sumr

546

sunn

(komk) síð í s-a Håvm 66, ek reist sjalfr s-ar Håvm 143, s-ir einir, kun nogle få, Mhkv 24; — s. — s. — (s.) nogen — andre, Håvm 69; s-ir — s-ir — (s-ir), nogle — andre, Hyndl 3, Brot 4, Fáfn 13, Sigrdr 6. 18. 30. — Urigtigt er s-ir (for stafar) HolmgB 8.

sund, n, 1) sund (egl. 'smal vandstrækning, man kan svømme over'), pul IV u 2, Hárb 1. 3 o. s. v. (—. vágr v. 2), eyja s. Edáð 7, Sólundar s., ved Sulend, Korm Lv 38, s. Holms Hfr 3, 17, s. skgr-usk Sigv 2, 1, láta fljóta far s. yfir Oddrgr 31, muna far alt i s-i, talemåde, skibet er ikke helt sunket (gået tilbunds), ens lykke er ikke helt forbi, Sigsk 53 (jfr Gering Ark XXXII, 12), stika s. Steinn 3, 7; at s-i over havet, i alm., Sigv 1, 1. 3, 9, ESk 13, 7, Jorns 35. — 2) flyden, á s-i — á floti, bjarga seglmgrum á s-i Sigrdr 10, skopta uppi á s-i porm 2, 9, sem alpt á s-i Hfr Lv 15; her kunde dog s. betyde 3) 'svømning', som følgende steder, nema s. Rp 41, Hhard 5, fremja s. Rp 35, kosta s-s fv 42, hlaupa á s., springe ud for at svömme, Eg Lv 8, Hárbarðs véa fjarðar s., svbmning i Valhals fjord (o: digterdrikken), dristig betegnelse for 'digtning', Ulfr Lv. — I kenninger, for blod: brimis s. ESk 6, 55, valbrands s. (i pi.) Sindr 6, s. unda Hl 14 a, Ht 60, sårs s. Bersi 2, hræva s. Hl 16 b, hrælinns s. (₌ hræsunda linnr) Leið 5; for øl: horna s. Eg Lv 36, — for skib: s-s (snceris) vitnir Hfr 3, 16, s-a blakkr Sigv 2, 10, s-a drasill Hfr 3, 5, s-a marr Steinn 1, 2, s-s dýr (pi.) Hallv 1, — for guld: s-s sól (ved rettelse) Korm Lv 62. 8 (jfr sól-Gunnr), s-s eldr Hfr 3, 6 (jfr eldviðr), s-s herkir Korm Lv 15. — Jfr Ala-, Eikunda-, ey-, Eyrar-, Norva-, Stiflu-, Qrva-.

sundbál, n, 'sund-bål', guld, dets viðir, mænd, Merl I 1.

sundeimr, m, 'sund-ild', guld, søkkvir s-s, mand, EGils 1, 15.

sundfaxi, m, 'sund-hest', skib, s-a sæki-próttr, søkriger, Vell 29, rq s-a Korm Lv 38.

sundfoerr, adj, dygtig nok til at s vomme, s: sejle, om skib, Steinann 1.

sundhreinn, m, 'sund-rén', skib, sendir s-s, søfarer, Anon (XIII) B 12.

sundhyrr, m, 'sund-ild'. guld, s-s særir, gavmild mand, Kolb 1, 3.

sundlíri, m, 'sund-fugl', sára sund, blod, dets 'fugl', ravn, Hav 3.

sundr, adv, i sønder, itu, slitna s. Haustl 8, støkkva s. Hym 12, bresta s. Am 66, serkr gekk s. Brot (FJs udg) 4, (JQrð) gekk s., var nær ved at rævne, Haustl 15, ljósta s., slå itu, ESk 6, 59, hoggva s., om ringen, Rp 38, om Sigurd, Brot 7, friðr gekk s., brødes, Sigv 1, 4, med tilføjelse af í tvau, hrjóta s. i tvau Grott 23; — med præp. i, bles s. Tindr 1, 3, hjalmar gengu i s. pGisl 7, i s. hrutu baugar Am 46, nú taka súlur í s. þoka Hálfs VII 3, áör í s. hyrfi, for de

hørte op med at se hinanden (egl. 'fór det forsvandt, o: med hensyn til synet, itu, imellem dem'), Am 36.

