svíf

555

syK

dynbrími hræs svífr geðveggjar glugga, igennem brysterne, Ht 50; om andet, svíra vin sveif of hjarna kleifar, randt henover, Krm 7; sjóðmJQll knátti svífa of gaglfárs andra, sølvet (sølvringen) faldt (som gave) på armene, Sturl 4, 36; skgl svifr at gJQf Ht 23; láta mildi s. at hgn-dum manna Likn 11; — bevæge sig rask, sveinn sýsliga sveif til skógar Hym 18, sviri sveif af bol, hovedet røg, Od 17, — upersonl, eldi sveif of ótal hQlða Mark 1, 22, mér svifr frá vifi pul III 2 a, (mgnnum) sveif undir (skip), førtes af strdmmen ind under, od 23. — Medium med gen., afholde sig fra, s-ask einskis, ikke vige tilbage for noget, Mey 33.

svifr, m, hav (egl 'den bølgende ), pul IV u 1. - Jfr(P) Ó-.

svíkva, sýkva, svíkja (sveik, svikvinn — sykvinn), svige, bedrage, þás mik sára svikna liQfðuð Sigsk 57, inik hefr máli Qramr of sykvinn Ólhelg 8 jfr Eg Lv 42, s. stilli ESk 8, 2, s. e-n i tryggð, tryggð-um Hál 12, Merl I 42, illa hefr sås annan'sykr Mhkv 18, s. konung ór landi, ved svig at føre kongen ud af landet, Stefnir 1, s. ósu leikum Haustl 12, féi opt svikvinn, ved svig berøvet, Am 56, ofdrykkja svikr mengi Merl I 56, láta Suttung svikvinn frá sumbli, ved svig berøve S. mjøden, Håvm 110; øx sveik lýöa lif, berøvede, Snjólfr 1, s. e-n i myrkr ok dauða, ved, svig at bringe en i, LU 43.

svin, n, svin, Am 62, Hhard 17, Merl I 41, rýtanda s. Håvm 85, gefa s-um (soö) Hhund I 34. II 39, vinna at s-um Rp 12, s. gerask samhlaupa SnSt 4, 5, s-s lifr soðin Guor II 23; Viðblinda s., hval, Anon (XIII) B 62; s-a hirðir Herv I 1, Hálfs IX 2. — Jfr brim-, unn-.

Svinadalr, m, i det vestlige Island, Korm Lv 56.

Svinafell, n, i det sydøstlige Island, porm Ol 2, 2.

Svínagrímr, m, nordmand i 12. årh., tv 30.

svintarr, m, galt, pul IV dd.

sviri, m, nakke, halsen med nakken, saurstokkinn s. pjóðA 1, 18, s. porns pdr 7, s-a hringar (— hals-baugr), Rdr 10 (urigtig v. 1. svika), songr vigra of s-um Gldr 7. s. sveif af bol Od 17, s-a vin, blod, Krm 7; om skibes dragehoved, bunir s-ar pióðA 4, 18, búinn s. Gísl 1, 16.

Svíurr, m, dværgenavn, Vsp 13.

Svivor, f, jætte kvinde navn, pdis 1, 2; jfr Sivor.

Svíþjóð, f, Sverrig (hovedsagelig nuværende Mellem-Sverrig), pHjalt 2, Sigv 3, 1, Hókr 1, pjóöA l, 3, Arn 3, 3, S-ar ties Ótt 2, 6; kolgu S., det kolde Sverrig, = Nord-Rusland, pdr 12.

svæfa, (-ða, -ðr), dysse i sóvn, bilægge, göre ende på, s. allar sakar Gri 15, s. sæ, stille havet, Håvm 154, s. hjaldr (v. 1. til svefja), pfagr 9. Jfr sæfa.

svæfir, m, som dysser i sövn, bringer

til ro, tugter, s. hlenna, v. I. til scefir (s. d.), Arn 6, 15.

svænskr se sænskr.

sværa, f, svigermoder (jfr SnE I 538: s. heitir vers móöir), æ er frilla gnjm s-u pul III 2 b, s-u þína lézt sitja grátria Am 96.

Svol, /, elv (egl f. af svalr, 'den svale'), Gri 27.

Svolð eller SvQlðr, /, (vokalen er vel snarere q end o), øen Svolder, hvor Olaf Trygvasons sidste kamp fandt sted, fyr S., foran, udenfor S. (hds. sv&lð, svolð, svglðr), Skúli 1, 4, fyr S-rar mynni (hds svolðr-, svdlðr-, svajlðr-, svólðar, suall-drar), udenfor Svolders munding, hermed menes vistnok en lille bugts munding (bugten af samme navn som øen), Skúli 1,

2,  Rst 15 (jfr Saxos portus Sualdensis). Svolnir, m, Odin, pul IV jj 6. — I ken-

ninger, for Valhal: S-is salr (se salpenn-ingr) Rdr 12, Harkv 11 (som v. 1. til Sváfnis), — for Jorden: S-is beðja EGils

3,  20, S-is vára Eyv Lv 12, S-is ekkja Haustl 15, — for kamp: S-is dómr Rst

3,   S-is él Rst 16, — for brynje: S-is skyrta Krm 12, — for sværd: S-is slíðr-vondr Rv 13, — for skjold: S-is garðr rlást 3, S-is veggr Sturl 4, 23, — for digt: S-is full Korm Lv 22.

svorðr, m, 1) hovedets hud, slíta s-ð Edáð 5, s. helzk Sigv 12, 23 (her indbefatter ordet også håret). — / kenninger, for hoved: s-ar land Ht 57, s-ar stofn Hfr 3, 6, s-ar strgnd Hl 16 b, — for hår: s-ar gron Árni 2, 1, s-ar garðar SnSt 4, 7, s-ar sefpeyr (s. d.) Korm Lv 10. — 2) hvalrossens hud, og, især, de deraf dannede skibs tove, s. hvínn Rv21, svgrð herðir Ht 21, svorð tekr heldr at herða Hfr Lv

4.  — 3) mandsnavn, Svarðar dóttir Hálfs IV 2, men rimeligvis foreligger der her en fejl (for Hggna?).

svorfun, /, tumult, ødelæggelse, sam-kunda vas við s. ofmikla, i forbindelse med megen ødelæggelse (hentyder til de følgende begivenheder, sonnedrabet o. s. v.), Am 76.

svQrgœðir, m, 'fugle-føder', Endils s., kriger (Endils svorr, ravn), pstf 1, 5.

svgrgælir, m, 'fugle-glæder', Scjrva s., kriger (Sejrva svorr, ravn), Vell 23.

svorr, m, vis fugl, pul IV xx 3. Jfr blóð-, gunn-.

Svgsuðr, m, jætte, pul IV b 3; Sommers fader, Vafpr 27 (egl 'den behagelige').

Sygnir, m. pi, Sogninger, Ólhelg 1, Sigv 11, 9, S-a ræsir Hfr Lv 10, S-a gramr Sigv 3, 13, S-a dróttinn ESk 6, 22, Sturl 3, 17, S-a pengill Arn 3, 6, S-a harri Bkrepp 2.

sygnskr, adj, hørende til Sogn, s-ar þjóðir Hl 36 a.

sykn, adj, skyldfri, frikendt, s. emk orðin, det har vist sig, at jeg er skyldfri, Guðr III 9, vggum ór skógi þanns vildum s-an, skulde være straffri, Am 99, mann-kyn s-t af dauða Likn 31.