sœnsk

561

sptnn

sœnskr, adj, svensk, s. maðr, s-ir menn ESk 6, 44, Hókr 4, s-k þjóð, Yt 20, s. herr Sigv 10, 4, Rst 17, s. konungr p Kolb 1, 3, s-ar byggðir Arn 2, 5; — s-ir raenn, i gåden óát 3, = Helsingjar = helsingjar (fuglenavn).

sœri, n, ed, á gengusk eiðar orð ok s. Vsp 26, vinna punglig s. Has 10, brjóta s. Nkt 63, ganga á s., d. s., Rv 32, halda sœrum, overholde, Halli 6.

sœtleikr, m, sødhed, sødme, traustr s. Gdf} 47, s-s andi, sød ånd, Vitn 19, s-s (v. I.) brunnar LÚ 28.

soetr, adj, sød, dejlig, sœtt brjóst Lil 99, s-ast blóm Lil 16, s-ar synðir Sól 68, s. þorsti Heilv 8, orð skýr ok sæt Lil 3, sœt málagrein Gd 2, sœt kenn-ing, ritning Gd 46. 78, sœt laun Gd 20, s. tírr EGils 2, 11; ofte om gud og Kristus, faðir enn s-i Lil 79, jfr EGils 2, 9, Lil 60. 63. 80, om andre, s. bróðir Gd 74, s. ok góðr Gd 27; ntr, sætt, adv, hlæja s. Mv II 19, unna e-ra s. Gd 23; o-cc. sg., ligeledes, sofna s-an VGl 4, sofa s-an Sol 13. Jfr tungu-.

soðla, (-aða, -aðr), sadle, s. Grana Guðr I 22, s. vigg Gudr II 18, s. bukk HRannv, á s-uðura (o: hestum, modsat berum) Hrólfs 1.

spðuldýr, n, 'sadel-dyr', hest, Gudr II 4, Ólhelg 1.

sooulklæoi, n. pi, sadel-klæder, tæppe til at lægge på sadlen, silfrgyld s. Akv 4.

Sgðulkolla, f, navn på en hoppe, Grettis 23.

sgðull, m, sadel, såvel til mænd som kvinder, leggja s-ul á Bdr 2, Oddrgr 2, sitja i s-um Akv 16, verpa s-li af mar Ski 40, (merr) und s-li, med sadel på, Hhund I 42; Oddrgr 3; stíga ór s-um Vgl 7, senna ór s-lum, tales ved siddende i sadlerne, Hyndl 8.

sgðulþófi, m, saddel-filt, filtmåtte under sadlen, SturlB 1.

sofnuðr se SQmnuðr.

sog, /, sav, i pi, Mey 46.

^S0Sⁿ> Í, ') fortælling, meddelelse, njóta ser s. Merl I 63, s. eða pQgn Sigrdr 20, sagnir JQtuns, jættens ord, tale, guld, Hfr Lv 20. — 2) i pi, skare, følge, pul IV j 3. 5, sagnir siklinga, fyrsters hird, Sigv 3, 13, bragna s-ir Ht 59, skipa s-ir, skibsmandskab, Arn 5, 1, Ht 24, segjendr s-a, anførere, Haustl 2, s-a hrærir, anfører, om Loke, Haustl 9, s-a sviptir, d. s. pdr 3. Jfr ask-, bekk-, for-, frá-, fyrir-, leið-, skœða-.

sogukvæði, n, historisk digt, Jorns 5.

sQguIigr, adj, som fortjæner at meddeles, Hl 12 a.

sQgull, adj, meget talende, Egils (XII) 2. - Jfr ill-.

sggviss, adj, 'fortælle-kyndig', som altid har noget at fortælle, sladderagtig, Hsv 75.

sgk, f, 1) sag, strid, tingstrid, sæk ja s-ar Am 101, svæfa s-ar Gri 15, dæma of s-ar Hhund II 21, Grip 29, Gudr II 3, deila s-ar Sigrdr 31, fara með annars s. Mhkv 16, eiga s-ar Hárb 11. 12, eiga s. á e-u SnE II 226, gerva s-ar Sigrdr 22, muna s-ar Gudr II 21, deyfa s-ar Gudr II 23, s-ar at bæta Gudr II 18, s-ar ro engar Hárb 28, s-ar ok heiptir Sigrdr 36, valda s-um Has 17, ráða til s-a, yppe strid, Sigsk 34, yrkja á e-n til s-a Heidr 15, aptans bíðr óframs s., den tilbageholdnes sag, Sigv 11, 18, s-ar afl, kraft til at føre en sag, St 9, s-a snót, strids-kvinde, Hild, kamp, Hfl 13, ef på s. sverði rækak St 8. — 2) skyld, vinna til s-a Brot 1, fáa e-m s. Mhkv 26, fyr sanna s. Håvm 118, Hfr 3, 11, pKolb Lv 10, of litla s. ESk 6, 37, of minni s. GSiirs 2, es vpru s-ar minni Am 71, urðu (menn) vegnir of s. Háv 7. — 3) anledning, grund, of . . s., for . . skyld, of bróður s. Sigsk 37, of óra s. Sigsk 51. 62, of s. þína, s-ar pinar Korm Lv 24, Hhund I 38, hvaðan s-ar gerðusk, hvorledes anledning opstod, Hhund II 9, vesa s. til himna dýrðar Lil 14; dativ s-um, på grund af s-um herfarar, på grund af, ved hjælp af, uagtet de foretog krigstog, Sigv 10, 6. — I kenning, ritorms s., kamp, pjsk Lv 2. — Jfr harm-, vig-.

sgkk, n, sænkning, fordybning, s. sám-leit (svartleit) síðra brúna, egl. öjenhul-lerne, öjnene selv, Arbj 8.

sokkdalr, m, dalfordybning, dyb dal, Surts s-ir, jættens dybe dale (hvor skjal-demjöden gemtes), Hál 2.

sokmiolandi, m, 'strid-mægler', fredelig sindet mand, Yt 30.

SQkmimir, (eller Søkk-?), m, jættenavn, pul IV b 6, at S-is Gri 50, salr bjartr peira S-is Yt 2.

sgknuðr, m, savn, længsel, s. at e-n Sigsk 13.

sgkramr, adj, stærk i (til) strid, ploft 2, 3.

sgkrennir, m, som befrier (ønsker at befri) sig for skyld (synd; urigtig v. 1. -reynir), om Hrafn, der foretog en pilgrimsrejse, GSvert 2.

sgkudolgr, m, fjende, modstander, Sol 24.

sgkunautr, m, som har en (uafgjort) sag, tingstrid, med en anden, fjende, modstander, s. sona hvinna Arbj 22.

S9I, n. pi, (spiselig) tang, SQlva Ounnr, kvinde, Korm Lv 17.

Sglmundr, m, nordmand (12. årh.), Rv 18.

sojr, adj, bleg, dunkelbleg, sol \q Korm Lv 6.

Sojsi, m, søkonge, pul III 1, IV a 5, S-a bekkr, havet, Hallv 1.

Sglvi, m, søkonge (egl. svag form af sglr), pul IV a 2.

sgmnuðr, (samnaðr, safnaðr), m, samling, skare, pul IV j 5, s. Svia Gisl 1, 18.

36