sundra, (-aða, -aðr), søndre, dele itu, skære i stykker, flænge, s. skjgldu Krm

13,  egg s-aði legg Hl 5 b, s. manns legg Hl 25 b, brynjur s-ask Ht 9, sverði s-aðr Qrv IV 3, samvizkunnar byggð s-uð qII LU 84.

sundraukn, n, 'sund-dyr (hest)', skib, Merl I 31.

sundrborinn, adj, af forskellig herkomst, om nornerne, Fáfn 13 (forslag til rettelse af Gering, Zs. f. d. Phil. XLIII 138-39).

sundrhreytir, m, 'sønder-kaster', som kaster (ting) bort fra hinanden, uddeler, s. silfra, gavmild mand, Nj 1.

sundrkljúfr, m, kløver, spalter, s. niu hofða p>rivaida, Tor, Bragi 2, 1.

sundrmœðr, adj, af forskellig moder, enn s-i, om Erp (overfor hans brødre, Hamder og Sörle), Hamð 13.

sundrþykkjask, (-ðisk), blive uenig, s. við e-n Hsv 20.

sundvargr, m, 'sund-ulv', skib, s-s boði, skib-giver (eller -styrer?), Od 17.

sundvigg, n, 'sund-hest', skib, s. Ullar, skjold, Hallv 3.

sundvorðr, m, 'sund-vogter', således taldes Sinfjotle som den der med sin flåde kunde bevogte og beherske 'sundet', bugten, hvor han befandt sig, Hhund I 33. Jfr Wessén, Fornv 1927 s. 19.

sundvQrpuðr, m, 'sund-kaster', som sætter havet i (kastende) bevægelse, vinden ,sæta s-i, benytte (den gunstige) vind, Ótt 2, 4.

sunna, /, sol, pul IV" gg, gudernes navn på solen, Alv 16; s-u skeið, himmel, Gd 66, s-u hjalmr, d. s., Has 33; — mårs s., guld, Bjhit 2, 10, s. (ved rettelse) bekks, d. s., Háv 6, s. silmarkar, d. s., Anon (XII) C 33; s. Gauts pekju, skjoldsol, sværd, pmáhl 17; Sigv 2, 10 er sammenhængen uklar; — réttlætis s., retfærdighedens sol, Kristus, ESk 6, 4. - Jfr kaf-.

sunnan, adv, 1) sydfra, Haustl 10, Sindr 2, Hal 14, Tindr 1, 10, Hfr 3, 18. 24, Har-níð, Eviðs 1, pSær 2, 3, Sigv 1,

14.   13, 14, Rv 16, Jorns 16. 18, Dagst, Sól 55, Vsp 4. 5. 52, Vgl 1; s. of Sátíri Sturl 5, 9. — 2) sydfra, o: i syden, Danir s. Sturl 3, 3, pávi s. Mark 1, 14. — 3) præp, med gen., s. Rinar Brot 5, s. hafs Steinn 3, 9, s. lands, i de sydlige egne, Guðr 16, — fyr s. med aec (subst kan sættes ind imellem de to ord), fyr ó s. VGl 3, fyr haf s. Isldr 21, Gldr 6, Eskál Lv 3, fyr sæ s. Steinn 1, 7, fyr Heiðabœ s. Hfr 2, 5.

sunnanverSr, adj, tilhørende sydsiden, på sydsiden, of sal minn s-an Helr 10, í Sámsey s-ri Herv I 2, Ragn XI 2, at s-um kastala barmi Rv 18.

sunnarla, adv, sydpå, i syden, Sigv 1, 13.