sýj

557

sæd

/. sýja, /, egl. 'sammenføjning' (jfr súð), (skibsidens) planke, i pi pul IV z 5; ofte — 'skib', sjár gnúði á s-u Jóms

16,   s-ur rendu framm EVald 3, s-ur konnuðu flóð Ód 4, hepnar s-ur tit 38, gyltar s-ur Sturl 3, 15. Jfr k\ql-.

2. sýja, (séða, séðr), sy, sammenføje, om brynjer, geir-Rótu gQtvar jarni séðar Hfr 1, 2, sigbjarka serkir fast of séðir Vell 35.

sýla, (-ða, -ðr), fryse, sýlð svanafold, den frosne, eller: meget kolde, sø, Bbreidv 5, upersonl., s-ði segl GSvert 7.

sýn, f, 1) syn, hvad man ser, forkunnar s. Fj 48, friðar s. ESk 6, 63 (se friðr), sólar s. Hávm 68, þeirar s-ar ek sgumk ey Guðr I 26, s. himna Nik 1, 2. — 2) ævnen til at se, s. ok vizka Ófeigr 4, selja s. Sigv 12, 23. — 3) sol, pul IV gg; arms s., guld, phreð 9. — Jfr aug-.

sýna, (-da, -dr), vise, s. afl Has 22, s. tgkn ESk 6, 19, s. likn Korm Lv 19, s. fgðurnum sgrin LU 87, s. andagipt LU 12, pat erum sýnt (v. I. sent, snemt) Rdr 14, s. e-m miskunn Gd/3 16, s. ást Alpost. 12 (ved rett. f. sendi, hvad der ikke kan være rigtigt); medium, vise sig, synes, hann s-disk vestr á Strgndum Gd 16, sgrin munu s-ask LU 71 (v. L), varia s-isk alt sem er Mhkv 17, fegrð s-disk Rv

17,   es mær s-disk, om misteltenen, Vsp 32, es mogum s-disk at væri goll Vgl 21, dúfa s-disk snara Gd 13, s-isk bragr svart-leitr Jór 2, hann s-isk mér hvarmrauðr Korm Lv 13, (uklart Lv 47), sgr ok kross s-ask fyr vgru augliti Has 33, s-disk fljóö illiligt EGils 3, 2, es munu s-ask minst at morgu login Sól 81; — mér s-isk at Krm 24, s-isk mér sem Styrr. — Part. s-andi, som viser, s. fleins, kriger, (efter-klassisk), phreð 6.

sýnarligr, adj, anselig, herlig, s-ri Soffia, om en helgeninde, Mey 58 ur. v. 1.

sýni, n, syn, til s-is, at se til, Qrv IV a3.

sýnir, m, som viser, s. trausts, som viser pålidelighed, om en from mand, PI 20.

sýnn, adj, 'som kan ses', øjensynlig, åbenbar, sýn vas svipvisi Am 7. 74, sýn gæfa Årm 3, s. fundr Sigv 2, 3, sýn refsing Sigv 12, 4, sýn mein Arn 5, 3, s. skaði Hsv 52, åbenbar, sikker, sýnni sætt Ólhv 2, 5, hopp at sýnni Ht 40, hitt er sýnna Hsv 144, sýnni konungsefni, bedre kongsæmner, pjóöA 4, 26; s-t es SnH 2, 6, prot vas s-t pScer 2, 4, pat es mér s-t Greltis 36, hvat á s-t sér fyr hondum, synligt, klart, Grip 26, pat es á sjolfum sýnst, det kan man bedst se på sig selv (ved sin egen erfaring), Hávin 41 (anderledes B. M. Olsen, Arkiv XXXI s. 60 f.), ntr. s-t, adv. åbenbart, s. emk samr Likn 47; Krm 10, Rst 23, porv 2, Obreið 2; at s-u, d. s., pjóðA 1, 16; dat. ntr. sýnu, med komp. og superl., betydelig, sýnu betri Hålfs VIII 4, s-u lengst, allerlængst, Nkt 54. Jfr fá-, fram-, Ó-.

