Sval

548

svarf

Svalinn, m, 'den kølige eller kulde-virkende', navn på det skjold, der stod foran solen, Ori 38, pul IV r 2.

svalkaldr, adj, svalende kold, meget kold, s. sær Hyndl 38, Quðr II 21.

svalr, adj, sval, kølig, om hav, vand, s-ar unnir Vsp 3, Ori 7, s. sær Jorns 16, s. ægir pham 2, 1, jfr vas s-t á sæ tv 15, — om vind, byge, svgl skur Bplv 2, — s-ir kilir Sigv 10, 4, s-t stýri Ht 35; s-t land Guðr II 35, sverrigjgrð svalra landa ESk 12, 13; s vgl rgnd Mark 1, 24, svgl brynja Hl 19 a, Sigv 13, 5 (i pi), s-ar eggjar Hyndl 15, s. brandr Ht 18, s-ir vallands brandar, guldringe, Ht 44, — s-t Ml Guðr II 21, s. munnr Hhund I 36; s. hestr Signýjar vers, galgen, Yt 10; hugöak s-t alt i sal Brot 16, allopt verðr í hreggi s-t, man kommer til at fryse, Mhkv 21. — Som mandsnavn Qrv IV p 5. Jfr eitr-, hregg-, ið-, úr-, vind-, víð-.

svalteigr, m, 'sval land-strimmel', køligt land, Viðblinda galtar s., havet, HSt 2, 2. — hav, hregg s-ar, storm på søen, Rv 21.

svaltunga, /, 'sval, kølig, tunge', s-ur rekninga, sværd-tunger, klinger, Bersi

1,  2.

svanbekkr, m, 'svane-bænk', hav, s-s Sóti, skib, EGils 3, 17; s-jar sól (jfr sól-þverrir), guld, ESk 3, 2.

svanbingr, m, 'svane-leje', hav, s-s leygr, guld, EGils 1, 25.

svanbræðir, m, 'svane-føder', dolglinns s., kriger, Ótt 2, 5; som v. 1. Sindr 1.

svanfjall, n, 'svane-fjæld', hav, bølge, hestar s-a, skibe, Ht 83.

svanfjoðr, /, svane-vinge, s-ar dró, bevægede svanevinger, flöj i svaneham, Vgl 2.

svanflaug v. 1. til svanteigr, s. d.

svanfold, /, 'svane-land', hav, s-ar sól (jfr sólrýrandi), guld, pjóðA 1, 13.

svanglyjaðr, m, 'svane-glæder', sverða sverrifjarðar (blodets) s., kriger, Vell 8.

svangr, adj, 1) smækker, især om heste, hvis bug er smækker, slank, s. jór Oddrgr 3, s-ir sól draga Grí 37, svgng und soðli, om en hoppe, Hhund I 42, svong °brimdýr, skibe, ploft 2, 6. — 2) sulten, hungrig, om ravnen, Háv 3, om ulven, Hókr 5, Ód 24, om jætten, Haustl 6, láta e-n s-an ESk 13, 5, gongum vér s-ir SnH 2, 3, bera sik s-an Anon (XI) Lv 8, svong jóð EGils 1, 30. Jfr all-, full-.

svangreddir, m, 'svane-føder', sára dyn-bgru (blodets) svanr, ravn, dens 'føder', kriger, pTref 3.

svangrifr, adj, med smækre ribben, om heste (jfr svangr), mara s-ja Rp 38.

svangœðir, m, svane-føder', Jalfaðs s., kriger, Sindr 1.

svangælir, m, 'svane-glæder', Yggs s., kriger, pstf 1, 6.

Svanhildr, /, Sigurds og Gudruns datter, Sigsk 55. 63, Ghv 8. 15. 16, Hamð

2.  3.

svanhvítr, adj, svanehvid, om en kvinde, Ormsp IV 1. — Som valkyrjenavn, Vgl 2. 4.

svanmærr, f, herlig som en svane, om en kvinde, Gunnl Lv 12.

svanni, m, kvinde, pul IV i, Korm Lv

2,  Njáll ,ungr s. Hfr Lv 18', ómildr s. ESk 6, 35, ggfugr s. S tur l 3, 19; om en jættekvinde, Drv (XI) 10.

svanr, m, svane, sgngr s-a SnE I 94, s-ir danskir Gudr II 14. — / kenninger, for ravn: Oautreks s. (jfr Oautrekr) ESk 11, 5, próttar s. Hl 28 a, s-ir Farmatýs Hál 11, Hanga s. pGlsl 8, Jalfaðs s. (jfr svangœðir) Sindr 1, Hlakkar s. Giz sv 1, gunnar s. ESk 11, 3, hjaldrs s. ESk 1, 2, s. blóðs Hl 14 a. 32 b, Anon (XII) C 11, s. sveita pjóðA

3,   30, HolmgB 9, sára þorns sveita s. tíróm 1, bens s. Sigv 3, 16, sårs s. G Odds 1, Guth kgrtr; s. stalls(?) Hast 7,

—  for havet: s-a fold Bbreiðv 5, s-a fjoll Ht 76, s-a dalr ploft 2, 7, s-a strind ESk 12, 9, s-a beðr Ingj 2, 6, — for luft: s-s flugrein Has 44, — for lig(dynge): s-s sigrlanar ₌ sigr-svans lanar ploft 2, 3.

—  Mandsnavn, S. enn rauði sagnperson, Hyndl 12.

svanteigr, m, (-s og -ar) 'svane-land', hav, s-s eldar, guld, Nj 13, s-ar Mrr (jfr fúrþollr), guld, Sturl 5, 11.

svanvangr, m, 'svane- land', hav, s-s gndurr, skib, Sigv 3, 1, s-s skíð Sindr 5.

svanvengi, n, 'svane-land', hav, snótir s-is, bølgerne, Hl 27 b.

svar, n, svar, Anon (XIII) B 32; pi, Sigv 3, 20, LU 17. Jfr and-.

svara, (-aða, -at), svare, s. einu sinni Guðr II 10, sås s. kunni Hhund I 33, s. skjótt LU 16, s. skætingu, med skældsord, Hárb 59, vér unnum s-at (manni) sliku Bersi 1, 1.

svarðakr, m, 'hovedhudens ager', hoved, leysa s., rede sit hår, SnSt 4, 7.

svarðfestr, f, 'hovedhudens bånd, tråd', hår, Sif j ar s-ar, Sivs hår, guld, Bjark 5.

svarðmerðlingar se sverðmerðlingar.

svarðristinn, adj, ristet op af jorden (grönsværet), s-it ben jarðar, egl, 'jordens sår fremkommet ved risten i gron-sværet' o: grav, Anon (XI) Lv 2.

svarðrunninn, adj, strammende over grönsværet, om en elv (hds har sverð-), pdr 8.

1.  svarf, n, strabaser med skumsprøjt, s. of siglu Erp I 10.

2.  svarf, n, filspån, rauð svorf rekninga éls þélar (sværdets), blodet, Bjarni 2.

svarfa, (-aða, -at), ødelægge, s. arfi fyr e-m, berøve en ens arv, Eg Lv 17; part. som egennavn, S-andi Qrv IV þ 5.

Svarfaðardalr, m, dal ved Øf jord (nordlige Island), adskilt ved tmesis (dal S-ar), Svarf 11.

svarflauss, adj, uden möje, uden tumult, sumar muna þetta s-t vesa Anon (XIII) B 31.