sverð

553

svinn

(o: i mit vers — hvor ordet sverð så ofte skulde stå), Hfr Lv 11.

sverðregn, n, 'sværd-regn', kamp, s-s órr, kriger, Húsdr 12.

sverðrjóðendr, v. 1. til sverðberendr, Yt 5.

sverSrjóðr, m, 'sværd-rødfarver', kriger, porm 1, 7, Mgóð 2.

sverðrunnit pdr 8 se svarðrunninn.

sverð-Rpgnir, m, 'sværd-Odin', kriger, Drv (XI) 2.

sverðtog, n, sværds dragen, at s-i ferðar, når mændene drager deres sværd, eller i mændenes kamp, Ht 54, at s-i, i kamp, Hálfs VIII 4.

sverðþing, n, 'sværd-ting', kamp, Eviðs 7, Sigv 1, 7.

sverfa, (svarf, sorfinn), file; trykke, plage, selju gandr sverfr þeiri Oestils olpt, vinden piner, farer hårdt frem imod, Eg Lv 23.

sverja, (sór og svarða, svarinn), sværge, sór þá Vingi Am 33, þar réð Sveinn at s. PJóðA 1, 5, s. eið, eiða Sigrdr 23, Nkt 30, eiða svarðak, urigtig v. 1. for seldak, Helr 6, svarnir (svaröir) eiðar Sigsk 17. 20. 28, Grip 46, Guðr I 21, Akv 30 (formen svarða er næppe den oprindelige), sórusk í bróður stað tv 13; hér s-jum þess, på det, Eg Ad 1.

sverrifjgrSr, m, brusende fjord, sveröa s., blodström, Vell 8.

sverriflagS, n, 'brusende, dumpt klingende, trold', herkumla s., hjælmenes trold, økse (jfr brjótr), Eg Lv 2.

sverrigjorð, /, 'brusende bælte', s. landa, havet, ESk 12, 13.

sverrir, m, modstander, fjende, s. sægs solar, gavmild mand, Mark 4, 2. — Som egennavn, kong Sverre, Nef, Nkt 70, GrHj 4.

svertings SnSt 4, 3 er formodenlig fejl for snarpings, s. d.

svevis (kona), Hhund I 38. er vistnok fejl for sveip- eller svip-vis.

sveykr, adj, vaklende (egl 'svigtende', til svikva), s-k hus, faldefærdige huse, om de brændende bygninger, Valg 2.

sviða, /, spyd, pul IV n; se Falk, Waff 70 f.

s'viðkaldr, adj, sviende kold, uðr en s-a pGisl 2.

sviðna, (-aða, -aör), svides, brænde, loöi s-ar Grí 1, hendr s-uðu Guðr III 11, hof s-uðu Qrv VIII 1, son biöils s-ar Haustl 13.

sviðr se svinnr.

sviðra, (-aða, -at), brænde, svie, reiði-gall s-ar mér um iörin, vel egl. om en sviende smærte, der synes at fare fra det ene sted til det andet, LU 77.

Sviðrir, m, Odin, Gri 50, pul IV jj 6. — Urigtig læsemåde Ry 22 se sviövíss.

Sviðuðr, m, Odin, pul IV jj 4.

sviSukveld, n, aften hvor der svides, brændes, efter en indebrænding (i en skov), pSkall 1.

Sviðurr, m, Odin, pul IV jj 6.

sviðvíss, m, blandt skibets dele (se herom Falk, Seew 67, der mener, at ordet betegner en stang), pul IV z 5, Rv 22 (ved rettelse af sviðris).

svig, n, böjning (især af land, vej, eller deslige), húfr fellr i s. dúfu, styrter i(mod) bølgens böjning, i(mod) den hvælvede bølge, HSn 2, 1, dorgar dyn-strond (søen) drífr í s. londum, strammer ind i bugtene, eller omkring landet, ESk 12, 10.

svigðir, m, okse (egl. 'den krumhornede', se K- Gisl. Aarbb. 1881, s. 189 f.), s-is geirr, horn, dets vágr, øl, Yt 1.

svigi, m, gren, s-a læ, grenens men, ild, með s-a lævi Vsp 52.

svik, n, (hyppigst i pi.), svig, s. telk i því Eg Lv 42, semja s. Ggnæv 1, orð fara á s., går ud på svig, drejer sig om svig, forræderi, Sigv 11, 7, rann pat s-um manna Stúfr 3, s. ftjlusk Sigv 1, 2, vinna s. porm 1, 4, Rv 32, bella s-um Hfr 3, 21, hvetja s-a Sigv 3, 19, eru (esa) pat s. ein Hhund II 40. 41, veröa fyr s-um annars Grip 33. s-a urigtig læsemåde for svira, Rdr 10. — Jfr dróttin-.

svikall, adj, svigfuld, sviklar þjóðir Gd 49, s. f jandi Mey 44. — Jfr 6.-

svikaráð, n. pi, svigfulde planer, svig, séa við s-um Merl 1 64; Qrv IX 68 v. 1.

svikari, m, bedrager, forræder, Heil 21. 23.

svikbannandi, m, 'svig-forbyder', svigløs person, Kolb 1, 2.

svikdómr, m, forræderi, s-s menn, om Venderne, Mark 1, 15.

svikfolk, n, svigefulde, forræderske mænd (jfr foreg.), s-s eyðir, Erik ejegod som Vendernes bekæmper, Mark 1, 5.

svikmaðr, m, bedrager, forræder, i pi StjO I 3.

svikull se svikall.

svimma, (svam, summinn?), svömme, s. (hds svima) í móðu marir Fáfn 15, sem mór s-i á bgru trgð Hfr Lv 16, s. við ský, drive langs skyerne, Svarf 13, svQmu jgrn í blóði, flød af blod, Arn 5, 7.

svimul, /, ulvinde, pul IV ee 2.

svinna, /, Klogskab, hvad der er klogt og rigtigt, pat fœrir aldir frá s-u Has 10, við enga s-u pvíðf, sanni firðr ok s-u pKolb Lv 8, eflir s-u, om en biskop, EQils 1, 8.

svinneygr, adj, med kloge öjne, s-g drós Mhkv 3.

svinngeðr, adj, klog i sind, porm 1, 11.

svinnhugaSr, adj, s. s. foreg., snót s-uð Hhund II 11, Qrv IV a 1.

svinnr, sviðr, adj, grundbetydningen er vist 'stærk', denne synes at foreligge i Rin . . svinn, 'den stride', Akv 27, samt i Alsvinnr, men i øvrigt har ordet fået bet. 'klog', det bruges om jætte, Vafpr 24. 30 o. s. v., om Odin, Húsdr 9, om fyrster og mænd, Eyv Lv 4, Ótt 2, 2, Vell 15. 26, porm 2, 15; GSvert 1 (sviðr i rim), om sig selv Sigv 13, 29, s. i