taum

565

teit

for gilja) grundar glaums (hests) erðgró-ins, jeg skal komme til at holde jævnt om dværgens (erðgróins) skibstöjler (således at de er lige stramme til bægge sider; hentydning til aktaumar), jeg vil digte el smukt harmonisk digt. — Jfr ak-.

taurar, m? eller f?, skat, guld, taura Týr, mand, Korm Lv 47.

taurarr, m, sværd, pul IV l 6. Jfr Falk, Waff 61.

Taurr, m, Tören (i nærheden af Stockholm), hinn's við T-r temja skyldi Yt 10.

tå, n, vej, sti, (s. s. ta i oldda. forta, jfr Arkiv XIV, 267 f.), især mellem to bygninger, stensat forhöjning (foran huset), — isl. hlað?, tvá þú lítr á tái standa hróðrfúsa hali Reg 21, gekk (Goðrún) á tái sitja Ghv 9; mindre forståeligt er ordet i spruttu á tái tregnar íðir Harnð 1; hvis teksten er rigtig (tái er her ikke ganske metrisk rigtigt), må udtrykket være at opfatte, 'sorgelige gærninger grode på stien ved hjemmet', grode i hjemmet (íðir sammenlignes da med urter der grode eller tænktes at gro på eller ved stien). Tå i betydning 'to' (SnE I 532) har intet hermed at göre.

Tabita, f, bibelsk kvinde, Pet 53.

tákn, n, tegn, især jærtegn, t. liknar Mv II 16, dýr tgkn Leið 27, engi fær told tókn Líkn 41; Leið 6, ESk 6, 19. 46. 51, Od 14. 41.

tákna, (-aða, -aðr), betegne, varsle, Merl II 19. 21. 97. 98.

tål se tgl.

tálaukinn, adj, forøget med svig, svigfuld, t-it kyn Merl II 48.

tálauss, adj, utvivlsom, sikker (af tå = to", SnE I 532; jfr ótvínn og ótála), ntr. t-t, adv, sikkert, uden betænkning, hindring, Sigv 12, 1, Sturl 4, 4 (skr tal-), Qrv IX 25 (skr tal-), Nkt 38 (skr tal-).

tálgjarn, adj, tilbøjelig til svig, i superl, Katr 38.

tálgrímr, m, kun. i forbindelsen fglu vinar t.', fglu vinr, jætte, dennes tål, ødelægger er Tor, fglu vinar tål-, — pór-, det hele — þórgrímr, o: Torgrim Tor-steinsson (10. årh.), GStirs 8.

talguøx, /, tømmerøkse, Heil 12.

tálhreinn, adj, fri for svig, ærlig, meðal t, lidet fri for svig, listig, underfundig, om jætten Tjaze, Haustl 3.

táll, adj, svigfuld, t-ar disir, svigfulde norner, Reg 24; andre opfatter talar her som gen. sing. af tgl.

tállauss, adj, svigløs, t-s tunga hilmis Merl II 81. Jfr tálauss.

tálráð, n, svigråd, svigfuld plan, svig, t. es samit e-m Merl I 24.

tálsamr, adj, svigfuld, • t. dreki Merl Il 45.

tår, n, tåre, t-a flóð Lil 54, fella tcjr Okik 1, 2, leiða meö t-um trega Ski 30, grata grimmum t-um Hhund II 45, grata purrum t-um, lade være med at græde, SnE I 180, varna viö t-um, holde sig fra at græde, Akv 29, tgr lagaz af kinnum

Lil 35, vaxi tgr með trega Ski 29, tgr flugu Gudr I 16, t-um rigni Lil 75, klgkk tgr Lil 91; — benja tgr, blod, se tár-mútarir, laufa t, d. s., pKolb Lv 6; — Freyju tor, guld, Skúli 1, 5, tgr Mardallar Bjark 5°Jfr gleði-, vig-.

tárfeldr, adj, tilbøjelig til gråd (o: i følelse af synden), t-d þjóð Pét 5.

tármútarir, m, Hår-høg', varmra benja tår, blod, dets 'høg', ravn, v. b. tármútaris teitir, kriger, Sigv 11, 13; jfr valderir og holtvartarir.

teðja, (tadda, taddr), gøde (af tað), t. garða, o: de indhegnede hjemmemarker, Am 63, t. tunvgllu Korm Lv 13, t. akra RÞ 12.

tefill, m, forsinker (en, noget, som sinker), orða t, øllet, Heiðr 1.

tefla, (-ða, -t), spille tavl (af tafl), t-ðu í túni Vsp 8.

tega, (-aða, -aör), vise, kun i medium, vise sig rede til, (maör) tegask sækja mik Hfr Lv 22, K. ok H. tegask gerva Åleif fJQrvaltan Sigv 5, 3, nu tegask gid at sækja Rv 17, herr tegask verja land porm 2, 18, ek tegumk at drekka erfi Bbreidv 1, var eigi Qgmundi andrán tegat, beredt, fuldført, Qrv IX 44.

tegr se tøgr.

teigr, m, (-s og -ar) landstrimmel, land. Jfr aldr-, gjalfr-, lý-, sval-, s van-, val-, porn-.

teinlaut, /, kun i t-ar Týr, Vell 30; her må teinn snarest være ₌ hlautteinn, hvis laut er 'blod-kop', den kop eller skål, hvori offerblodet opsamledes; dog kunde teinn måske også være sværd, hvis laut da vilde være 'skjold', men dette er næppe det rette.

teinn, m, 1) tén, gren, offerten, hristu t-a Hym 1 (— hlautteinn). — 2) spid, steikja á t-i Am 83; ungt skud, hugðak í túni t-a fallna Gudr 11 40; — om sværdet Lævateinn, vill þann tein taka Fj 27. 28. — 3) stribe, sék t-a i tuni, jeg ser (snefri) striber, GStirs 8. — Unda t., sværd, Gisl 2; svaröar sefþeys t., redekam, Korm Lv 10, jfr Meissner 417. — Jfr ben-, bif-, egg-, gamban-, hjgr-, hlaut-, hræ-, læva-, mistil-, morð-, sár-, tin-, val-.

teita, (-tta, -ttr), glæde, hvat mik t-ir Hfr Lv 20, sus mik t-ir (v. 1. reitir) G Surs 37, par er fyrða t-ir Bergb 3.

teitan, n, glæde, fryd, hrafn tók t. á ná Holmgb 7, t. gekk af Sturl 8, 2. — Jfr Ó-.

/. Teiti, m, søkonge (egl svag form af teitr, jfr mandsnavnet Teitr), pul IV a 4.

2.teiti, /, glæde, fryd, opt vas t. meiri Gudr I 22, drepa t. fyr e-m Jorns 15 o. s. v., meina e-m leik ok t. Mberf 3, mæla t., tale muntert, muntre ord, Ghv 2; vekja hugins t, o: ved mandefald, ESk 6, 41. Jfr gi-.

teitimoT, n. pi, muntre ord, hafa tgl t-a, få skade, tab, af (ved, for) de muntre samtaler (med kvinden), Korm Lv 55.