Sváf

550

sveim

Sváfa, /, valkyrje, Helges elskede, HHj 37. 40. 41. 43. — Sagnpersoner, Hyndl 17, Herv III 1 (v. I. Tófa).

Sváfaðr, m, fingeret person, Sól 11.

Sváfnir, m, 1) Odins navn (vel egl. 'som dysser i sóvn', dræber, kriger), Ori 54, pul IV jj 4; S-is salr (jfr salnæfr), Valhal, Harkv 11. — 2) sagnkonge (epo-nym til Sváfaland), HHj 1. 5. — 3) slange, Ori 34, pul IV qq 3; s-is látr, guld, Grett

2,  9, s-s bryggja, d. s., Gd 16. Jfr Bugge, Studier II 263. Jfr fjor-. •

Sváfr, m, fingeret navn, Sål 80.

Sváfrlami, m, sagnkonge, Herv III 1.

Sváfrlogi, m, fingeret navn, Sól 80.

Sváfrþorinn, m, mytisk navn, Fj 8.

svági, adv, ikke således, s. [gjoiull?] Håvm 39, bifðisk s. mjok Akv 25.

svággrr, adj — sógorr (s. d.), hlita s-u Eg Lv 37.

svára, /, jættekvinde, s-u skær, ulv, Gunnl Sig 3.

Svárangr, m, (-s eller -rs) jætte, pul IV b 3, S-s synir Hárb 29.

svárr, adj, tung, svær, s. súsbreki Ski 29, svor s<3r Ghv 11, s. sefi, tung, trykkende elskov, eller bekymret sind, Håvm 105, s-an, adverbielt, sláa s-an sinar hendr Sigsk 25. 29; s-t ok dátt, tungt og hæf-tigt (har de for dem selv, sammenhængen er iøvrigt lidt dunkel), Sigsk 26.

sváss, adj, behagelig, mild, yndig, séa s-t Fj 5, s. bjórr Akv 1, s. armr Fj 41. 42, om personer, god, kær, s-ir brœðr Guðr III 8, enn s-i sonr Ásms I 4, s-ir burir Akv 38, Hamd 10; om guderne, mild, nåderig, en s-u goð Vafpr 17. 18.

svefja, (svafða, svafiðr), egl. 'dysse i sövn', stille, berolige, s. sefa Rp. 44, s. annan Mhkv 28; s. sárdropa, stille blod-strommen, Hhund II 42, s. hjaldr pfagr 9, s. bil, handle rask, Vell 7.

svefn, m, 1) sövn, i s-i VGl 5, Brot 16, e-m berr i s., noget viser sig for en i sövne, Herv I 5, Korm Lv 43, ganga e-m i s-a, vise sig for én i sövne, GSúrs 17, sofa s. Grip 29, vekja af, ór, s-i GSúrs 3, Ghv 4, Hamd 6, vakna ór s-i Grip 16, rekjask ór s-i Am 90, bregða s-i Sigrdr 1, ráða s-i e-s Sigrdr 28, bregða s-i e-s Fáfn 44, slíta s-i e-s Helr 9, banna s-a Mgóð 2, standa fyr s-i GSiirs 17, óí s-a Háv 1, grand s-a, hvad der forstyrrer sövn, onde dramme, Am 21; brjóta s. hrafni, bryde ravnens sövn, vække ravnen til at læske sig i blod, ÓÚ

3,  6, — s-a ker, oje, Gsiirs 4. — 2) drdm, segja slikan s. Am 24.

svefnfár, adj, som har liden sovn, i ntr. e-m es s-fátt Korm Lv 37.

svefngaman, n, 'sövn-fryd', nattens navn hos alverne, Alv 30, pul IV mm.

svefnugr, adj, sdvnig, dorsk, sakar ok heiptir hyggat s-gar vesa Sigrdr 36.

sveggja, (-aða, -at), styre (egl. 'gå med vuggende gang'?), s. lét fyr Siggju, om sejlas, pSær 4, 1.

