svell

552

sverð

sollin Rst 17; part. sollinn, opsvulmet o: gennemtrukket af (hav)vand, sollin skeið pjóðA 3, 8; om sår og legeme, undir s. Sigsk 71, sollin sgr pormól 2, 2, ben sullu Hl 21 a. 37 b, sollit hold pKolb 3, 12, kverkr s-i Grett 2, 3, sollin rif Aonn (X) II B 8, þgll sveigs nam at s., svulme op, EQils 1, 36. — 2) svulme, i figurlig betydning, om sindsstemning, móðr svall Haus ti 14, Eyv Lv 6, heipt svall i Hggna Rdr 10, sonum minum mun s. (o: móör, hugr) Krm 27, ofrhugi svellr jofrum Haiti 4, hugr svellr í brjósti Herv Ú 7, hugþrútit hjarta svellr ESK 12, 7, jfr sollinn bergjarls brúðar vindr Anon (X) III A 1, sútir sullu Sól 38, sorg svall móður EQils 1, 32, om personen selv prutnar, svellr (om djævelen), LU 15; — om kamp og ufred, tage til, blive stærk, gunnr svall Korm 1, 4, pjsk Lv 2 (ved rettelse), ógn svall ESk 6, 54, svarmr svellr Anon (XIII) B 7; synð svall Sól 5, — forvansket er sollin Háv 5.

2. svella, (-da, -dr), lade svulme, part-aet., randar andvgku s-endr, de som lader kampen svulme, krigere, Obreið 2; — sveldr af harmi Mv I 22; svelt purfti hun (fordi hun svulmede op) belti, hun måtte udvide sit bælte, EG ils 1, 36; — sveldr húfr, enten oversprøjtet eller gennemtrukket med søvand (snarest dette; jfr 1. svella), HSn 2, 1; — sveld herboð, med hensyn til den strænge befaling om meget mandskab der skulde samles, Sturl 3, 12.

svellir, m, som lader svulme, s. imu, kriger, Gyd 4; sóknvallar s., d. s. (jfr sóknvollr), Ht 61. Jfr ógn-, róg-, þrym-.

svelírjóðr, m, 'is-rødfarver', sóknhattar s., som rødner hjælmens is (sværdet), Sindr 5.

svellvífaðr, adj, is-beklædt, s-ar Sól-undir Frp I 3.

1.   svelta, (svalt, soltinn), 1) sulte, s. hungri heill Lok 62, hrafnar sultu Eg Lv 11, hrafn né svalta Ótt 3, 11, allir s. Merl /7.-2) dø, Sigsk 6. 11. 47. 50. 65, Gudr II 3, Oddrgr 15, Akv 43, Hamð 7, veröa soltinn Brot 5, láta s-ask Oddrgr 19, láta annan s. Ragn IV 1; — pas sat soltin Gudr II 11 må betyde: da hun sad døden nær, døende'.

2.  svelta, (-ta, -tr), lade sulte, Haraldr s-ir mik SnH 2, 3, s. e-n dreyra Harkv 13, lade sulte ihjæl, s-tir systrungu Am 57.

sverð, n, sværd, s. s-a Hfr Lv 11, leggja • s-i Isldr 8, reka e-s s-i St 8, kljúfa með s-i Hfr 3, 6, njóta s-s Fåfn 29, keyra hest s-i Brot (FJs udg) 2, bregöa s-i Rp 35, brugöit s. Isldr 10, togit s. Hák 9, Ht 58 (egna tognu s-i), rjóða s. HHj 34; deyfa s. ok sefa Sigrdr 27, s. bitr Hhund II 33, Rst 17, s. bitr e-n, e-t HHj 38, Hák 5, Hfr 3, 15, s. grenjar pjsk Lv 2, sól skinn af s-i Vsp 52, s. á linda Vol 18, silfrvafið s. Harkv 19, hg s., lange sværd, Krm 21, hvast s. Grip 15, Akv 19, sárbeitt s. Hamd

