sæk

560

sœm

sœkitívar, m. pi, 'angribende, erobrende, guder', s. hrings (sværdets), krigere, porm 2, 14, s. Svglnis garðs (skjoldets), d. s., Hast 3.

sœki-Þróttr, m, 'angribende, erobrende, Odin' sundfaxa (skibets) s., sø-kriger, Vell 29.

sœkja, (sótta, sóttr), 1) søge, hænte, s. beitur Hym 17, s. hamar pry 14, fleinn sótti (v. I. hitti) fjor Hfl 10, s. fjor at e-ni Korm Lv 16, s. ráð und e-n, indhænte råd hos en, pmáhl 16, at sóttisk orð, ord blev hæntet, fundet, dertil, Sigv 13, 9, s. helga dóma frá Rómi Mark 1, 12, s. hringa rauða, hænte (o: ved erobring), Reg 15, þat hefk sótt HolrngB 6, s. brott, bortføre, Korm Lv 21, sóttr und lok, død, Hfr 3, 25, s. e-t eyrum, hænte med ørerne, høre efter, lytte til, Arbj 16. — 2) søge, besøge, Hallfrøor sótti konung tsldr 12, s. Knut BjH 3, s. Gjúka Sigsk 1, s. JQtun Hávm 104, s. sikling Hhund Il 14, s. þjóðan ploft 3, 8, s. foldar vorðu Mark 1, 4, s. gram Eskål Lv 1, sækjum jarl Eskål Lv 2, hann sótti goð Sigv 12, 24, s. e-n at máli, for at tale med ham, Guðr 11 24, s. e-n at rgðum, for at rådføre sig med ham, tv 7, pKolb

1,  3, s. fund e-s Sigv 1, 15, Vell 26, s. e-n heim pmáhl 5, ESk 6, 38, Akv 3, s. heim hgnd e-s, besøge en i hans hjem, Hhund II 14, Sigv 13, 30; s. et skreytta skrin ESk 6, 41, sóttir áttlond hingat Útt

2,  15, s. morg sjot Arbj 2, s. Aurvanga sjot Vsp 14, s. Grjótúnahaug Haustl 14, s. djúpan heim hás elds, komme i helvede, Sigv 13, 17, s. sæ, foretage tog til søs, Arn 5, 13, s. landkost, begive sig til land, mand har fået, GSúrs 8. — 3) intrans., begive sig, s. með sagnir (með ₌ hen til), Sigv 3, 13, s. at mun sinum Sindr 1, s. e-m til handa Arn 2, 5, lét sótt at móti Vell 19, s. framm, begive sig fremad til angreb, Hfr 3, 4, Sigv 12, 8, Hfl 4, Helg Ol s. framm skeggi, falde næsegrus, Sigv 2, 11, s. framm of e-n Gráf 13, s. i gggnum lið pham 1, 5, s. á flótta, tage flugten, pdr 12, Hharð 15, (skip) s. sunnan of sæ pfagr 3, s. neðan í hall at helli (hen til hulen) Hskv 2, 7, s. á slétta JQrð ESk 3, 1, flátt es til s., at komme derhen, Am 39, s-jask at, nærme sig hinanden, Merl I 60, s. af, begive sig fra, Leid 16. — 4) hjemsøge, glæpr s-ir e-n HHj 32, ein glop s-ir hvern jarl Ólhelg 10 (v. I. eitt rnein), margan pat s-ir es minst of varjx Sól 8, synðar auki s-ir mik Has 17, sótt s-ir hglða Merl I 6, frost s-ir e-n Gróg 12, pat es sjalfan s-ir Hsv 90 (v. L), ágirni ok ranglæti s-ir e-n heima Ófeigr 3. — 5) angribe, s. Aðils Eg Lv 11, s. Heðin Rdr 10, s. hjalmrækj-anda Korm Lv 54, s. mik Hfr Lv 22, Hårb 29, s. gram Hfr 3, 23, s. harra Rst 18, s. garp ísldr 20, s. fil i fylking Mhkv 7, s. sunda drasil Hfr 3, 5, s. Lundúna bryggjur Sigv 1, 6, s. fold, søge at erobre, Arn 3, 18, s. at e-m Háv 6, s. heim at

