3, 20, t. bergja Ht 11, téra þarft standa Anon (XI) Lv 15. Jfr tæja, týja, tjóa.

tiggi se tyggi.

tigr se tøgr.

tigvæ, v. 1. tigr, dværgenavn, pul IV ii 5.

til, prcep., 1) til, med gen. (oftest foran, undertiden efter), efter verber, der direkte eller indirekte betegner en bevægelse (førelse, flytning, gåen o. s. v.), t. Qeir-mundar Oddrgr 29, t. Qotþorms Sigsk 22, t. Óöins Grí 9. 10, t. Mornalands Oddrgr 1, (gefa, bortgifte) t. Ootþjóðar (med en mand i O.) Ohv 16, t. Sogns Vell 22, (vesa) t. Róms Mark 1, 12, t. hel j ar G ri 28, Fåfn 10. 34, Am 43, t. holts Ski 32, t. bjargs Hárb 23, stund t. stoks Hárb 56, hallar t. Lok 6, draughúsa t. Hhund II 51, t. húsa Vsp 22, t. sala Vafpr 8, t. skógar Hym 18, t. auðugs Vafþr 10, drífa draumþinga t. Hhund II 50, skríða t. fjgrs, egl. krybe ind til livet(s sæde, for at fjærne det), Ghv 17, falla t. tveggja hluta, til to sider (en til hver side), Sigsk 23, t. grundar ESk 6, 44, t. landa pGisl 3, t. byrjar drosla Rdr 8, t. lægis Krm 5, t. graptar, til gravstedet, Lihn 23, bjóða t. geirhríðar, t. himins vistar Jorns 18, ESk 6, 6, hjgrr stendr t. hjarta, sammenblanding af to udtryk: 'rettes mod og står i', Yt 18, jfr Vsp 55, skera e-n t. hjarta, indtil hjærtet og dette ud, Akv 24, Ghv 17, láta jó taka (o: munni) t. jarðar, lade den græsse, Ski 15, velja orð t. róta (horns), til hornet, for at sætte dem, riste dem, på hornet, Eg Lv 3. — 2) om hørelse og syn, heyra t. gota, høre hestenes trampen, Hamð 18, Ski 14, heyra t. orða ESk 6, 8, hlýða t. orða Eg Skj, jfr Am 2, 1, heyra gråt t. hvilu, til, i retning af, o: fra, sængen, Sigsk 30, séa t. gildis, se hen til, o: vænte, Hávm 145, jfr vita t. geðs síns, forstå, skønne over, være sig fuldt bevidst, Hávm 12, ef vissim vit vætr t. hennar Grott 10, fregna t. e-s, høre om, Hfl 7, Mhkv 6, frétta t. e-s Hfr 3, 20, segja t. siðar, fortælle om, tifr 3, 3, segja t. nafns, røbe sit navn, Hárb 8. 9. — 3) om hensigt, formål, mål, vesa fúss t. e-s pGíslö, gjarn t.fjgrs TorfE 4, snarr t. e-s tsldr 19, hniga t. hjalpar Oddrgr 10, jfr LU 86, pat es t. hags skyldi Am 97, orka á skjgld t. hlifar, mey t. kossa Hávm 82, telgja meið t. rifjar Rp 15, gerva e-t t. ágætis sér Am 102, vega t. landa Rp 37, vega t. menja Rorm 1, 6, véla e-n t. féar Sigsk 16, myrða t. hnossa Am 57, berjask t. fgðurleifðar tv 22, brjóta hús t. Snorra, for al få fat i Sn., porm 1, 7, búa (o: vef) t. váðar, for at væve vadmel, Rp 16, buinn t. e-s Mark 1, 26, bjóða 1 bleyði, for at han skulde vise fejhed, Rdr 9, strengja heit t. konu, om at skulle ægte, Jorns 14, t. sælu sér

