sykn

556

syst

sykna, /, straffriked, likn ok s. Has 5.

sylghór, adj, hoj så at (den, bølgen) slår over (skibet), s-háar bylgjur Ótt 2, 20.

sylgr, m, (-s og -jar), slurk, drik, súga s-g ór ægi pjódA 4, 8, geta s-g Hávm 17, blóðs s. Sigv 2, 8, s. heilags tafns af (fra) det hellige legeme, Husdr 9 (her står s-s, gen. abs., til blodet), grn fekk s-g Hast 7, orn drekkr s-g Ótt 1, 4, drekka s-g af dreyra Hl 31 b, hrapa til s-jar Merl I 36, s-g ggfum vér ylgi Påll; veita s-g (ulfi) Ormsp IV 4. — I kennin-ger, for blod; s. sára Hókr l; — for digterdrikken: digt, Grimnis s. Rv 7, s. Surts ættar Hfr 3, 15. — Elvenavn, Ori 28, pul IV v 6. Jfr lypti-, rauð-.

Syllingar, /. pi, Scilley-øerne, pul IV bbb 5.

1.  Syn, /, (-jar), gudinde (jfr SnE I 116), pul IV h 2, — i kvindekenninger, jfr pul IV yy 3, S. mens Steinarr, glbekkjar S. Hfr Lv 21, rastakarns S. Tjprvi, geira eirar S. Eg Lv 45; S. tvinna OSiirs 34; — arin-S., jættekvinde, pdr 19.

2.  syn, f?, brynje, pul IV t; hertil syneldr, sværd, kennir s-elds, kriger, Lids 4. Jfr Falk, Waff 177.

synð, /, synd, i religiøs betydning, Sól 6. 30, s. svall Sol 5, bragna s-ir LU 90, sárar s-ir LU 19, sœtar s-ír Sól 68, s-a likn LU 80, s-a lausn Has 25, s-a saurgan LU 21. 76, s-ir saurlifis PI 19, blekkja e-n i s. (acc.) LU 45, firra sik s-um ESk 6, 62, venja sik s-um ESk 6, 20, hrjóða s-um lv 2, séa við s. Merl I 64, s-ir minar Has 15, s-a auki Has 17. — Jfr hgfuð-.

synðabrjótr, m, 'synders bryder', Kristus, LU 47.

synðafár, n, syndefare, LU 91.

synðafullr, adj, syndefuld, Mv III 10 (her ur. for sektar-). 14.

synðagjald, n, synders Ion, straf for synder, Mey 60.

synðalausn, f, befrielse for synd, absolution, Gdp 34, Mgr 39.

synðalauss, adj, syndfri, ploft 3, 7, Gmlkan 1, 3, Mgr 23. Jfr synölauss.

synðauðigr, adj, rig på synd, syndig, Anon (XIII) B 8.

syndlauss, adj, syndfri, Mv I 5. Jfr synðalauss.

synðugr, adj, syndig, s. þjónn Has 10, s-ug þjóð Mey 6, s-gir menn Has 33, vita sik s-gan Hsv 45.

synda, (-da, -t), svömme, flyde, s. (v. 1. snyðja)létk ór Sogni (o: skip) Frp 1 2, valkostr s-di at landi Kolli 5.

syndgask (-aðisk), synde, LU 30.

syngva, (yngre syngja; sgng, sunginn), synge, abs., sungu ok slungu Orott 4, sóknvarðir s. kunnu Darr 9, med acc., s. salma pråndr, sgng saltara iv 45. 46, s. lof LU 4. 34, sunginn heiðr LU 26, s. prima ESk 13, 6, s. messu EQils 3, 15, s. ágætan song EQils 2, 3, abs. EGils 2, 6,

jfr sungit vas Mark 1, 29; — om gigen, gígja syngr Máni 3,— om gøgen: syngrat gaukr (rettelse for sigrat) Eg Lv 27, ~ især hyppigt om våben, íáta slíðrtungur s. Gráf 3, svaltungur rekninga sungu Bersi 1, 2, itrtungur unnar sungu Helgól, hátungur hjalta sungu Nj (XII) 7, gyltar sungu hjalta tungur Úlhv 2, 10, stól sungu Rst 19, Ht 66, hjgrvar sungu pGisl 6, sverð sungu Arn 5, 9, sungu jgrn Mark 1, 19, Krm 2 (við hjalma), (sverð) sgng Korm Lv 63, geirar sungu Sigv 1, 14, spjgr sungu Skúli 1, 2, nema sjolfum pér s-vi (sverð) of hofði Hhund II 33, láta sóknar gifr s. Sturl 3, 8, láta slgg s. ESk 4, 1, — om selve kampen, Hrundar hjaldr sgng porm 2, /, hótt sgng Hogna hregg Vigf 1, jfr abs. sarla sgng at sverða þingi, det klang smærtefuldt, Tindr 1, 2, jfr (kampens) spámeyjar s. pmáhl 7.

synja, (-aöa, -at), 1) nægte, med gen. (og dat. pers.), s. pess Herv III 17, s. sliks Oddrgr 24, Am 70, s. fars Hårb 54, s. oss Sváfnis dóttur HHj 5, s. e-m bænar Eg Lv 29, s. lýta Guðr III 8; s. gamans þinga Mberf 6, litit es at s., det er en bagatel (alt for lidt) at sige nej til, Hårb 56, s. e-m måls Úfeigr 2; s. stórra verka, fornægte, o: lade være med at udføre, pjóðA 4, 7, s. hnøggvi sinnar, undlade at vise sin karrighed, vise sin gavmildhed, Steinn 3, 14. — 2) berøve, s. e-m aldrs Re g 15, Eáfn 36, Qrv VII 7,_ s. e-m fjgrs pfagr 4, s. brynju eirar Kolli 1, blóð synjaði þjóðum andar, blodet (o: blodtabet) berøvede, EGils 2, 15; — med dobbelt dativ, s-aðak honum heiðri Áns 1.

synjór, m, 'seigneur', herre, — sinjór, s. framm i brynju Sigv 12, 8.

syrgiliga, adv, sörgelig, Mey 52.

syrgja, (-ða, -ðr) sörge, Mv II 6; s-jandi Heið 19.

Syrvi se Sorvi.

systir, /, søster, Hávm 163, Vol 2, Hamð 3, Eg Lv 43, GSúrs 9, Sigv 7, 9, Bjhit 2, 13; geta son við systur sinni Lok 36, niu emk systra sonr Heimdg; — systr, i pi, om bølgerne, pSær 4, 4, Kolgu s., bølgen, Hhund I 28; Gunnar systr, val-kyrjer, Hhund 11 7, s. jgfra, kongedatter, Nkt 74, runa s., so, SnE II 216; s. jgtna, jættekvinde, pry 29. 32; Auðs s., jorden, Hfr 1, 4; s. mána, solen, Reg 23; — brœör ok systr Likn 8; — i smigrende tiltale (søsterlig veninde), Hyndla s. Hyndl 1.

systkin, n. pi, søskende, þríu s. Am 98, Likn 46.

systrunga, /, modersøsters datter, kusine, Am 57.

systrungr, m, barn af modersøster, munu s-ar sifjum spilla, enten sönner af to søstre eller sön og datter af to søstre, Vsp 45, s. ýta hilmis, apostlen Johannes, Gmlkan 1, 3.

systursonr, m, søstersøn, Sigsk 27, Hamð 17.