Sunn

547

sval

Sunniía, f, helgeninde, Nkt 71, Mey 53.

sunnlgnd, n. pi, sydlige lande, om Sicilien og Afrika, Hl 1, 4.

sunnmaðr, m, mand fra syden, o: Tyskland, s-manna gramr Guðr III 7.

Sunnmœrr, /, Söndmör, Sncek.

sunnrænn, adj, blæsende fra syd, s. vindr Máni 1. Jfr suðrœnn.

sunnudagr, m, sondag, Sveinsfl, Leid 7. 11. 14 o. s. v., LU 67; gen., absolut, s-s, om söndagen, pjóðA 1, 14. — Jfr palm-.

Surti, m, biform til Surtr og kun i forbindelsen S-a logi Vafpr 50. 51. Jfr Neckel, Ark. XLIII, 370.

Surtr, m, (-s og -ar), 1) jætten som hersker i den sydlige ildverden og som er gudernes hovedmodstander i den sidste kamp (egl. 'den sorte'), S. ferr sunnan Vsp 52, bani Belja (ferr) bjartr at S-i Vsp 53, finnask vigi at S. ok en svósu goð Vafpr 17. 18, blanda hjgrlegi S. "ok æsir saman Fáfn 14. — 2) jætte, i alm., pul IV b 4, S. enn svarti Bergb 10, S-s sgkk-dalir, bjærghuler eller Hnitbjgrg, Hál 2, S-s kvgn, jættekvinde, Hfr Lv 2, S-s ætt, jætter, S-s ættar sylgr, digterdrikken, Hfr 3, 15; S-ar sefi, uvist hvad der menes, Vsp 47; en jætte menes uden tvivl Fj 24, hvor S. og Sinmara sættes i forbindelse. — Jfr Surti.

Suttungi, m, biform til Suttungr, synir S-a, jætter, Ski 34 [hvis ikke S-a her er gen. pi. af S-ungr).

Suttungr, m, Suttung, Gunnløds fader og ejer af skjaldedrikken, S-s salir Håvm 104, láta S-g svikvinn frá sumbli, ved svig berøve S. mjöden, Hávm 110, S-s synir, jætter, Alv 34 (hos dem kaldes øllet sumbl); pul IV f 2. — Jfr foreg.

súð, /, planke-sammenföjning (i skibets sider), de sammenføjede planker, skibsside og deraf, som pars pro toto, skib, pul IV z 5, skera (haf) s-um Bbreiöv 5, en bleika s. vas reynd Ht 27, lQng s. pjóðA 4, 18, langar s-ir ploft 2, 6, nýjar s-ir Sturl 3, 5, of s-ir Steinn 3, 5, brot s-a Anon (XII) C 27, feld s. gekk framm Hhard 16, s. sneið fyr víða Sikiley Hhard 4, s. ristr glymvgllu HSn 2, 1. — I kenninger for skib: s-a vigg Has 3.

Súðavík, /, i det nordvestlige Island, Anon (XIII) B 5.

súðfrí Hfl 13 er v. L, forvansket af sverðfrey.

súðlangr, adj, med lange planker, om skibe, pKolb 3, 1, Hallv 1.

súðmarr, m, 'planke-hest', skib, Rv 21.

súðvigg, n, d. s. som foreg., tv 4.

Súðvirki, n, Southwark ved London, Sigv 1, 6.

súga, (só, yngre saug, soginn), suge, Níðhoggr só nái Vsp 39, s. sgr svQlum munni Hhund I 36, s. benjar Sól 80, ormar s. mik Ragn VII 2, s. sylg ór sgltum ægi pjóðA 4, 8; s-andi bára Vígl 2; — tilnavn til Hallvarðr Súgandi

(fordi han trak vejret gennem næsen?), Grettis 4.

súgr, m, hav (egl. 'den der suges'), pul IV u 1, brast s. of liö drjúgan EGils 3, 18. Jfr arn-, auö-.

súl, /, söjle, støtte (i et hus), stendr s. fyrir Hym 12.

/.súla, /, 5. s. foreg., sundr stgkk s. Hym 12, sló sitjandi s-ur i gggnum Hym 29, hengja á s-u (vistnok dativ) Am 5, s-ur þoka í sundr Hålfs VII 3.

2. súla, /, sule (fugl), pul IV xx 3.

sultan, m, sultan(P) hér es þér skattr s. Anon (XII) C 15.

súrr, adj, sur, s-t vin GdfS 50, Mgr 30.

súsbreki, m, synes at betyde 'besværlig, farlig, bølge', der bryder ind og truer med at opsluge alt, af breki, brændings-bølge; hvad stis- egl. er, vides ikke; d,et ligger nær at antage skrivefejl for sut-, Ski 29.

sut, f, bekymring, smærte (åndelig), ala s. Håvm 48, lifa við s. Giz 2, 1, s-ir svella e-m Sål 38, s-ir gorvallar Håvm 146, margra s-a tryggðir Guðr II 20, bolva s-ir hverjar Hamð 1, of slikar s-ir Grett 2, 4, skjalfa af s-um LU 54, s-ar óteitan Jorns 3; om kærligheds-bekymring, ala s. of e-a Årm 3, vesa e-m at s-um Hfr Lv 27; — s-ar setr, sorgens ophør, Rv 34, s-a sverð LU 56, — s. leiðar þvengs, vinter, Rv 27 (ved rettelse), fenris s. (sult), fenris s-ar lestir, kriger, Hl 4 a, eyðir heiðingja s-ar, d. s., pjóðA 3, 6, bregða hrafns s., stille ravnens bekymring, føde den, tsldr 25; — s. Herjans hattar, økse, ESk 11, 11.

súíafullr, adj, fuld af bekymringer, Mv II 7. 12.

sútamyrkr, n, bejiymringens mörke, LU 77.

stitaukinn, adj, 1) forøget, o: bebyrdet, med bekymringer, bekymret, Gdfi 8. — 2) som har (ævne til at volde) bekymringer, s. skratti Gdji 29.

súthrœrandi, adj part, bekymring vækkende, s. sår LU 71.

siitlauss, adj, fri for bekymring, s-t, adv, uden bekymring, uden sorg (for nogen), Hást 1.

svað, n, gliden, við s., om noget som er ved at ske, let kunde være sket, geigr varð við s. Anon (XII) B 15.

Svaðilfari, m, mytisk hest (egl. den der har mange besværlige rejser, svaðilfarar), Hyndl 40.

svaðilverk, n, besværlig handling, farlig gærning, Grettis 23. 50.

1.  svala, /, svale, pul IV xx 3; — egennavn, Óspakr. — Jfr dolg-.

2.  svala se svelja.

svalbuinn, adj, iført kølige, kolde, klæder, kold, om vinden, Eg Lv 23.

svalfjoturr, m, 'sval lænke', s. Selju, Seljas kolde lænke, havet, ESk 13, 13.

svalheimr, m, 'sval verden', havet, s-s Valar, skibe, ploft 2, 6.

35«