T

563

tak

T

i betegner altid den sædvanlige tnuta eller dentale stemmeløse eksplosiv, og denne er uforanderlig i hele skjaldedigtningens tid, undtagen for så vidt som den kan blive stemt spirans, ð, i slutningen af lidet betonede småord som þat—það, eller i afledningsendelser, men dog ikke för end i 14. årh. (et sváð, þvíð kan ikke konstateres).

taða, /, gødet mark (senere høet fra en sådan), beita tgður órar HolmgB 13.

taðskegglingr, m, 'møgskægling', en som får sit skæg til at vokse ved at gøde det, ironisk betegnelse for Njals sónner, Nj 13. 14. 15.

Taddeús, m, apostlen, Alpost 12.

tafl, n, tavl, brætspil, nema sund ok t. Rp 41, efla t. Rv 1, kvgtru t. Gdfi 54.

tafla, /, brik (i brætspil), gollnar t-ur Vsp 61, poka sinni tgflu Vigl 18.

tafn, n, 1) bytte (bestående af lig), føde, neilagt t, om Balder, sylgr heilags t-s tiúsdr 9, ylgjar t, lig, Vell 36, ulfs t. isldr 10, t. feksk vgrgum Krm 10, t. feksk hrafni Sturl 6, 2, varð t. búit hrafni Skáldh 6, t-s leitandi hrafnar ptréf, slíta hrátt t. NI 9 a, auka t. Bjhit 2, 17, bola t. und kló hrafni Blakkr 2, 1. — 2) bytte i alm., verða e-m at t-i, om en kvinde, Rorm Lv 23. — 3) offer, Oauts t, de faldne, Helg Ol, reykelsis ilm vill hann fyr t. taka Hsv 138. — Jfr val-.

tagl, n, hestehale, merar t. (som hoved-pynt) Rv 6.

tak, n, ejendel (egl. 'hvad der kan tages, rørligt gods', jfr gripr, gripir), tak pats gttu Tyrfifinnar Qrv IX 9; i og for sig kunde i. her også betyde 'det tagne, røvede gods'.

taka, (tók, tekinn), 1) tage, tage fat, fange, t. Hjalla Am 61, takið ér Hggna Am 59, tóku brás Buðla Am 63, t. okr báða Ski 10, t. e-n með hgndum ív 32, móður tókt mína ok myrðir Am 57, t. bjornu Hhund II 8; teknir menn, tagne, udvalgte, mænd, Am 2, 5; t. e-n til landa Iv 13, t. hjortu Am 83, t. hleif Rp 4, t. mæki Am 49, t. viðfisk Brot 4 (v. L), vgru þjórar teknir Hym 14, hgrpu tók Ounnarr Am 66, þjóðkonung tók (Hel), tog ham (til sig), Yt 30; halir tóku (o: stein, Grottestenene), tog dem, modtog dem, Grott 12. — 2) tage, indtage, segja má tekna átta tøgu borga pjóðA 3, 2, t.

andir i braut LU 22. — 3) tage, fjærne, t. bauga af e-u Vol 8, t gjgld af e-m Sturl 5, 6, i. sverð af gram ESk 6, 44, t. ulf af stalli Hyndl 5, t. upp auö Grip 13, t. upp jarknasteina Gudr III 9. — 4) tage i besiddelse, t. lgnd austr Vell 9, visi tekr Óska víf Ótt 1, 2 (jfr det følgende), t. brúöir frá búi HHj 17, t. tein Fj 27. 28, t. gðlings nafn Sturl 3, 11; nå, t. e-n (af hesti, siddende til hest) Vgl 37, svá at hver (rond) tók aðra, nåede, stødte op til, PJóðA 3, 13, Mark 1, 17. — 5) ægte, t. konu danska Harkv 14; jfr t. e-n í baðm sér Lok 26. — 6) modtage, få, t. gst e-s ESk 6, 67, t. e-t at bótúm Qrip 46, t. fórnir Am 5, t. hlátr við hlátri Hávm 42, t. líf allra jarðar fyrða, modtage, genvinde, ESk 6, 3, t. meyjar líkam, tage, iføre sig, LU 65, t. hold ok blóð, d. s., LU 83, jfr 67, hrafn tók teitan, fik, HolmgB 7, t. dauða Rolb 1, 3, t. dauða á sik Has 27, Likn 19, t. nauð með píslum Líkn 12, t. víti á sér porm 2, 2, t. Hergauts hendr, få Odins hænder, o: blive dygtig kriger(P), St 11, t. konungs nafn á sik Sturl 7, 1. — 7) om andre forhold, t. flótta Håvm 31, t. hefnðir Merl II 48, t. himin hgndum, blive meget glad, Sigv 11, 6, t. efnð, = efna, udføre, porm 1, 1 (v. 1. tóksk), t. e-t satt, antage noget for at være sandt, porm 1, 11; harmr tók sonu Ingj 2, 6; t. e-n mglum, indlade sig i samtale med, Sigv 7, 5, t-ask oröum pfagr 9; t. hgfn, nå, komme i havn, Frp I 21. — 8) med dativ, tage imod noget, láta segl t. vindi, fyldes af vinden, ESk 12, 4, t. sátta mólum Sigv 3, 20; i forbindelse med det förste udtryk står sikkert, mun ek t. þangat í dag, vil jeg nå derhen i dag, Hárb 57, 58, jfr horn t. til himins Sól 55. — 9) medium, t-ask, begynde, tóksk morð Sigv 8, tóksk senna Am 5, 10. — 10) med præpp., med af, upersonl. t-i af mål (acc), talen svigte, LU 75, — med at, t. at máli, tage fat på en sag, omtale en sag(P), Sigv 5, 4, — á, taka á e-u, berøre noget, t. á funa, stanse den(P), Gri 42, t. á mgndli, tage om håndtaget, o: for at dreje det kraftigere, Grott 20, i. hgndum á snótu, omfavne, Ragn II 2, t. á eggjum Herv III 21, t. á (manni) óskornum ngglum Grettis 8; t. á rgs, give sig i løb, Steinn 3, 4, — med i, t. i ketil (underforstået: hendi), putte hånden ned i kedlen, Guðr III 7,

36*