sædr

558

sær

sædrif, n, søsprojt, s. létti, bølgegangen holdt op, Valg 5 (v. 1. sjá-, sjó-).

sædrifinn, adj, 'sø-bestænkt', oversprøjtet med søskum, s-in segl Gisl 1, 14.

sædýr, n, 'sø-dyr', skib, Hjálmp I 2.

sæfang, n, 'sø-redskab', åre, sortuð sæfQtig pjóðA 4, 20.

Sæfari, m, Sagnperson, Hyndl 12.

sæfarinn, adj, som har passeret søen, søvant, om skibet, G rettis 5 (sæ rimbestemt).

sæfuni, m, 'sø-ild', guld, rauðr s. tit 46.

sæfor, f sørejse, trauðr sæfara Korm Lv 39.

sægrimnir, m, v. 1. til sek(sQk-)mimir pul IV b 6.

sægrund, v. 1. for snægrund, 5. d.

Sæheimr, m, Sem (i Nordhordland), NM 17.

Sæhrimnir, m, Valhals galt, pul IV dd, Gri 18.

sæing, /, sæng, leje, Bjhit 2, 12, kQld s. Brot 16, blaut s. GSúrs 23, i s-u Sigsk 24, Helr 12, i sessi ok i s-u Gudr I 20, fara s. sina Am 10, koma i s. Brot 12, ganga i eina s. Korm Lv 40, farlig s. Tindr 1, 1, sandi orpin s., graven, Sol 49, ganga i s. meyjar Refr 5, 1; borðveggs s., (Olafs) skrin, ploft 3, 6.

Sækarlsmtili, m, jættenavn, pul IV b 4.

sækonungr, m, søkonge (fyrstelig person, der færdes på havet som viking), Hyndl 17, pul IV a 5.

1.  sæla, /, 1") lykke, lykkeligt liv, rigdom, hljóta s-u VGl 9, séa til s-u, vænte lykke (o: at blive beriget, ved gaver), Gráf 11, syni þínum verörat s. skopuð Reg 6, njóta s-u Sigsk 16, hnekkja s-u Hálfs II 2, týna s-u Sigsk 60, vas mér ekki vant til s-u Qrv IX 2, sitja at s-u Qrv IX 70. — 2) om den evige salighed, halda goðs \qg sér til s-u Mark 1, 8, s. paradisar Has 24, i s-u Likn 29, piggja alla s-u Rst 33, bíða œðri s-u ESk 6, 62, með sigri ok s-u LU 26. — 3) navn på en norsk ø, (o: Selja) pul IV bbb 6. — Jfr far-, fé-, full-, himna-.

2.   sæla, (-ða, -ðr), göre lykkelig, rig, s-ask á svikum, blive rig ved svig, Hsv 70. Jfr sæla.

sælborinn, adj, født af rige (højtstående) forældre, Am 49.

sælð, /, lykke, velstand, s-ar gramr Gautr II a 6, s-ar sprakki Mv I 7.

sælingr, m, lykkelig mand, rig mand, konr s-a, fyrste, Steinn 1, 7; IngE 1; — Hildar gotva siks sværdets) s., en som er heldig ved sværdet (eller rig på sværd, en enestående kenning), pmáhl 8.

sælkeri, m, rig mand (nu til dags på Island — gourmand), pul IV j 1.

sæll, adj, 1) lykkelig, rig, Sigsk 18, sitka svá sæl, her måske 'rig', Hhund II 36, s. es Håvm 8. 9, Am 105, Refr 3, 4, ESk 6, 66, værak s. ef Árm 3, s. ek þá þœttumk Hamð 21, s. af e-u Håvm 69; setja e-n sælan, göre en rig, Am 99, lát auman svá sem s-an Sigv 11, 15; med

gen. s. mála Mdr 30; — i ønsker, siglið ér s-ir, med held (uden at I får uheld), Am 34, hann lifi sælstr und sólu SnE II 204, hon lifi sæl und solar setri Oddi 2,

—  om en biskop, sælastr fira dróttinn Gd 27, om Kristus, Likn 23, om en helgen, s. Tómás Gd 21. — 2) på grænsen til betydningen 'salig', biðja s-an sofa Sigrdr 34. — 3) salig, s-ir munu dyggvir menn þótt deyi Hsv 144, og mulig Sigv 13, 14 om kong Olaf. Jfr al-, -år-, byr-, dag-, dáð-, fang-, far-, feng-, full-, gagn-, kyn-, lof-, orð-, ó-, róm-, sigr-, son-, tir-, veg-, vin-, ver-, jfr vesall.

sælliga, adv, lykkelig, vellystigt, lifa s. Herv VI 1.

sælligr, adj, rig, frydfuld, s-t setr, om Freys bolig, Lok 43.

sællifi, n, vellystigt levned, Hsv 115.

sællifr, adj, vellystig, Merl I 52.

sæmeiSr, m, 'sø-træ', skib, langr s. Sigv 1, 1.

Sæmingr, m, en af Odins sönner, pul IV e; — sagnperson, Ormsp IV 6.

Sæmorn, (el. q?) f, elv, HHj 5.

Sæmundr, m, Sæmund frode (d. 1133), Nkt 40 (sem S. sagði enn fróði).

sær, (sjár, sjór) m, (-var), om ordets form (vokalen) se Skjspr 28—29, sø, hav, pul IV u 1, s. ór sveita (Ymis) Vafpr 21, Gri 40, s. heitir með monnum Alv 24, es s. mér vann St 6, sandr né s. Vsp 3, á sæ Skall 1, of sæ Hfl 12, i sæ Bjhit 1,1, f jarri sæ Sigv 1, 14, lengra frá sæ Vell 31, fyr ofan sæ Ótt 1, 5, svæfa sæ Håvm 154, sigla of sæ Am 3, róa á sjó (rettere: sæ) Håvm 82, koma á meira sæ Gróg 11, svalr s. Jorns 16, svalkaldr s. Hyndl 38, Gudr II 21, sjóvar gangr Gd 5, s. leikr e-n, overvælder en, HHj 38, koma til sævar Håvm 62, s. gengr af afli Anon (X) III C 1, sævar beðir, kysten, SnE I 94, sævar pxQmr Epver 1, afli of deilir síz viö sjá Mhkv 13 (således her ved rimet), allar girnask ár í sjá Mhkv 27 (ligeledes), par kømr g til sævar Húsdr 12, sævar strgnd Vgl 1 (her om en indsø), ór peim sæ es und polli stendr, om Urds brönd, Vsp 20, lítilla sanda lítilla sæva Håvm 53 se sandr. — / kenninger, for blod: hræs s. ppyn, fieina s. Edáð 7, ara. s. pjóðA 3, 30 (men sammenhængen er ikke helt klar, jfr greddir og hrægammr),

—   for sten: sævar bein Hal 4, — for guld: sævar bål Hfr Lv 21, Graf 9, — for skib: sævar Hrafn VGl 5. sævar faxi porm 1, 6, sævar sóti Hrafn 2, sævar vigg Tindr 1, 6, sævar skíð Am 2, 18, sævar hlynr Ólhelg 7, — for ilden: sævar niðr Yt 4, — fenrir sjóvar, lat. æquoreus lupus Merl II 29, sjóvar grímr, søslange (i Hjørungavog), Gd 58. Jfr ben-, Harö-, hryn-, hræ-.

særa, (-öa, -ðr), såre, s. ferðir Jóta Rst 19, særðr Grímr GDropl 1, vit særimk, vi sårer hinanden, Hrafn 3, lét særða sextán (menn) Isldr 20, særðiz at deyja, såredes til døden, pintes til døden, Pét