8, slætt s. Fåfn 30, valskt, volsk, s. Oddrgr 18, Sigv 1, 6, Harkv 8, svartskyggð s. Gldr 7, blóðugt s. Eirm 6; — 9 fellr sQxum ok s-um, strammer fuld af, Vsp 36; — taka við s-i e-s, blive ens hånd-, gangne mand, Sigv 13, 3. — / kenninger, for kriger: s-a deilir Oddrgr 33, Akv 36, s-s liðhati, som ikke ønsker at kæmpe med sværd, pdr 11, s-a Freyr Isldr 10,

—  for kamp: s-a snot, egl Hild, Hfr 3, 18, s-a vindr Hfr 3, 17, s-a gustr Krm 15, s-a hríð Sigv 2, 5, s-s él Isldr 12, s-a sókn pmáhl 5 (s-s)svipr Hást 1, jfr Hfr Lv 11, s-a svipun Reg 19. 20, s-a samtog Krm 23, s-a leikr Krm 22, jfr Isldr 17, s-a brak VQl 6, s-a prima Isldr 6, s-a songr Jorns 28, jfr Vell 19, s-a flaumr Rdr 3, sannyrði s-a.(jfr sammenhængen) Hfr 1, 3,

—  for skjold: s-a nes Hák 7, — for blod: s-a sverrifjgrðr Vell 8; ~ for tunge (jfr SnE I 540): s. góma Ht 85; — s. súta, sårende bekymringer, LU 56. ~ Det mandlige lem, Grett 2, 10 (jfr sverðlítill). — Jfr hlemmi-.

sverða, (-aða, -aðr), såre med sværd, gerði s. mik Drv (XI) 2.

sverðalfr, m, 'svœrd-alv', kriger, Hal 14, Ingj 1, 3.

sverðauðigr, adj, rig på sværd, Hfr Lv 11.

sverðbautinn, adj, dræbt ved sværd, s. herr Glúmr 1, 2.

sverðberandi, m, 'sværd-bærer', kriger (i forhold til herskeren), i pi, Yt 5.

sverðdynr, m, 'sværd-dön', kamp, pjóð A 1, 23.

sverðél, n, 'sværd-storm', kamp, Evids 3, s-s pollr, kriger, Ud 2, s-s hvotuðr Merl II 60, s-s framr porm 2, 14.

sverðfiskr, m, 'sværd-fisk' (xiphias), pul IV x 3.

sverð-Freyr, m, 'svœrd-Frey', kriger, Hfl 13.

sverð-Qautr, m, 'sværd-Odin', kriger, pjóðA 1, 16.

sverðgustr, m, 'sværdvind', ur. v. 1. til sverðjalmr, Hfr 3, 11.

sverðhríð, /, 'sværd-byge', kamp, PI 33.

sverðjalmr, m, 'sværd-bragen', kamp, Hfr 3, 11. ■

sverðleikr, m, 'sværd-leg', kamp, Hfr 2, 8, setja s-k, bestemme, holde, kamp, "Finng", s-s Reginn, kriger, Gráf 3.

sverðlítill, adj, hvis avlelem er lille, kort, Grettis 46.

sverðman, n, 'sværd-kvinde', valkyrje, kamp, mgr s-s, ravn, Hallv 3.

sverðmerðlingr, m, således hds Ragn XI 2, men ordet er uklart; uden ð kunde det sidste led sættes i forbindelse med merla 'at göre lys' (s. d.), 'som holder sværdet blank'(P), kriger. SE har mindet om et udtryk som at glitra upp sverðum. Om ordet (der også er blevet læst svarð-) se en — usikker — forklaring i M. Olsen: Stedsnavnestudier s. 29.

sverðóttr, adj, fuld af sværd, s-tt mun nú verða, det vil nu blive fuldt med sværd