sýr, /, (sýr), so; tilnavn til Freyja (og da gen. sýrar), pul IV h 3; S-ar mær, kostbarhed, Hfr Lv 5 (men urigtig v. L); — fentanna S., jættekvinde, Korm 1, 1; sárlaxa S., valkyrje, Eg Lv 18; — S-ar grátr, guld, G rettis, 53. — sýr SnH 2, 11 er vist fejl for saurr, s. d. — Jfr folk-.

sýra, /, syre, sur valle, i s-u Grettis 6.

Sýrland, n, Syrien, Alpost 13, Heil 25.

sýrr, m, (-ar), tilnavn til Sigurd, (egl. omdannet af sýr), sonr s-ar, Harald hårdråde, Hjgrtr 1, Sigurðr s. Nkt 42.

sýsl, f, handel, gærning, pat vas góð s. Halli 6.

1.  sýsla, /, 1) syssel, handling, gærning, halda á s-u, være i færd med, Rp 14, upp tekin s. Hsv 117, gera s-u StjO II 10, eiga aðrar s-ur Hhund I 17; s-u stjóri, virksomheds styrer, velja sér til s-u stjóra Nik 1, 1. — 2) herred, som en er sat til at styre, Snæk, — s. s. Aðalsýsla (i Kurland), S-u kind Yt 25; i pi allar S-ur, overalt både i Adelsyssel og Øsyssel (o: Øsel), Edáð 8. - Jfr Ey-.

2.  sýsla, (sýsta, syst), 1) sysle, handle, udføre en gærning, sýsti happsverk GrHj 3, goð s-ir pat Halli 6, så geisli s-ir óþurpt mína Korm Lv 3, því es sýst, det er gjort, ESk 6, 12, par es peim sýst saman, der har de arbejde, gærning, sammen, i fællesskab, Harkv 21; med of, s. of pgrf gesta Am 6, s. of sína sín-girnð, pleje, fyldestgøre, Eg Lv 16, ngkkut varð hon s. of sik, følge sit lune (eller sörge for sig selv), Mhkv 3. — 2) intrans, (jfr nenna), begive sig, sýstuð suðr Halli 3.

sýsliga, adv (for sýsl-liga), raskt, hurtigt, sveinn s. sveif til skógar Hym 18; ganga s. (v. 1. til greiðliga) Herv II 1; snart, slótrum s. Am 20. Jfr all-.

sýslufullr, adj, arbejdsom, flittig, Mey 51.

sýta, (-tta, -tt), nære bekymring (sut), være bekymret, sörge, s. mun ek Mgr 3, fégjarn s-ir Hsv 109, né sýtik G S urs 20; med præp. við, s. við gjgfum, være bekymret for, bange for at give, Håvm 48, s. við dauða Krm 25, — trans, med aec. s. ævi, sörge over sit liv, Krm 22, s. sik, sörge over sig, SnE II 230, vætki sýtik Hfr Lv 28, esat s-andi dauöi, man skal ikke nære bekymring, frygt, for døden, Krm 28.

Sæbjorn, m, sagnperson, Qrv IVp 5.

sæði, n, sæd, korn (på marken), pul IV ddd 1, fara peir (foglar) i s. Merl I 25, s-is JQrð, kornmark, Gd 1, trúar-s. Gdp 15.

sæðingr, m, mågeart (af sáð, fordi den gærne opholder sig i kornmarker), pul IV xx 3, s-s slóð, havet, pSær 4, 1. Jfr dyn-.

sædauðr, ad}, død på havet, druknet, Sigrdr 33.

sædeilandi, m, s. solar (rettelse for saldeil.) — sæ-sólar, guldets, 'uddeler', gavmild mand, GSúrs 12.