Mark 1, 8, t. purftar mgnnum, for at en trang skulde afhjælpes, til gavn, Mark

I,  14, gnóg t. gumna íeigðar Hfr 3, 8; ráöa e-m t. bana, t. gamans, virke for, Grip 51. 44, t. fárhuga Rdr 8, gerva e-m t. meins Gróg 13, búa t. bgls, orka t. bana Grott 6; dvelja t. aldrlaga, for at hun skulde dø, HHj 30, sigla t. litils, for lidet udbyttes skyld, uden resultat, Ht 27, t. hylli goös Hsv 138, bol es ilt t. litar, for at få god, skön farve, Mhkv 26; t. farnaðar Grip 8, leggja t. likna Grip 30, t. jafnaðar Sigsk 67. — 4) om udstrækning i tid, telja dverga t. Lofars Vsp 14, æ t. ens eina dags Fåfn 10. — 5) forskellige udtryk, ráða t. saka, indlade sig i strid med, Sigsk 34, vinna t. saka, udføre noget, hvorved man pådrager sig skyld, Brot 1, allmjok es mér lund t. hroða Mhkv 29, hafa fylki t. frægöar Mhkv 6, ryðja t. dýrðar Sigv 11, 8, sgk es t. e-s LU 14, vigja t. byskups Mark 1, 27, eiga kyn t. e-s, have af naturen anlæg til noget, Mhkv 2, eiga varit t. e-s Mhkv 2, pat es t. kostar, den udvej er der, det står frit for, Hym 33, geð deilisk t. e-s ísldr 2, bregða blíðu skapi t. heipta ESk 6, 58; taka t. vigs, begynde kamp, Hák 4, taka t. gors (se taka) Hák 17, spara sik t. e-s Mhkv 27; borinn t. brúðar, født således, at han kunde ægte, berettiget til at ægte, Alv 2; e-m t. handa Grip 35; meta t. tres, vurdere som træ, Sól 44; t. mœði, indtil træthed, så at de blev trætte, Bkrepp 6. Enestående er: t. hafs =■ 'til søs', ude på søen, Steinn 3, 8. — 6) adverbielt, segja t., røbe, Oddrgr 26, hlýða t. Sigv 11, 13, brá t. hætti LU

II,  vera t. Am 30, LU 21, vinna ekki t, være uskyldig, LU 65, berr t. fognuð Lil 30; par t. Lil 11. 99, pangat t. Lil 13, bjóða t. ormum Am 59, bregða t. knífi Am 63, fengu t. margir Am 95, hætta hgföi t. Hávm 106, ílátt es t. sækja Am 39, sgusk t. síðan, til hinanden, Am 36, gerva velar t. Hym 6, séa ráð t. Am 70, ger sem t. lystir Am 60; i alle disse tilfælde er et subst. eller pron. underforstået, og det er oftest let at se hvilket. — 7) for, altfor, med adj. og adv., t. atalt Vafpr 31, t. mart/iavm 27, t. snotr Hávm 54, t. dœlskr Hávm 57, t. gfug Sigrdr 29, t. ungr Gróg 5, t. mikill Gri 1, Sol 50, Eirm 3, t. mjgðgjarnir Hárf 2, t. margir pjóð 4, 1, t. kaldr Rorm Lv 34, t. litil Anon (X) I B 7, t. hgr (austr) Eldj 1, t. dimm (hljóð) Nj 27; t. snimma Rveld, t. lengi Eg Lv 21, t. i\la.Eg Lv 2, t. mjgk Hfr 3, 3, t. fjarri Fåfn 8, t. síð Hávm 66, t. vel Hávm 61; det er dette t., der er blevet til ti i mikilsti, hølzti.

tilgøro, f, handling hvorved man gor sig fortjænt til noget, især straf, láta t-ir valda pjóðA 3, 26.

tilkall, n, krav, fordring, Vitn 15.

tilr, adj, kun i ntr. bera tilt með tveim, bringe forligsord mellem to, forlige to,