Sveggjuðr, m, hestenavn, Hhund I 47.

svei, interj., fy, s. e-m, en være for-dömt, Áns 1.

Sveið, f, valkyrjenavn, pul IV aaa 2.

sveiða, (-dda?), beskrive en bue(P), ek mun senda þér s-anda spjót Hálfs II 1.

Sveiði, m, søkonge, pul IV a l, S-a hreinn, skib Hallv 1, S-a vangr, sø, p Kolb 3, 1.

sveiðuðr, m, rettere sveiðurr.

sveiðurr, m, okse, mækir s-s, horn, Yt 16.

sveiflandkjapti, adj, 'som svinger kæben', bevæger kæben tit og kraftig, om et troldutyske, sviptir s-a svanni holdi manna Drv (XI) 10.

Sveigðir, m, 1) Odin, S-is salr (jfr sal-brigðandi), skjold, Sindr 5. — 2) en Ynglingekonge Yt 2 (v. 1. Svegð-).

sveigir, m, 'böjer', som sætter noget i (en svajende) bevægelse, i kenninger for kriger, s. sárlinns Eskál Lv 2, s. sára linns Bersi 1, 3, s. stála Rst 27, s. gunnborðs, skjoldets bevæger, Ólhelg 5, s. baugs, Hfr Lv 13, s. snákhauðrs, guldets bevæger, gavmild mand, ÓlBrynj, s. sunda leygs, d. s., Oddi 3; — osta s., oste-böjer, som knækker ost for at spise den, ironisk, Áns 4. Jfr alm-, bog-, brauð-, dal-, dyn-, él-, fur-, hodd-, hyr-, linn-, osta-.

sveigja, (-ða, -ðr), 1) sveje, böje, s. hala, böje, o: sænke, halen (modsat bretta), HHj 21, árar at s., bevæge dem så at de bøjes, Harkv 17, s. boga Anon (XIII) B 28, s. alm pham 1, 3, pskakk 2, Gisl 1, 13, ESk 10, 2, Qrv VIII 7, s. ý Hfl 15, s. rokk, böje spindetenen, Rp 16, s. horpu, slå harpestrængene, Oddrgr 29, s-ir lauk Árm 2, sveigðr vondr pjóðA 1, 2, sveigðr þromr pjóðA // 4, sveigðar sárs árar GÖdds 4; s. hjarta ok síðu frá boðorðum Gd 50; reip sveigð at síðum, der vikler sig om, omslynger, Sól 37. — linns látrs s-jandi, gavmild mand, Steinn 1, 6.

sveigr, m, (-s og -ar), 1) 'noget böjet', især om kvindelig hovedpynt, s. vas á hofði Rp 16, gætin s-ar, om en kvinde, GSúrs 9, s-ar Sága, kvinde, Nj 24, s-ar poll pKolb Lv 2, s-s poll EG ils 1, 36, s-a (rettelse for Sága) Grund Korm Lv 6. Jfr Falk, Kleiderk 100. — 2) gren (på et træ), s-ar kor, økse, Skall 3. — 3) bue, pul IV p.

sveim, n, farten, grasseren, pHjalt 2 (ved rettelse af sæims).

sveima, (-aða, -at), sværme, grassere, om ild, brími s-aði Valg 3, hyrr s-aði Gisl 1, 5, markar bol s-ar Bkrepp 4, Sturl 6, 4; — farte om, nu hefk s-at Frp II 3, s-ar rýgr pul III 2 a; — bevæge sig, heims vafrlogi s-ar ESk 12, 1.

sveimr, m, sværm, sværmen, især af ufredelig fjendtlig art, nQkkurr s. es oröinn, her har ufredsfolk været, Griss, brynjaðr i s-m Anon (XIII) B 51. — Jfr járn-.

sveimun, /, sværmen, flagren, hyrr es á s., ilden flagrer (om de mange bål), Herv II 5.