e-m, angribe en hjemme, porgHoll, s-jask at angribe hinanden, Sturl 2, 3. — 6) forfølge, s. SQk, føre en sag, Am 101, s. sakir Hsv 71, emk sóttr of, jeg er anklaget for, Korm Lv 46, part. aet., s-jandi, sœkjendr vápna lœkjar elds (sværdets), krigere, phred 8. — Jfr heim-.

sœla, (-ða, -ðr), et sådant vb. har Bugge (Studier 1 345 f.) antaget, 'svale, forfriske', Hávm 139, hvor dog et sæla kunde gå an (hds har seldo).

sœma, (-ða, -ðr), 1) hædre, ære, være til ære, spádómr nam s. Guðmund, spå-domsgave besad G. til sin hæder, han var hædret med, Gd 17, morginstjarna s-ir þik ÍQgru dœmi, hædrer dig ved sit herlige forbillede, du ligner morgen-stjærnen, Gd 70, hátíð s-ir pat er goð vill dæma Gd 66, sigri sœmðr Sturl 4,38, lof s-ir e-n Sturl 5, 17; landkarlar létu gram varia s. log, hædre loven, o: ved at overholde den, pjóðA 3, 19. — 2) passe, ek kvað einn dróttin s. mér, jeg erklærede, at kun én herre var det sømmeligt for mig at have, Sigv 5, 7, hóf s-ði vel Od 26. — Jfr o-.

sœmð, /, hæder, ære., s. vas at sliku Am 95, vinna s., udføre hvad der er til ære (for dem selv), Sigsk 50, s. ok vald LU 26, í hárri s. LU 91, með s-um Qllum Sturl 3, 2, vátta s., bevidne (den beviste) hæder, Ht 27, firör s-um Grettis 34, s-ar lauf Grett 1, 5.

sœmðardagr, m, hædersdag, Sturl 4, 30.

sœmðarfúss, adj, begærlig efter ære, Sturl 3, 19.

sœmðarhraustr, adj, stærk ved ære, pormól 2, 2.

sœmðarlauss, adj, uden hæder, s-t, adv, missa s-t Nkt 60.

sætnSarleysi, n, vanære, Ófeigr 3.

sœmðarmaðr, m, hæderfuld mand, anset mand, Gd 6.

sœmðarorðalauss, adj, uden hædersord, uden hædrende omtale, Fj 3.

sœmðarsæti, n, hæderssæde, hædersplads, LU 19.

sœmðarverk, n, hædersgerning, Gd 24.

sæmiligr, adj, hæderfuld, s-g dæmi Gd 27. 73. Pét 46 (i superl.), s. sómi EGils 2, 7, s. til eptirdæmis Gd 48, s. sauöa geymir Gd 31.

sæmleitr, adj, glansfuld, s. solar geisli Ghv 15.

sæmr, adj, sömmelig, hædrende, passende, væria pat s-t Brot 9, sæm dæmi þess Stúfr 8, vas, es sæmra Ófeigr 1, HHj 34, Hhund I 45, II 23, væri sæmra fyrr Grip 5, heldr es sœmri hendi peiri meðalkafli//Á««d // 3, sæmri væri systir ykkur, det var mere passende for eders søster, Sigsk 61, hvar myni sveinn in sæmri, hvor vilde det være mere passende for drengen at være, ptjald, hvat honum væri vinna sæmst Sigsk 13, baugr es á beru sæmstr, det er mest passende, at der er en ring på skjoldet, Anon (X) II B 5. Jfr baug-, bekk-, helsi-.